Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
SvømmeSport blev oprettet af Dansk Svømmeunion i 2012. Frem til 2018 har nyhedssitet været drevet af studentermedarbejdere. Dette koncept ophørte imidlertid medio 2018. Herefter er hjemmesiden blevet driftet af Dansk Svømmeunions ansatte. Fokus på SvømmeSport er primært: high performance svømning, åbent vand, high performance udspring og konkurrencelivredning. Emnerne behandles primært på skrift men også via video i den udstrækning, det er muligt. Hjemmesiden skal gerne betragtes på lige fod med øvrige nyhedssites om svømning.
 
SvømmeSport er ikke at forveksle med Dansk Svømmeunions organisations-hjemmeside, som du finder på www.svoem.org 
 
Har ovenstående givet anledning til kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, på telefon: 44 39 44 53, e-mail: nt@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

4
December
2024

OL-kvalifikationsstævne 2021

Danish Open

 

Tekst
Tekst


Sportschef: Jeg er lettet og glad og stolt


24-08-2014 19:20:00:
Af: Anne Vegeberg Hansen

Danmarks præstation til EM på langbane siger noget om, hvor de rød-hvides afsæt er i forhold til VM i 2015 og OL i Rio om to år, siger Mikkel von Seelen.


Efter et historisk godt EM på langbane, hvor Danmark gik hen og høstede hele ni medaljer - hvilket er tre mere, end hvad de rød-hvide plejer at få med hjem fra Europamesterskaberne på langbane, er sportschef i Dansk Svømmeunion, Mikkel von Seelen, fuld af begejstring for de danske landsholdssvømmere og deres præstationer.

 

- Jeg er lettet og glad og stolt. Det er selvfølgelig ikke alt, der kan gå godt, når man er af sted med 15 svømmere, men i forhold til medaljemålsætningen er det gået over al forventning.

 

- Vi fik de ni medaljer, som vi gik efter, men at de seks skulle være af guld, var der nok ikke ret mange af os, der havde turdet tro på, siger sportschefen søndag efter de sidste finaler.

 

Her lykkedes det Jeanette Ottesen, Rikke Møller Pedersen, Mie Ø. Nielsen og Pernille Blume at sikre Danmarks niende stykke metal og sjette guldmedalje samt sætte ny europæiske rekord på holdkappen med tiden 3:55.62.

 

Derudover kan Mie Ø. Nielsen, Jeanette Ottesen, Viktor B. Bromer og Rikke Møller Pedersen prale med titlen som Europamestre ovenpå stævnet i Berlin – sidstnævnte sågar hele to gange.

 

- Vi har fire forskellige individuelle mestre, og det er der meget få nationer, der har. Det siger noget om, at vi har et bredere hold nu på absolut topniveau - ikke mindst fordi Viktor Bromer bragede igennem på den måde, som han gjorde, siger Mikkel von Seelen og henviser til Aalborg-svømmerens guldsejr på 200 m butterfly onsdag.

 

Sportschefen erkender dog, at det ikke er flydt over med personlige rekorder fra de danske landsholdssvømmere under EM. Men det betyder ikke, at der ikke er tale om et godt afsæt til de næste to store internationale langbanemesterskaber, vurderer han.

 

- Det siger ikke noget om, hvordan det kommer til at gå, men vi har et godt udgangspunkt. Og jo, OL er noget andet, hvor alle nationer skruer ekstra på alle knapper. Men det vil vi også gøre, og jeg synes, at vi er på rette vej, siger Mikkel von Seelen.

 

Læs også ”Fantastisk dansk EM-afslutning med guld- og bronzemedaljer samt en Europarekord”




Tags: EM 2014

Se de seneste nyheder

10-02-2021 14:56:44

Freja Røjkjær Rasmussen er én iblandt vores knap 200.000 tørlagte medlemmer.

 
01-02-2021 13:28:16

Fra dags dato til 21. april er det muligt at kvalificere sig til europamesterskaberne på langbane.

 
26-01-2021 14:14:58

Tørlagte foreninger og medlemmer inviteres til online hjemmetræning.

 
21-01-2021 12:08:32

Landsholdssvømmerne Andreas Hansen og Matilde Schrøder er nye atletrepræsentanter.

 
15-01-2021 12:00:35

Årgangs- og børnecuppen afholdes som en række lokale og/eller regionale stævner.