Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
SvømmeSport blev oprettet af Dansk Svømmeunion i 2012. Frem til 2018 har nyhedssitet været drevet af studentermedarbejdere. Dette koncept ophørte imidlertid medio 2018. Herefter er hjemmesiden blevet driftet af Dansk Svømmeunions ansatte. Fokus på SvømmeSport er primært: high performance svømning, åbent vand, high performance udspring og konkurrencelivredning. Emnerne behandles primært på skrift men også via video i den udstrækning, det er muligt. Hjemmesiden skal gerne betragtes på lige fod med øvrige nyhedssites om svømning.
 
SvømmeSport er ikke at forveksle med Dansk Svømmeunions organisations-hjemmeside, som du finder på www.svoem.org 
 
Har ovenstående givet anledning til kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, på telefon: 44 39 44 53, e-mail: nt@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

12
Oktober
2024
20
Oktober
2024

OL-kvalifikationsstævne 2021

Danish Open

 

Tekst
Tekst


”Bassin og omgivelser er designet til at være en mesterskabshal”


17-02-2016 15:53:38:
Af: Laura Rosenkvist Schultz

Med udvidelsen af Hernings bassin forventes det nu, at klubben kan trække endnu større mesterskaber til sig. Sådan lyder det fra træner og sportschef Michael Hinge.


Hernings svømmebassin voksede sig i januar måned endnu større, da det blev udvidet til et 50-meterbassin med 10 baner á 2,5 meter og blev dermed Danmarks største bassin målt på kvadratmeter.

 

Træner og sportschef i Herning Svømmeklub, Michael Hinge, glæder sig over den nye udvidelse og nyder, at der nu er plads til alle.

 

- Det er en fornøjelse at have plads til at tilgodese den enkelte. I alt for mange år har man i HSK (Herning Svømmeklub red.) været nødt til at pakke sig sammen på fire kortbaner, side om side med de offentlige badegæster, der ikke altid har haft forståelse for, hvorfor vi skulle have “så meget plads”, fortæller han og fortsætter:

 

- Den diskussion er vi heldigvis foruden nu. Med 10 baner 50 m á 2,5 m bredde er der plads, og god plads til alle. Vi kan nu i højere grad tilgodese den enkelte og fremelske de kvaliteter, svømmerne går med hver især.

 

Også for svømmeklubbens vedkommende, mener Michael Hinge, at det kommer dem til gode. Forhåbentlig vil de nu være i stand til at tiltrække endnu flere medlemmer end hidtil.

 

- For klubben får det afgørende betydning. Der er ikke alene kommet et 50 meter bassin, men måske endnu vigtigere, 2 øvebassiner på 12 gange 10 meter med henholdsvis 90 og 110 cm dybde. 

 

- Det får afgørende betydning for rekrutteringen til konkurrenceafdelingen, afgørende betydning for den generelle svømmefærdighed i Herning Kommune, og sidst men ikke mindst afgørende betydning for klubbens økonomi og dermed udvikling på alle fronter, fortæller Michael Hinge videre og fortsætter:

 

-  Med et fødselstal på 1000 børn i Herning Kommune ser det ud til, at vi kan udvide vores forretning betragteligt. Ikke at jeg forventer, at alle disse 1000 børn hvert år søger til HSK, men kan vi blot tiltrække et par hundrede af dem og fastholde 15% af dem, ser fremtiden lys ud for HSK.

 

Udover den forhåbentlig større tilstrømning til klubben, som der forventes at se, vil der nu være en del flere større stævner i klubben, og allerede i april måned vil de være værter for Herning Open, der afholdes parallelt med Danish Open på Bellahøj Svømmestadion. Et stævne, der skal åbne op for det nye 50-meter bassin, og som er tiltænkt de svømmere, der ikke deltager ved Danish Open.

 

- Vi afholder det første stævne i hallen parallelt med Danish Open. Det skal fungere som en tilbagevendende begivenhed, og naturligvis som en generalprøve på DM/DJM, fortæller Michael Hinge. 

 

Og Herning Open er da også kun begyndelsen, for det forventes af klubben, at de nu kan tiltrække en del flere store mesterskaber.

 

- Jeg har en klar forventning om, at vi kan tiltrække DM flere gange, og mon ikke vi også kan hente et NJM? Jeg tænker også, at vi skal være værter for andre vandsportsaktiviteter, finnesvømning, vandpolo m.m.

 

- Bassin og omgivelser er designet til at være en mesterskabshal, afslutter Michael Hinge.

 

Mange tak til Michael Hinge for kommentarerne. Du kan læse nyheden fra januar om det nye langbanebassin her.



Se de seneste nyheder

10-02-2021 14:56:44

Freja Røjkjær Rasmussen er én iblandt vores knap 200.000 tørlagte medlemmer.

 
01-02-2021 13:28:16

Fra dags dato til 21. april er det muligt at kvalificere sig til europamesterskaberne på langbane.

 
26-01-2021 14:14:58

Tørlagte foreninger og medlemmer inviteres til online hjemmetræning.

 
21-01-2021 12:08:32

Landsholdssvømmerne Andreas Hansen og Matilde Schrøder er nye atletrepræsentanter.

 
15-01-2021 12:00:35

Årgangs- og børnecuppen afholdes som en række lokale og/eller regionale stævner.