Første Open Water-stævne efter sommerpausen
11-08-2012:
Arrangement finder sted i dag, lørdag, i den jyske by Silkeborg.
Silkeborg Open Water er arrangeret af Silkeborg Motion-Tri-klub og Dansk Svømmeunion, og skydes i gang i dag kl. 12.00. Stævnet foregår i Langesø med start og mål foran Silkeborg rådhus, Søvej 1, 8600 Silkeborg.
Lars Bo Larsen, ansvarlig konsulent for dagens stævne, ser frem til stævnet, som er det første efter sommerferien, og udtaler: - Stævnet henvender sig primært til bredden indenfor Åbent vand-svømning og banen i Silkeborg er let at navigere på, så det er en god mulighed for at komme i gang igen i gode og sikre omgivelser. Herudover er der sket store forbedringer for deltagerne mht. indskrivning, omklædning og svømmebanen. Jeg ser derfor frem til et stævne, som bliver en rigtig god oplevelse for deltagerne.
Til stævnet vil der være fire distancer, for at henvende sige til så mange som muligt – der vil blive svømmet 1500 meter, 2500 meter, 5000 meter samt 10000 meter. Der vil være grupper for både kvinder og mænd – vinderen i hver af disse grupper vil modtage en præmie, ligesom der vil være medaljer til alle der gennemfører.
Hvis du gerne vil en tur i Langesø, men har glemt at tilmelde dig arrangementet, kan du stadig nå det. Du kan eftertilmelde dig fra kl. 10.30 og en time frem.
Læs mere på: http://www.svoem.org/Discipliner/Aabent-vand/Enkelt/?id=63 og www.silkeborgopenwater.dk
For yderligere informationer kan du kontakte Lars Bo Larsen på tlf.: 29160901.
SvømmeSport ønsker alle deltagere et godt Åbent vand-stævne i Silkeborg.