Mie Ø. Nielsen: "Jeg vil bare gerne svømme stærkt"
11-12-2012 13:00:00:
Af: Anna Birkbak
Efter en knæoperation bliver det spændende at følge den unge Aalborg-svømmer til VKM.
Mie Ø. Nielsen blev opereret i sit knæ den 27. august, og har siden trænet for at komme ovenpå igen. Læs mere om, hvad hun tænker om VKM herunder:
Hej Mie. Hvad stiller du op i?
- 100 ryg, 100 og 200 fri, 4x100 og 4x200 fri og 4x100 holdmedley.
Du svømmede rigtig stærkt til DM, både i ryg og crawl. Har din træning været særligt givende i løbet af efteråret?
- Jeg har nok bare arbejdet med at komme til at træne normalt efter min knæoperation. Jeg havde slet ikke regnet med at svømme så hurtigt!
Har du arbejdet med noget specielt? Og hvordan har din forberedelse været?
- Forberedelsen har været meget normal, ligesom da jeg skulle til EJM eller DKM.
Har du en målsætning? Og har du en drøm?
Min målsætning er selvfølgelig at svømme stærkt! Og min drøm... Hmm, den er lidt svær. Jeg tror ikke rigtigt jeg har en drøm :)
SvømmeSport ønsker Mie rigtig meget held og lykke til VKM, som starter i morgen. Du kan følge med her på SvømmeSport, hvor vi selvfølgelig dækker hele stævnet, resultater mm. Go Danmark!