Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
SvømmeSport blev oprettet af Dansk Svømmeunion i 2012. Frem til 2018 har nyhedssitet været drevet af studentermedarbejdere. Dette koncept ophørte imidlertid medio 2018. Herefter er hjemmesiden blevet driftet af Dansk Svømmeunions ansatte. Fokus på SvømmeSport er primært: high performance svømning, åbent vand, high performance udspring og konkurrencelivredning. Emnerne behandles primært på skrift men også via video i den udstrækning, det er muligt. Hjemmesiden skal gerne betragtes på lige fod med øvrige nyhedssites om svømning.
 
SvømmeSport er ikke at forveksle med Dansk Svømmeunions organisations-hjemmeside, som du finder på www.svoem.org 
 
Har ovenstående givet anledning til kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, på telefon: 44 39 44 53, e-mail: nt@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

18
April
2021
Svømning - Svømmetider
DGI 4. Begynderstævne, Sønderborg

Humlehøj Hallerne, svømmehal (Aflyst)
23
April
2021

OL-kvalifikationsstævne 2021

Danish Open

 

Tekst
Tekst


Højt sundhedsmæssigt niveau bag rekorder ved DM på kortbane


22-12-2020 17:33:52:
Af: Klaus Bach Christensen

Den danske svømmeelite viste tegn på spændende udviklingstendenser i Helsingør.


 

 Det historisk lange danmarksmesterskab i svømning sluttede i går aftes i Helsingør Svømmehal. I kortbanebassinet har først landets hurtigste damer og dernæst herrer sat hinanden stævne og konkurreret om de eftertragtede DM-medaljer. De otte mesterskabsdage er afholdt efter sundhedsmyndighedernes gældende retningslinjer og i tråd med bekendtgørelsen for eliteidræt, der er udstukket af Kulturministeriet.

 

Sportschef i Dansk Svømmeunion Lars Green Bach glæder sig over, at det lykkedes at afholde et opdelt danmarksmesterskab for svømmere på det øverste konkurrenceniveau i Danmark med gode sportslige proportioner. 

 

- Bag afholdelsen af danmarksmesterskaberne ligger der et imponerende antal timer fra frivillige og ansatte i såvel Helsingør Svømmeklub, Helsingør Svømmehal, Helsingør Kommune og Comwell Borupgaard som i Dansk Svømmeunions Sportsafdeling og Medlems- og Udviklingsafdeling. Stor tak til alle de involverede. Jeres store indsats har stor betydning for vores mange træningsmiljøer – både i den øjeblikkelige situation og på den længere bane, siger Lars Green Bach og fortsætter:

 

Video: Hvordan er det at speake for en næsten mennesketom svømmehal?

 

- Samtidig kan vi alle glæde os over et højt sundhedsmæssigt niveau for mesterskaberne og en meget stor ansvarlighed fra de deltagende svømmere, deres trænere og ledere i klubberne samt stævnets officials, dommere og stævneledelse. Alle har taget samfundssituationen alvorligt og levet op til de meget strenge retningslinjer, som mesterskaberne er blevet afholdt under. Svømmerne har derudover ladt sig teste for coronavirus forud for mesterskaberne for at sikre, at de ikke var smittede, ligesom vores test af svømmere og officials undervejs i mesterskaberne alle var negative. Det er gode og positive erfaringer, som vi tager med ind i 2021.

 

Rasmus Nickelsen fra Helsingør Svømmeklub svømmede med tiden 50.83 dansk rekord på 100 meter butterfly.
Foto: Lars Johannesen.

 

Video: Julie Kepp Jensen fra A6/NTC sætter ord på et stærkt DM.

 

Danmarksmesterskaberne for både damer og herrer blev afviklet uden tilskuere, og der var på intet tidspunkt mere end 30 personer i svømmehallen. Det betød, at trænerne var henvist til at livestreame det længeventede DM.

 

- Det har været en speciel oplevelse at overvære DM på afstand, men jeg er rigtig glad på svømmernes vegne over, at DM blev afholdt. Dagen derpå kan jeg konstatere, at den danske svømmeelite har udviklet sig positivt over det sidste år. Flere profiler svømmede personlige rekorder, og det ser umiddelbart ud til, at bredden er større, end den har været længe. Svømmerne har kun svømmet et løb pr. dag, så nye svømmere har budt sig til og snust til podieplaceringerne, hvilket forhåbentlig har givet smag efter mere, siger landstræner Stefan Hansen og uddyber:

 

- En nordisk rekord, tre danske rekorder og to juniorrekorder understreger, at der er blevet svømmet hurtigt, og jeg håber, at svømmerne kan konvertere de gode takter på kortbane til langbanesæsonen, der venter lige rundt om hjørnet efter en velfortjent juleferie.

 

Video: Førsteholdstræner Matilde Pugholm Hvid fra Silkeborg Svømmeklub følger DM på afstand.

 

Alexander Aslak Nørgaard fra SIGMA Swim svømmede med tiden 7.32.77 dansk rekord på 800 meter fri.
Foto: Jesper Nielsen, STTFOTO.

 

Se eller gense DM på kortbane

På vores YouTube-kanal har vi samlet løb og heats fra henholdsvis DM-K for damer og herrer. De to playlister indeholder også interviews med nogle af danmarksmesterskabernes hovedaktører. Fik du ikke set medaljevinderne i de forskellige løb, kan de ses på henholdsvis Instagram og SvømmeSport.

 

Alle resultater fra DM kortbane kan ses på LiveTiming.dk.

 

Til slut skal der lyde en stor tak til alle, der har hjulpet til i forbindelse med afholdelsen af DM på kortbane for damer og herrer. Det har været meget overvældende at mærke de stærke og meget passionerede kræfter, der er i dansk svømmesport. Det kan ikke siges nok gange, hvor meget I værdsættes.

 

Med ønsket om en god jul og et godt nytår.




Tags: DM-K 2020

Se de seneste nyheder

10-02-2021 14:56:44

Freja Røjkjær Rasmussen er én iblandt vores knap 200.000 tørlagte medlemmer.

 
01-02-2021 13:28:16

Fra dags dato til 21. april er det muligt at kvalificere sig til europamesterskaberne på langbane.

 
26-01-2021 14:14:58

Tørlagte foreninger og medlemmer inviteres til online hjemmetræning.

 
21-01-2021 12:08:32

Landsholdssvømmerne Andreas Hansen og Matilde Schrøder er nye atletrepræsentanter.

 
15-01-2021 12:00:35

Årgangs- og børnecuppen afholdes som en række lokale og/eller regionale stævner.