Nicolaj Poulsen om landsholdet
04-11-2012:
Af: Tine Jespersen
- Jeg synes faktisk, at det lover godt forud for VM
Livredningslandsholdstræner Nicolaj Poulsen fortæller her lidt om sine forventninger til mesterskabet samt lidt om optakten dertil.
- I løbet af sommeren og i efteråret har vi haft træningssamlinger og nogle hverdagstræninger. Vi har langt fra de samme muligheder som NTC. Vi har ingen fast ugentlig bassintid i svømmehallen, jeg er frivillig som landstræner og har et fuldtidsjob ved siden af. Derfor har udøverne selv stået for meget af træningen med vejledning fra mig over mail og telefon. Vi har brugt Bellevue strand til den udendørs træning og fået lejet os ind i svømmehaller til nogle træningsweekender. Med disse forhold taget i betragtning, synes jeg faktisk, at det lover godt forud for VM.
Danmark stiller ikke med fuldt holdt, og Nicolaj har derfor ikke en forventning om, at vi kan blande os med de helt store. Dog forventer han, at alle udøverne ender i en top 16 i de discipliner de er udtaget i: - Hvis jeg skal fremhæve et par enkelte, så vil det være Ronnie i 100 redning med finner (forventer top 8), Lia og Mai’s surf race (her blev Lia nr. 3 ved sidste års EM og Mai nr. 5) og drengenes Rescue Tube Race (forventer top 8).
Stemningen på holdet er rigtig god, og noget Nicolaj bevidst arbejder med: - Selvfølgelig skal vi være seriøse med træningen, men vi skal også kunne grine, pjatte og tage gas på hinanden. Hvis vi ikke har det godt socialt, så kan vi heller ikke træne ordentligt, og så kan vi heller ikke udnytte hinandens ressourcer optimalt og præstere optimalt til konkurrencer.
Følgende er udtaget:
Jan Simonsen, Aalborg Svømmeklub, kvalificeret i beach flag
Thomas Ibsen Nielsen, Klampenborg Surf Lifesavningclub, 100 redning m. finner og torpedo, surf ski og oceanman
Ronnie Dalsgaard, Klampenborg Surf Lifesavningclub, i 100 redning m. finner, 100 redning med finner og torpedo, 50 redning og Surf race.
Lia Jørgensen, Nordkysten livredningsklub, 200 forhindring og Surf race
Mai Hjelmgaard, VAT, 200 forhindring, 100 redning m. finner, 100 redning med finner og torpedo, surf race
Line Præst Lauridsen, Klampenborg Surf Lifesavningclub, 100 redning med finner og torpedo, 50 redning og 200 super livredder.
Katrine Zink Leth-Espensen, Hovedstaden, board race og surf ski.