Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
SvømmeSport blev oprettet af Dansk Svømmeunion i 2012. Frem til 2018 har nyhedssitet været drevet af studentermedarbejdere. Dette koncept ophørte imidlertid medio 2018. Herefter er hjemmesiden blevet driftet af Dansk Svømmeunions ansatte. Fokus på SvømmeSport er primært: high performance svømning, åbent vand, high performance udspring og konkurrencelivredning. Emnerne behandles primært på skrift men også via video i den udstrækning, det er muligt. Hjemmesiden skal gerne betragtes på lige fod med øvrige nyhedssites om svømning.
 
SvømmeSport er ikke at forveksle med Dansk Svømmeunions organisations-hjemmeside, som du finder på www.svoem.org 
 
Har ovenstående givet anledning til kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, på telefon: 44 39 44 53, e-mail: nt@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

14
December
2024
14
December
2024

OL-kvalifikationsstævne 2021

Danish Open

 

Tekst
Tekst


Mette Jacobsen om sit første EM-metal: Det var stort


22-08-2014 14:30:00:
Af: Anne Vegeberg Hansen

For 25 år siden debuterede Mette Jacobsen ligesom Mie Ø. Nielsen og Viktor B. Bromer til EM på langbane og vandt sin første internationale seniormedalje på langbanen.


Torsdag aften præsterede Mie Ø. Nielsen og Viktor B. Bromer at krone deres første EM på langbane ved at vinde deres første seniormedaljer til et stort internationalt langbane-mesterskab.

 

Således vandt de to Aalborg-svømmere begge EM-guld til Danmark på henholdsvis 100 m ryg og 200 m butterfly inden for blot syv minutter i Berlin. Og det sker netop 25 år efter, at Mette Jacobsen debuterede til sit første EM på langbane i Tyskland, hvor hun sikrede sig sit første seniormetal på langbane.

 

- Hold da op. Er det 25 år siden? Det var jeg ikke engang selv klar over, siger Mette Jacobsen storgrinende til SvømmeSport.

 

- Jeg husker det som, at det ikke virkede så stort at være med, fordi jeg havde været med til OL året forinden. Men jeg havde på ingen måde tænkt på medaljer. Grunden til, at jeg så alligevel røg på podiet, var, at jeg havde taget et kæmpe ryk opad stigen fra OL, fortæller den tidligere landsholdssvømmer.

 

Mette Jacobsen vandt ikke blot én EM-medalje, men hele to tilbage i 1989 – således sikrede hun sig bronzemedaljerne på henholdsvis 200 m fri og 200 m butterfly.

 

- Det var kæmpe stort for mig. Også fordi at jeg husker, at østtyskerne var med. De var nogle kæmpe konkurrenter, som vandt det meste og dominerede det meste. Så jeg kan huske, at jeg tænkte: Jamen, kan man overhovedet vinde noget, når de er med, siger den i dag 41-årige tidligere topatlet.

 

Mette Jacobsen husker, at hun tog sine podiepladser som et stort skridt opad stigen, hvorfra det så handlede om at finde ud af, hvordan hun bevarede sin plads i toppen. Og det lykkedes åbenbart for hende at finde svaret. For sidenhen blev det til adskillige medaljer ved de store internationale topmesterskaber – hele 36 EM- og VM-medaljer for at være præcis. Derudover var hun også med til at repræsentere Danmark ved OL hele fem gange.

 

I november 2006 valgte hun dog at indstille landsholdskarrieren og arbejder i dag som fysioterapeut. Men hun er aldrig langt fra svømmehallen.

 

Således underviser hun blandt andet i svømning på sin svømmeskole, ligesom hun siden 2008 har været tilknyttet TV 2 som kommentator. Men der er stadig et savn, erkender hun.

 

- Det, jeg savner mest, er at være ude på turene og leve i den der boble, hvor man møder dem, man kender fra andre lande. Og så er det svært at få overført den der følelse, man får, når man har sat sig et mål, trænet hårdt og så se, at tingene går op i en højere enhed.

 

- Det der splitsekund, hvor man slår hånden i bassinkanten, og éns drøm er gået i opfyldelse med enten en medalje eller en rekord. Det er en helt unik følelse, hvor det hele lykkes, og det er en uerstattelig følelse, siger Mette Jacobsen.

 

Hør Mette Jacobsen kommenterer EM i Berlin sammen med Michael Stærke på TV 2 Play. Og se, hvordan det går de danske landsholdssvømmere under EM på langbane 2014, der løber ind til den 24. august, her.

 

Læs også ”2 x GULD til Danmark torsdag aften ved EM i Berlin” og ”Danmarks nykårede Europamestre flot med videre til semifinaler i nye løb fredag morgen”




Tags: EM 2014

Se de seneste nyheder

10-02-2021 14:56:44

Freja Røjkjær Rasmussen er én iblandt vores knap 200.000 tørlagte medlemmer.

 
01-02-2021 13:28:16

Fra dags dato til 21. april er det muligt at kvalificere sig til europamesterskaberne på langbane.

 
26-01-2021 14:14:58

Tørlagte foreninger og medlemmer inviteres til online hjemmetræning.

 
21-01-2021 12:08:32

Landsholdssvømmerne Andreas Hansen og Matilde Schrøder er nye atletrepræsentanter.

 
15-01-2021 12:00:35

Årgangs- og børnecuppen afholdes som en række lokale og/eller regionale stævner.