Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
SvømmeSport blev oprettet af Dansk Svømmeunion i 2012. Frem til 2018 har nyhedssitet været drevet af studentermedarbejdere. Dette koncept ophørte imidlertid medio 2018. Herefter er hjemmesiden blevet driftet af Dansk Svømmeunions ansatte. Fokus på SvømmeSport er primært: high performance svømning, åbent vand, high performance udspring og konkurrencelivredning. Emnerne behandles primært på skrift men også via video i den udstrækning, det er muligt. Hjemmesiden skal gerne betragtes på lige fod med øvrige nyhedssites om svømning.
 
SvømmeSport er ikke at forveksle med Dansk Svømmeunions organisations-hjemmeside, som du finder på www.svoem.org 
 
Har ovenstående givet anledning til kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, på telefon: 44 39 44 53, e-mail: nt@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

21
August
2021
25
August
2021
4
September
2021

OL-kvalifikationsstævne 2021

Danish Open

 

Tekst
Tekst


4x100 fri holdkap ender på en 12. plads


06-08-2016 21:20:00:
Af: Laura Rosenkvist Schultz

Det var fire tilfredse piger efter holdkappen 4x100 fri, hvor de svømmede op til niveauet ved EM i London.


Aftenens sidste indledende heat med dansk deltagelse på denne førstedag i svømmebassinet ved OL bød på de fire holdkap-piger, Pernille Blume (Gladsaxe Svømmeklub/NTC), Julie Kepp Jensen (JGI/A6), Sarah Bro (Gentofte Svømmeklub/NTC) og Mie Ø. Nielsen (Aalborg Svømmeklub) i 4x100 fri.

Pigerne svømmede den samlede tid 3:39.45 og endte dermed på en samlet 12. plads.

 

Tiderne hver især for pigerne så således ud:

Pernille Blume, 54.54

Julie Kepp Jensen, 54.79

Sarah Bro, 55.75

Mie Ø. Nielsen, 54.37

 

Og på trods af, at præstationen ikke bød på en finaleplads, levede de op til det niveau, de leverede ved EM i London i maj, hvor de kvalificerede sig til OL med tiden 3:39.57.

 

DR Sporten fangede de fire piger efter løbet til et par enkelte kommentarer:

 

- Det var virkelig en fed oplevelse at komme i vandet, fortæller Sarah Bro. Vi er glade for at kunne leve op til den tid, vi svømmede i London ved EM. Det var vildt fedt at få lov til at svømme og ærgerligt, at det er det eneste løb.

 

- Jeg synes, at vi alle gjorde en god holdindsats. Det var en god tid samlet set, fortæller Pernille Blume videre, der tilmed var meget imponeret over de to piger, Julie Kepp Jensen og Sarah Bro, for hvem dette er deres første OL. Om det udtaler Julie Kepp Jensen selv:

 

- Jeg synes ikke, at jeg har været så nervøs, som jeg frygtede, at jeg ville være. Men selvfølgelig er jeg nervøs, det er jo et OL.

 

Både Mie Ø. Nielsen og Pernille Blume har individuelle løb at se frem til senere hen, og om det udtaler de følgende til DR Sporten:

 

- Det var super dejligt at komme i gang sammen med nogen i stedet for at stå alene, fortæller Mie.

 

- Jeg glæder mig til mit næste løb. Jeg kunne ikke have ønsket mig en bedre start end sammen med pigerne, smiler Pernille.

 

Udover pigernes flotte præstation bød 4x100 fri også på en olympisk rekord! Australien formåede med tiden 3:32.39 at fornye deres egen gamle olympiske rekord på 3:32.98. Verdensrekorden på disciplinen lyder stadig på 3:30.98 og også her er Australien indehaverne. 

 

Dermed slut for førstedagens indledende heats. I nat klokken 3.10 dansk tid gælder det semifinalen i 100 butterfly, hvor Jeanette Ottesen skal ud og sikre sig en plads i finalen. Følg med live på DR1.

 

Alle resultaterne fra dagens indledende heats kan findes her.




Tags: OL 2016

 

Se de seneste nyheder

10-02-2021 14:56:44

Freja Røjkjær Rasmussen er én iblandt vores knap 200.000 tørlagte medlemmer.

 
01-02-2021 13:28:16

Fra dags dato til 21. april er det muligt at kvalificere sig til europamesterskaberne på langbane.

 
26-01-2021 14:14:58

Tørlagte foreninger og medlemmer inviteres til online hjemmetræning.

 
21-01-2021 12:08:32

Landsholdssvømmerne Andreas Hansen og Matilde Schrøder er nye atletrepræsentanter.

 
15-01-2021 12:00:35

Årgangs- og børnecuppen afholdes som en række lokale og/eller regionale stævner.