Rikke Møller Pedersens skifter til Herning Svømmeklub
21-09-2013 15:31:15:
Af: Mads Hjorth
I en pressemeddelse har Herning Svømmeklub netop offentliggjort, at verdensrekordholder Rikke Møller Pedersen skifter FREM ud med Herning.
Pressemeddelelse:
Rikke Møller Pedersen bydes velkommen i Herning Svømmeklub.
At Rikke tilhører den absolutte verdenselite i svømning er åbenlyst, hun er indehaver af et stort antal nationale- og nordiske rekorder samt indehaver af verdensrekord i 200 meter brystsvømning, sat ved verdensmesterskaberne i Barcelona 2013.
Vi glæder os til samarbejdet med Rikke Møller Pedersen som vi kender som en gæv pige med begge ben solidt plantet i jorden. Hendes altid glade og positive attitude, passer ind i de værdier vi har i Herning Svømmeklub.
Som en del af samarbejdet med Rikke, skal hun naturligt bidrage med at være et forbillede for alle vores konkurrencesvømmere, det gælder de unge svømmere der træner 4-5 gange pr. uge og svømmere der træner op til 12-14 gange pr. uge og som forfølger en drøm om at blive elite svømmer.
Herning Svømmeklub og Swim Team Midtjylland (STM) er en forening, der drives af et meget stort antal frivillige og vi har 1.500 medlemmer inkl. en konkurrenceafdeling på 100 svømmere, som primært er i alderen 10 - 18 år.
HSK er i en positiv udvikling som forening og på sigt vil vi ud over en bredde satsning også skabe plads til elite, hvor vi som klub medvirker til at skabe talenter der kan klare sig i konkurrencen på nationalt og internationalt niveau.
Tilknytningen af Rikke Møller Pedersen skal ses i forhold til klubbens ønsker om denne udvikling i de kommende år og med udbygningen af Herning Svømmehal får vi et nyt 50 meter bassin i 2015, det faktum skaber endnu mere plads til svømning på konkurrence plan. HSK arbejder målrettet med grundlaget for videreudviklingen af vores kerneområde, nemlig at tilbyde undervisning, samt bedre vilkår for alle vandsportsaktiviteter. Feks. aktiviteter for motionister og børn der skal lære at svømme og at vi udbygger svømmetilbud til personer i alle aldre, der elsker vand.
Aftalen med Rikke Møller Pedersen er blevet mulig, fordi en række lokale virksomheder støtter op om Herning Svømmeklub og disse virksomheder har medvirket aktivt til at Herning nu har én af verdens bedste kvindelige svømmere tilknyttet.
Herning Svømmeklubs bestyrelsesformand John Axel Hansen siger: "Det er en enig bestyrelse i Herning Svømmeklub der står bag beslutningen og det har været væsentligt for vores klub, at projektet omkring Rikke er fuldt finansieret af sponsorkontrakter, særskilt forhandlet hjem til netop dette projekt."
Cheftræner i Herning Svømmeklub Jens Bertelsen udtaler: Jeg ser frem til at Rikke bliver en del af Herning Svømmeklub og Swim Team Midtjylland. Jeg tror på, at vores svømmere kan lære rigtig meget af Rikkes positive og seriøse tilgang til den daglige træning og konkurrence. Rikke sætter en enorm høj standard i sin udførsel af såvel træning som konkurrence, hvilket bliver et forbillede for alle i klubben. Jeg er sikker på at Rikke bliver en fantastisk ambassadør for svømmesporten i Herning, som vil inspirere mange af vores unge svømmere til at blive endnu dygtigere.
Rikke Møller Pedersen ser frem til samarbejdet med Herning: Jeg glæder mig rigtigt meget til at starte i Herning Svømmeklub. Det er en god og positiv klub med et godt sammenhold og klubmiljø. De har mange jern i ilden og det føre forhåbentligt en masse fremgang og udvikling med sig og det vil jeg gerne være en del af. Det er en kæmpe hjælp at Herning Svømmeklub også kan bidrage til at mit liv som svømmer i verdenseliten, kan leves lidt lettere. Jeg ser frem til EM i Herning og kan nu sige at jeg skal svømme på en slags ultimativ hjemmebane og det er fedt.
Martin H. Thygesen fra Rikkes tidligere klub Svømmeklubben Frem udtaler: Frem Odense ønsker Rikke held og lykke i hendes videre karriere. Vi har været glade for samarbejdet og er stolte af at have været med på rejsen i udviklingen af en verdensklasse svømmer.
Rikke vil altid have en særlig plads i FREM's historie.
Landstræner i Dansk Svømmeunion Nick Juba:
"Rikke is a great acquisition for the Herning team. After breaking the world 200m breaststroke record at the World Championships in Barcelona, she went on to lower European short-course standards in the World Cups that followed. With the European short-course Championships being staged at Herning in December, the timing could not have been better for the club and the city."
For spørgsmål kontakt Klubchef Jesper Harder på 20 84 54 14 – jesper@herningsk.dk eller Bestyrelsesformand John Axel Hansen på 29 36 36 35