Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af Klaus Bach Christensen og Freja Marquardt Østergaard. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

27
April
2018
Svømning
Ullbergstrofén 2018
Göteborg
4
Maj
2018
Svømning
Hjørring Park Vendia Swim Cup 2018
Vandhuset Park Vendia Hjørring
7
Maj
2018
Svømning
Landsholdet
Gloria Tyrkiet

Antwerp Diamond Speedo Race

 

FFN Golden Tour Paris

 

Tekst
Tekst


8. plads til 4x100 fri damerne i VM-finalen


23-07-2017 19:40:00:
Af: Laura Rosenkvist Schultz

De fire danskere holder placeringen fra formiddagens indledende heats og ender på en samlet 8. plads i finalen med tiden 3:38.86.


Søndag aften lød startskuddet til første finaleafsnit ved VM i Budapest – et stævneafsnit med dansk deltagelse. Ved formiddagens indledende heats svømmede den danske 4x100 fri dameholdkap sig lige akkurat videre til aftenens finale med tiden 3:38.29.

 

Her til aften stod de danske damer så over for en række af de helt store nationer, da finalen blandt andet havde USA, Australien og Canada at byde på. 

 

Først ude på holdkappen var Signe Bro (Lyngby Svømmeklub/NTC), der med tiden 54.72 forbedrede sin tid fra i formiddags med 13/100. Herefter var det søster, Sarah Bros (Holbæk Svømmeklub/NTC) tur, der med tiden 56.60 svømmede et sekund langsommere end i formiddags. Tredjeturen stod Emilie Beckmann (Tune IF/GTI/NTC) for, der fik sat fart på tingene og med tiden 54.84 svømmede 71/100 hurtigere end i formiddags.

På fjerde og sidste tur var Pernille Blume (Gladsaxe Svømmeklub/NTC) i vandet, hvor hun med tiden 52.70 svømmede en fin tid, der dog ikke lever helt op til hendes suveræne tid fra i morges på 52.29.

 

Samlet rækker de fire pigers præstationer til en 8. plads i VM-finalen med tiden 3:38.86 (57/100 fra tiden i morges).

 

Umiddelbart efter løbet fangede TV2 Sport pigerne til et par kommentarer. Først og fremmest udtaler Sarah:

 

- Det var en vildt stor oplevelse at være med. Fedt at dele den med pigerne!

 

- Vi havde alt at vinde og intet at tabe, supplerer Emilie, mens Signe, der ved dette VM deltager ved sit første internationale seniormesterskab, tilføjer:

 

- Det er en super fed oplevelse og fedt at gøre det som et hold!

 

Afsluttende udtaler Pernille Blume, der har 50 og 100 fri samt 50 butterfly at se frem til senere på ugen:

 

- Det var skønt lige at komme ud og prøve en finale. Det giver en god start på stævnet for mig.

 

Podiet efter 4x100 fri finalen for damer så således ud:

1. USA, 3:31.72

2. Australien, 3:32.01

3. Holland, 3:32.64

 

Finaleløbet bød samtidig på en ny verdensrekord til Sarah Sjöström, der på førsteturen for Sverige svømmede den vilde tid på 51.71.

 

Dermed er første stævnedag ved dette VM svømmet færdig. Du kan se alle resultaterne på omegatiming.com.

 

I morgen kan vi se frem til dansk deltagelse i 100 bryst og 200 fri, hvor henholdsvis Rikke Møller Pedersen (Holbæk Svømmeklub/NTC) og Anders Lie (Farum Svømmeklub/NTC) skal ud og give den gas. De indledende heats skydes i gang klokken 9.30. Husk, at du kan følge alle afsnit på TV2 Sport og Eurosport. 




Tags: VM 2017

 

Se de seneste nyheder

22-04-2018 11:29:46

 

Aalborg Svømmeklub deltager med 13 svømmere til DM i basinlivredning, der afholdes i dag, søndag den 22. April, på Bellahøj Svømmestadion. 

 
22-04-2018 11:26:05

Til søndagens DM i indendørs konkurrencelivredning deltager Ronnie Dalsgaard fra KL SLSC. Målsætningen for stævnet er at kvalificere sig til sommerens VM og at sætte to Masters Verdensrekorder. 

 
21-04-2018 08:41:00

Pressemeddelelse: For andet år i træk kunne Helsingør Svømmeklub lade sig hylde som Årets Klub

 
20-04-2018 23:27:00

Andenholdstræner i Esbjerg Svømmeklub, Kris Wesselink, har sine svømmeres udviklingsproces i fokus ved weekendens Vestdanske Årgangsmesterskaber.

 
19-04-2018 22:49:50

Pressemeddelelse: Aalborg Svømmeklub, Aalborg Kommune, Elitesport Aalborg og Dansk Svømmeunion indgår en partnerskabsaftale som en del af det langsigtede mål om at fremme vilkårene for international high performance og den dertil hørende talentudvikling i dansk svømmesport.