Sverige takker nej til World Cup i 2013
02-03-2013:
Af: Anna Birkbak
Af flere grunde har svenskerne valgt at melde fra som stævne-arrangør i World Cup-turneringen til efteråret.
Forbundsdirektør Bengt Jönsson udtaler:
"Vi har haft en dialog med FINA om arrangementet. Vi havde tidligere arrangeret en svensk placering af et af stævnerne i oktober. Men når FINA vælger at flytte den europæiske del af Cup'en til august og endda ændrer dele af arrangementsvilkårerne, så har vi ikke nogle økonomiske forudsætninger for at kunne modsvare kravene. Så vi valgte at takke nej til arrangementet."
I den forbindelse er det også værd at huske på, at VM i Barcelona ligger umiddelbart før den europæiske del af World Cup'en, hvilket også er én af grundene til svenskernes udmelding.
Kilde: SvenskaSimförbundet