Open Water i Randers imorgen.
22-06-2012:
Årets første åben vand-stævne løber af stablen imorgen, lørdag, ved Gudenåen. Læs mere om arrangementet hér.
Dansk Svømmeunion har i samarbejde med Randers Gymnastiske Forening - Neptun og Randers Freja Atletik & Triathlon arrangeret årets første åbent vand-stævne i morgen i den jyske by Randers.
I forhold til stævnets niveau udtaler Morten Hinnerup, udviklingskonsulent ved Dansk Svømmeunion og tovholder for weekendens stævne, følgende:- Stævnet er primært et breddestævne i fantastiske rammer, men der kommer enkelte af de bedste åbent vand-svømmere. F.eks. kommer Nina Højris Jørgensen og Søren Mikkelsen fra Lyseng, samt Freja Østergaard fra Silkeborg, som alle har gjort det godt tidligere.
- Du kan læse mere om morgendagens åbent vand-stævne her: http://www.svoem.org/Discipliner/Aabent-vand/Enkelt/?id=57
Morten Hinnerup ser frem til en god åbning af åbent vand-sæsonen:- Jeg forventer en god åbning af sæsonen med en masse glade mennesker, der har glæder sig til årets første stævne – og så krydser jeg fingre for fornuftigt vejr, så det bliver endnu mere fantastisk at bruge dagen på Gudenåen.
SvømmeSport håber at vejret i morgen vil være markant bedre end i dag, og ønsker alle omkring stævnet en god dag ved Gudenåen.
Stævnet i Randers har sat deltagerrekord med over 220 tilmeldte, men har fortsat ledige pladser på begge distancer, før starten i morgen.