Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
SvømmeSport blev oprettet af Dansk Svømmeunion i 2012. Frem til 2018 har nyhedssitet været drevet af studentermedarbejdere. Dette koncept ophørte imidlertid medio 2018. Herefter er hjemmesiden blevet driftet af Dansk Svømmeunions ansatte. Fokus på SvømmeSport er primært: high performance svømning, åbent vand, high performance udspring og konkurrencelivredning. Emnerne behandles primært på skrift men også via video i den udstrækning, det er muligt. Hjemmesiden skal gerne betragtes på lige fod med øvrige nyhedssites om svømning.
 
SvømmeSport er ikke at forveksle med Dansk Svømmeunions organisations-hjemmeside, som du finder på www.svoem.org 
 
Har ovenstående givet anledning til kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, på telefon: 44 39 44 53, e-mail: nt@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

4
December
2024

OL-kvalifikationsstævne 2021

Danish Open

 

Tekst
Tekst


Tre danske svømmere videre til semifinaler lørdag morgen


23-08-2014 11:15:00:
Af: Nora Thomsen

Svømmerne Rikke Møller Pedersen, Jeanette Ottesen og Pernille Blume er klar til semifinaler lørdag eftermiddag.


Vi er nu nået til næstsidste EM-dag i Berlin. Og oven på endnu en helt forrygende medaljeaften for Danmark, var det atter arbejdsdag for flere af de danske svømmere lørdag morgen.

Allerede i lørdagens første løb – indledende 50 m brystsvømning for damer – skulle gårsdagens Europamester i 200 m brystsvømning, Rikke Møller Pedersen, i konkurrence.
Danskeren bliver her noteret for tiden 31,21, hvilket resulterer i en delt samlet syvendeplads sammen med den islandske svømmer, Hrafnhildu Luthersdottir.
Således er svømmeren fra Herning/NTC fint med videre til semifinalerne på distancen, som svømmes senere i dag, lørdag.
Med i samme indledende løb var også Louise Dalgaard, som noteres for den udmærkede tid 31,90. Med denne præstation slutter svømmeren fra Aalborg på en samlet 17. plads og er dermed 1. reserve til semifinalerne i eftermiddag.

I damernes indledende 50 m fri var tre danske svømmere til start.
Her blev det til et flot indledende løb af Jeanette Ottesen i tiden 24,67. Med denne præstation er svømmeren fra Lyngby/NTC sikkert med videre til aftenens semifinaler på distancen som samlet næsthurtigste svømmer. Eneste svømmer, der i indledende løb, blev noteret for en hurtigere tid, var svenske Sarah Sjöström, der blev noteret for tiden 24,38.
For Pernille Blume, Sigma Swim Birkerød/NTC, blev det også til et flot indledende løb på denne distance og en placering som samlet nummer fem i tiden 25,03. Således er også Pernille Blume med videre til semifinalerne senere i dag, lørdag.
Og endelig var også Julie Levisen med i dette indledende løb, hvor det blev til tiden 25,46 og dermed en samlet 15. plads. Desværre kommer Aalborg-svømmeren ikke med videre til semifinalerne på denne distance på grund af nationsreglen, der siger, at kun to svømmere fra samme nation kan gå videre fra indledende afsnit. Og da allerede Jeanette Ottesen og Pernille Blume er med, overlader det ingen semifinaleplads til Julie Levisen.

Endelig var Danmark også med i herrernes indledende 4 x 200 fri holdkap. Danmark slutter her som samlet nummer 11 i tiden 7.21,53.

Det danske hold bestod af følgende svømmere:
Anders Lie, Farum/USA: 1.48,63.
Viktor Bromer, Aalborg: 1.51,06.
Anton Ø. Ipsen, Sigma Swim Birkerød: 1.51,02.
Daniel Skaaning, STT/VAT CPH/NTC: 1.50,82.

Således ingen plads i semifinalerne for Danmark i denne holdkap. Hurtigste holdkap lørdag morgen stod Tyskland for i tiden 7.10,26.

Se alle resultater på den officielle hjemmeside: http://www.bln2014.de/?lang=en

Finaleafsnittet senere i dag, lørdag, har opsamlende dansk deltagelse i følgende løb:
Mie Ø. Nielsen, Aalborg: 50 m rygsvømning, finale.
Rikke Møller Pedersen, Herning/NTC: 50 m brystsvømning, semifinaler.
Jeanette Ottesen, Lyngby/NTC, og Pernille Blume, Sigma Swim Birkerød/NTC: 50 m fri, semifinaler.

BEMÆRK: Lørdag og søndag begynder finaleafsnittet allerede klokken 16.00.

Komplet EM-program.
EM-program med dansk deltagelse.
EM-program fordelt på hver enkelt svømmer.

Pressekontakt under EM er sportschef Mikkel von Seelen, der kan kontaktes på mobil: 29 20 61 60. Dansk Svømmeunion opfordrer til, at kontakten til holdet kun går via sportschefen og dermed ikke direkte til svømmerne.
 

Venlig hilsen
Dansk Svømmeunion




Tags: EM 2014

Se de seneste nyheder

10-02-2021 14:56:44

Freja Røjkjær Rasmussen er én iblandt vores knap 200.000 tørlagte medlemmer.

 
01-02-2021 13:28:16

Fra dags dato til 21. april er det muligt at kvalificere sig til europamesterskaberne på langbane.

 
26-01-2021 14:14:58

Tørlagte foreninger og medlemmer inviteres til online hjemmetræning.

 
21-01-2021 12:08:32

Landsholdssvømmerne Andreas Hansen og Matilde Schrøder er nye atletrepræsentanter.

 
15-01-2021 12:00:35

Årgangs- og børnecuppen afholdes som en række lokale og/eller regionale stævner.