Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
SvømmeSport blev oprettet af Dansk Svømmeunion i 2012. Frem til 2018 har nyhedssitet været drevet af studentermedarbejdere. Dette koncept ophørte imidlertid medio 2018. Herefter er hjemmesiden blevet driftet af Dansk Svømmeunions ansatte. Fokus på SvømmeSport er primært: high performance svømning, åbent vand, high performance udspring og konkurrencelivredning. Emnerne behandles primært på skrift men også via video i den udstrækning, det er muligt. Hjemmesiden skal gerne betragtes på lige fod med øvrige nyhedssites om svømning.
 
SvømmeSport er ikke at forveksle med Dansk Svømmeunions organisations-hjemmeside, som du finder på www.svoem.org 
 
Har ovenstående givet anledning til kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, på telefon: 44 39 44 53, e-mail: nt@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

OL-kvalifikationsstævne 2021

Danish Open

 

Tekst
Tekst


De sidste OL-billetter afgøres nu


13-06-2012: 0

For tre danske svømmere er det nu, der skal sættes ind, hvis en OL-billet skal i hus.


Pressemeddelelse udsendt af Dansk Svømmeunion.
Når størstedelen af det danske OL-hold starter ved det stærkt besatte internationale stævne, Sette Colli, i Rom, får de følgeskab af tre svømmere, som alle har mulighed for at kvalificere sig til OL. OL-kvalifikationsmulighederne lukkes søndag, den 17. juni af det internationale forbund, FINA.
Det er også efter denne dato, at Mathias Gydesens endelige OL-udtagelse afgøres af FINA.
 
Stævnet i Rom svømmes fra den 14. – 16. juni og har deltagelse af 39 nationer og cirka 700 svømmere hvoraf mange svømmer for at forberede sig til OL, og ikke mindst for at kvalificere sig.
 
De tre svømmere, der har mulighed for at kvalificere sig til OL ved stævnet i Rom, er:
Katrine Holm Sørensen, Swim Team Esbjerg/ESE/NTC
Jakob Andkjær, VI39/VAT CPH/NTC
Chris Christensen, West Swim Esbjerg/ESE/NTC

Katrine har størst chancer i 200 m individuel medley, Jakob i 50 m fri og Chris i 400 m individuel medley. Ved Danish Open i marts var det Katrine, der var tættest på OL-kravet af de tre svømmere.
De tre svømmere skulle også have haft følgeskab af Andreas Schiellerup, SIGMA SWIM Birkerød, men han har måttet trække sig fra holdet på grund af en skade.

Otte af de 10 danske OL-svømmere flyver direkte fra den fire uger lange højdetræningslejr i USA til Rom. For dem drejer stævnet sig primært om at høste international stævneerfaring, få testet de sidste tekniske detaljer af og konkurrere på højt niveau med mange af deres konkurrenter. Formen efter træningslejren i USA er god, men træningen er stadig meget ”lang og tung”.

OL-svømmerne til start i Rom er:
Lotte Friis, Herlev/NTC
Jeanette Ottesen, Kvik Kastrup/NTC
Rikke Møller Pedersen, Frem/NTC
Pernille Blume, SIGMA SWIM Birkerød/NTC
Mads Glæsner, VI39/NTC
Mathias Gydesen, SIGMA SWIM Allerød
Daniel Skaaning, Swim Team Taastrup/VAT CPH
Anders Lie, Farum/NTC

Således er Mie Ø Nielsen, Aalborg, rejst direkte retur til Aalborg, og Pál Joensen direkte retur til Færøerne.
Efter stævnet i Rom rejser holdet til Danmark i en uges tid, hvorefter de afsluttende OL-forberedelser indledes den 27. juni i kroatiske Rijeka.
For kontakt til holdet i Rom kan elitechef Lars Sørensen kontaktes på 2920 6160.
 
Yderligere information om stævnet, startliste og tidsplan kan findes via følgende link: http://www.federnuoto.it/nuoto.asp?p=articolo&id=25883
De danske OL-kvalifikationskrav fremgår her: http://www.svoem.org/Discipliner/Svoemning/Kravtider/





Tags: svømning

 

Se de seneste nyheder

10-02-2021 14:56:44

Freja Røjkjær Rasmussen er én iblandt vores knap 200.000 tørlagte medlemmer.

 
01-02-2021 13:28:16

Fra dags dato til 21. april er det muligt at kvalificere sig til europamesterskaberne på langbane.

 
26-01-2021 14:14:58

Tørlagte foreninger og medlemmer inviteres til online hjemmetræning.

 
21-01-2021 12:08:32

Landsholdssvømmerne Andreas Hansen og Matilde Schrøder er nye atletrepræsentanter.

 
15-01-2021 12:00:35

Årgangs- og børnecuppen afholdes som en række lokale og/eller regionale stævner.