Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
SvømmeSport blev oprettet af Dansk Svømmeunion i 2012. Frem til 2018 har nyhedssitet været drevet af studentermedarbejdere. Dette koncept ophørte imidlertid medio 2018. Herefter er hjemmesiden blevet driftet af Dansk Svømmeunions ansatte. Fokus på SvømmeSport er primært: high performance svømning, åbent vand, high performance udspring og konkurrencelivredning. Emnerne behandles primært på skrift men også via video i den udstrækning, det er muligt. Hjemmesiden skal gerne betragtes på lige fod med øvrige nyhedssites om svømning.
 
SvømmeSport er ikke at forveksle med Dansk Svømmeunions organisations-hjemmeside, som du finder på www.svoem.org 
 
Har ovenstående givet anledning til kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, på telefon: 44 39 44 53, e-mail: nt@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

4
December
2024

OL-kvalifikationsstævne 2021

Danish Open

 

Tekst
Tekst


VKM lørdag aften: To bronzemedaljer til Danmark lørdag aften


15-12-2012 20:00:00:
Af: Nora Thomsen


Også lørdag aften lykkedes det for flere af de danske svømmere at kæmpe sig til podie-placeringer i bassinet ved VM på kortbane i Istanbul. To gange blev det således til bronzemedaljer til Danmark.

 

I aftenens 4 x 100 m fri holdkap-finale for damer, blev det til bronze for holdet fra Danmark i den danske rekordtid 3.33,51. Således forbedrer kvartetten her rekorden fra indledende afsnit med yderligere 2,47 sekunder.

Holdet bestod af:
Mie Ø. Nielsen, Aalborg: 53,07.
Pernille Blume, Sigma Swim Birkerød/Nice: 53,61.
Kelly Riber Rasmussen, Lyngby/NTC: 54,59.
Jeanette Ottesen, KVIK Kastrup/NTC: 52,24.

Et godt løb af de danske svømmere, hvor det bare må erkendes, at de stærke hold fra USA og Australien, som vi i går satte til vægs, i aften ikke gav danskerne mulighed for at blande sig i kampen om de to øverste placeringer.
USA vinder således guld i tiden 3.31,01, mens Australien vinder sølv i tiden 3.32,90.

I damernes finale i 100 m brystsvømning blev der svømmet virkelig stærkt lørdag aften.
Rikke Møller Pedersen, Frem Odense/NTC, præsterede således her at forbedre gårsdagens Europa-rekordtid med yderligere 6/100 sekunder i tiden 1.04,05. En virkelig flot tid af danskeren. Imidlertid lykkedes det for den litauiske svømmer, Ruta Meilutyte, at svømme endnu hurtigere i aftenens finale, nemlig i tiden1.03,52, og hendes tid er således nu ny gældende Europa-rekordtid. Rikkes tid i aften er således nu nordisk rekord. Ruta vinder da også guldet på denne distance. Og faktisk må Rikke lade sig ”nøjes med” en bronzemedalje i aftenens finale, da også Alia Atkinson, Jamaica, overhaler danskeren og bliver noteret for tiden 1.03,80.

I damernes semifinale i 50 m fri blev det til en samlet andenplads til Jeanette Ottesen, KVIK Kastrup/NTC, i tiden 24,25. Således kan vi nu glæde os til at skulle følge danskeren i finalen på denne distance søndag aften.
Hurtigste svømmer i aftenens semifinaler var hviderusseren Aliaksandra Herasimenia i tiden 24,13. Samme svømmer som Jeanette delte Verdensmesterskabet med på langbane i 2011.
Spændende bliver det helt bestemt at følge de to stærke kombatanter i bassinet søndag aften.

Derimod lykkedes det ikke for Mie Ø. Nielsen at svømme sig til en finaleplads i aftenens 50 m rygsvømning semifinale. Den unge Aalborg-svømmer slutter lige præcis udenfor finalepladserne på en samlet niendeplads i tiden 27,07 – 6/100 sekunder fra en finaleplads.

I herrernes 100 m individuel medley semifinale sluttede Daniel Skaaning, STT/VAT-CPH, som samlet nummer 13 i tiden 54,05. Om end danskeren her forbedrer sin tid med 8/100 sekunder fra indledende afsnit, var det således ikke nok til at give en plads i finalen.

Se alle resultater på www.omegatiming.com

Vi har nu blot én konkurrencedag tilbage ved Verdensmesterskaberne på kortbane i Tyrkiet. I morgen, søndag, begynder indledende afsnit klokken 09.00 dansk tid.
Her kan vi glæde os til blandt andet at skulle følge Rikke Møller Pedersen i indledende 200 m brystsvømning. Det er også i morgen, søndag, at Mads Glæsner, VI39/VAT-CPH, står klar når der er 1500 fri finale på programmet. Det er dog først i finaleafsnittet, hvor vi også, som bekendt, har Jeanette Ottesen klar til 50 m fri finalen.

Under VM på kortbane bedes al pressekontakt til holdet rettet til sportschef Mikkel von Seelen på mobil: 2920 6160.




Tags: VKM 2012

Se de seneste nyheder

10-02-2021 14:56:44

Freja Røjkjær Rasmussen er én iblandt vores knap 200.000 tørlagte medlemmer.

 
01-02-2021 13:28:16

Fra dags dato til 21. april er det muligt at kvalificere sig til europamesterskaberne på langbane.

 
26-01-2021 14:14:58

Tørlagte foreninger og medlemmer inviteres til online hjemmetræning.

 
21-01-2021 12:08:32

Landsholdssvømmerne Andreas Hansen og Matilde Schrøder er nye atletrepræsentanter.

 
15-01-2021 12:00:35

Årgangs- og børnecuppen afholdes som en række lokale og/eller regionale stævner.