Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
SvømmeSport blev oprettet af Dansk Svømmeunion i 2012. Frem til 2018 har nyhedssitet været drevet af studentermedarbejdere. Dette koncept ophørte imidlertid medio 2018. Herefter er hjemmesiden blevet driftet af Dansk Svømmeunions ansatte. Fokus på SvømmeSport er primært: high performance svømning, åbent vand, high performance udspring og konkurrencelivredning. Emnerne behandles primært på skrift men også via video i den udstrækning, det er muligt. Hjemmesiden skal gerne betragtes på lige fod med øvrige nyhedssites om svømning.
 
SvømmeSport er ikke at forveksle med Dansk Svømmeunions organisations-hjemmeside, som du finder på www.svoem.org 
 
Har ovenstående givet anledning til kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, på telefon: 44 39 44 53, e-mail: nt@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

8
December
2021
9
December
2021
Svømning - Svømmetider
Berns X-mas Challenge 2021, Faaborg

Bernstorffsminde Efterskole, svømmehal
9
December
2021

OL-kvalifikationsstævne 2021

Danish Open

 

Tekst
Tekst


Pernille Blume: Jeg vil gerne nå en finaleplads i 50 fri


01-08-2016 17:15:00:
Af: Laura Rosenkvist Schultz

Når Pernille Blume om få dage deltager ved sit andet OL, er det blandt andet med fokus på 50 fri, hvor hun håber på en finaleplads.


Det seneste år har været en noget blandet fornøjelse for den 22-årige svømmer fra Gladsaxe Svømmeklub/NTC, Pernille Blume, der har været tæt på at droppe svømningen fuldstændig. Dog besluttede hun sig for at fortsætte og gå efter OL-drømmen endnu engang, efter at have deltaget ved OL i London i 2012, hvilket må siges at være en god og rigtig beslutning, da hun ved Danish Open i april måned kvalificerede sig individuelt til de Olympiske Lege i Rio. I favoritdisciplinen crawl formåede hun på 50-meteren at svømme 60/100 under kravtiden til OL med tiden 24.47.

Udover det individuelle løb 50 fri stiller Pernille også op i 4x100 fri og 4x100 medley.

 

Om formen og forventningerne til OL, fortæller Pernille selv:

 

- Formen ser god ud! Mine forventninger til OL er, at jeg gør det bedste, jeg kan med det, jeg har at gøre med. Jeg vil gerne nå en finaleplads i 50 fri. Det er helt klart min drøm.

 

- Jeg tror ikke, der er én bestemt ting ved OL, jeg glæder mig mest til. Selvfølgelig at svømme, men der er så mange ting, at det hele bliver en oplevelse!

 

OL-holdet er netop rejst ind i OL-byen fra Copacabana, hvor de den sidste uge har været på pre-camp og fået styr på de sidste detaljer. Om den tur fortalte Pernille inden afrejse følgende:

 

- Vi skal køre de anderledes konkurrencetider ind på pre-campen. Det bliver blandt mange andre ting fokus på campen. Derudover skal de små detaljer på plads, og jeg skal blive mere klar oveni hovedet. Alting skal gå godt i nedtrapningen her, både i styrketræningen og svømningen. Det er her, man vænner sig til forholdene i Rio.

 

Som bekendt finder svømmekonkurrencerne først sted sent om aftenen, hvilket derfor har været et af fokuspunkterne for OL-holdet på campen inden OL.

 

Pernille Blume svømmer 50 fri fredag den 12. august. Og selvom løbet kræver en del fokus og træning, bliver der også tid til lidt andet sjov, når nu man er i Rio.

 

- Jeg skal forhåbentlig ud og se nogle af de andre sportsgrene og se lidt af Rio. Derudover skal jeg bare slappe af og være lidt turist, slutter Pernille af.

 

Tak til Pernille for det lille OL-interview og held og lykke! 

 




Tags: OL 2016

 

Se de seneste nyheder

10-02-2021 14:56:44

Freja Røjkjær Rasmussen er én iblandt vores knap 200.000 tørlagte medlemmer.

 
01-02-2021 13:28:16

Fra dags dato til 21. april er det muligt at kvalificere sig til europamesterskaberne på langbane.

 
26-01-2021 14:14:58

Tørlagte foreninger og medlemmer inviteres til online hjemmetræning.

 
21-01-2021 12:08:32

Landsholdssvømmerne Andreas Hansen og Matilde Schrøder er nye atletrepræsentanter.

 
15-01-2021 12:00:35

Årgangs- og børnecuppen afholdes som en række lokale og/eller regionale stævner.