Medie: Mie Ø. Nielsen kæmper med farten før medaljeløb
08-08-2016 11:00:00:
Af: Anna Birkbak
Berlingske vurderer Mies chancer for medalje i nat på 100 rygsvømning.
På trods af en dårlig vending lykkedes det alligevel for Mie Ø. Nielsen (Aalborg Svømmeklub) at svømme sig i OL-finalen på 100 ryg.
- Jeg føler stadig, at jeg har mere at give af. Jeg nåede ikke den fart, jeg gerne vil have, så jeg skal analysere det og se, om jeg kan gøre det bedre i morgen. Jeg skal have en god nats søvn og have en masse at spise, så jeg har endnu mere at give af i finalen, siger Mie Ø. Nielsen til Ritzau.
Ingen af de finale-kvalificerede piger formåede at svømme under Mies nordiske rekord på distancen, 58.73, som hun satte ved EM i London i maj. Der kan altså meget muligt være noget at komme efter i nat!
Læs mere på Berlingskes hjemmeside