Pál Joensen: Jeg har fokus på forberedelserne til VKM
18-11-2014 22:00:00:
Af: Mette F. Pedersen
Færøske Pál Joensen stiller op til de danske kortbanemesterskaber, som bliver afholdt 20-23 november i Bellahøj. Pál Joensens forventninger til stævnet er dog begrænset, på grund af forberedelserne til VKM, som finder sted 3-7 december i Doha.
Verdens bedste færing, Pál Joensen, vil være til stede under de danske kortbanemesterskaber, som begynder på torsdag i Bellahøj Svømmestadion.
Og selvom han ikke repræsenterer Danmark under VKM i december måned, så er han ved at et særdeles velkendt ansigt i Svømmedanmark.
Pál Joensen bosatte sig i Danmark efter OL 2012. Han har siden da trænet på det nationale træningscenter (NTC) i Bellahøj, og faldet godt til i det danske svømmemiljø. Så godt, at den 23-årige færing blev udtaget til Great Danes, projektet, der skal være bidrage til at løfte standarden blandt de mandlige svømmere i Danmark.
Pál Joensen blev udtaget til projektet, fordi OL i Rio 2016 er ved at komme tættere og tættere på. Derudover vurderede Dansk Svømmeunion samtidig, at han ikke blot er en forstærkning af truppen, men ligeledes har en god rutine og nogle gode perspektiver at dele ud af.
Foto: Patrick B Kraemer
Målet: En medalje til VKM 2014
Pál Joensen har i alt vundet fem medajler ved VM og EM. Senest blev det til to sølvmedaljer ved EM i Berlin. Dette var desuden første gang, at Pál vandt to medaljer ved et stort mesterskab. Medaljerne blev vundet i henholdsvis 800 og 1500 meter fri.
Ved verdensmesterskaberne på kortbane i Doha 3-7 december, går Pál Joensen efter en medalje til samlingen. Og denne målsætning har betydning for ugens stævne, DKM, som kun skal fungere som et test-stævne for færingen.
"Jeg har ingen forventninger til DKM udover lidt stævne-træning, da jeg er i hård træning nu her lige før min nedtrapning. Mit fokus til VKM, vil være på min 1500 fri. Selvom mange ting skal falde på plads - på det helt rigtige tidspunkt, så er målet, at kunne komme hjem med en medalje om halsen." fortæller Pál Joensen til SvømmeSport.
SvømmeSport ønsker Pál held og lykke til VKM - vi ses til DKM!