Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
SvømmeSport blev oprettet af Dansk Svømmeunion i 2012. Frem til 2018 har nyhedssitet været drevet af studentermedarbejdere. Dette koncept ophørte imidlertid medio 2018. Herefter er hjemmesiden blevet driftet af Dansk Svømmeunions ansatte. Fokus på SvømmeSport er primært: high performance svømning, åbent vand, high performance udspring og konkurrencelivredning. Emnerne behandles primært på skrift men også via video i den udstrækning, det er muligt. Hjemmesiden skal gerne betragtes på lige fod med øvrige nyhedssites om svømning.
 
SvømmeSport er ikke at forveksle med Dansk Svømmeunions organisations-hjemmeside, som du finder på www.svoem.org 
 
Har ovenstående givet anledning til kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, på telefon: 44 39 44 53, e-mail: nt@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

23
Maj
2022
25
Maj
2022

OL-kvalifikationsstævne 2021

Danish Open

 

Tekst
Tekst


DIF: Indstil et initiativ til Danskernes Idrætspris


14-09-2017 10:15:00:
Af: Laura Rosenkvist Schultz

Årets bedste idrætsinitiativ belønnes med 100.000 kr.


Pressemeddelelse fra DIF:

 

Alle kan frem til 29. september kl. 12 indstille en kandidat til Danskernes Idrætspris. Der kan ske på www.danskernesidrætspris.dk. Prisen, der er på 100.000 kr., skal gå til det bedste initiativ i idrætsdanmark 2017. Det kan for eksempel dreje sig om en lokal idrætsforening, der yder et ekstraordinært stort arbejde, eller nogen som tilbyder en anderledes form for idrætsaktivitet. Det kan også være en forening, der i særlig grad har formået at engagere et lokalsamfund omkring et banebrydende idrætsinitiativ.

Bemærk, at Danskernes Idrætspris ikke kan gives til en enkelt person.

 

”Der sker jo en masse i idrætsdanmark, hvor mange trænere og ledere med store og små initiativer er med at udvikle dansk idræt. Jeg håber derfor, at mange vil benytte sig af muligheden for at indstille en kandidat til Danskernes Idrætspris. Bare indstillingen i sig selv er jo et skulderklap. Jeg glæder mig i hvert fald til at læse alle indstillingerne”” siger Mark O. Madsen, OL-sølvvinder fra Rio, der sidder med i dommerpanelet for P4 Sjælland.

 

Også gerne små initiativer

”Når jeg er rundt i landets idrætsforeninger kan jeg se masser af eksempler på, at trænere og foreningslederne følger med udviklingen og tænker nyt. Derfor forventer jeg også, at der igen i år kommer en masse indstillinger til Danskernes Idrætspris”, fortæller DIF's formand Niels Nygaard.

”Danskernes Idrætspris er jo netop en pris, der hædrer nytænkningen og udviklingen af dansk idræt, og det er vigtigt for mig at understrege, at selv små initiativer i den lokale forening kan komme i betragtning til de 100.000 kr., der følger med prisen.”

 

Bag prisen står e-Boks, DR P4 og Danmarks Idrætsforbund, der nu ruller den landsdækkende kampagne ud i alle P4s sendeområder. Punktummet sættes, når vinderen afsløres i DR’s show SPORT 2017 6. januar 2018.

 

e-Boks, der er partner i samarbejdet omkring Danskernes Idrætspris, har udviklet en app til deres mange brugere. I den vil der være en opfordring om at gå ind og indstille en kandidat til Danskernes Idrætspris.

 

”Gennem vores populære app kan vi få endnu flere danskere gjort opmærksomme på Danskernes Idrætspris og muligheden for at sætte fokus på et lokalt idrætsinitiativ. Vi har gennem mange år støttet aktiviteter i idrættens verden og med prisen, kan vi være med til at hylde alle de mange fantastiske initiativer, der er med til at holde alle danskerne sunde og i god form”, siger Susanne Søndahl Wolff, kommunikationsdirektør i e-Boks.

 

DR's regionale P4-stationer sætter i den kommende tid fokus på prisen og på de projekter, der vil ind og blande sig i opløbet.

 

”Idrætsforeningerne er en bærende pille i den danske kultur - og det samler danskere i alle aldre landet over. Derfor er det naturligt, at vi på P4-stationerne er med til at sætte fokus på en pris, der hædrer nytænkningen og udviklingen af dansk idræt. P4 er Danmarks mest lyttede radio, og vi håber, at de mange lyttere vil hjælpe os med at finde frem til de bedste idrætsinitiativer til inspiration for andre”, siger Tina Kragelund, redaktionschef på P4

 

Når alle indstillingerne er i hus udpeger en lokal dommerkomité de tre bedste idrætsinitiativer, hvorefter alle kan stemme på deres favorit. Dommerkomiteerne i hvert P4-distrikter består af en kendt sportsstjerne, en DIF ambassadør og en P4-journalist. De regionale vindere går videre til den landsdækkende finale, og den endelige vinder afsløres som nævnt ved DR’s show SPORT 2017 lørdag 6. januar 2018 i Herning.

 

Sidste år indstillede danskerne i alt 234 initiativer til Danskernes Idrætspris. Næsten 10.000 danskere deltog i afstemningen på landsplan.

 

Danskernes Idrætspris er naturligvis også på Facebook. Søg efter #dkidrætspris.

 

For mere information, kontakt:

Susanne Søndahl Wolff, kommunikationsdirektør i e-Boks

ssw@e-boks.dk, mobil: 23 82 13 14

 

Torben Lollike, kommunikationskonsulent i DIF

tolo@dif.dk, mobil: 20 40 98 89

 

Læs evt. mere på www.danskernesidrætspris.dk 

 

 

Om e-Boks

5 mio. danskere modtager hvert år post i e-Boks – den digitale postboks, som er tilgængelig fra en hvilken som helst computer eller smartphone over hele verden. Herudover er der yderligere 7 mio. borgere, der modtager posten digital i resten af Norden og andre lande. I 2016 blev 368 mio. dokumenter leveret via e-Boks. Blandt afsenderne er alle danske banker, alle landets kommuner og statslige styrelser, ATP, en række realkreditinstitutter, forsikringsselskaber, energiselskaber, fagforeninger og teleselskaber samt arbejdsgivere, som sender lønsedler til deres medarbejdere.

e-Boks er ligeligt ejet at Nets og PostNord.

 

Om DIF 

DIF er landets største idrætsorganisation med flere end 1,9 millioner medlemmer, som dyrker 90 forskellige idrætsgrene i 9.200 idrætsforeninger landet over. Foreningsidrætten er en afgørende forudsætning for, at den danske befolkning er en af de mest idrætsaktive befolkninger på verdensplan. Ikke færre end 350.000 frivillige i DIF-idrætten sikrer hver uge – året rundt – gode og sunde idrætstilbud til danskerne. 

 

Læs mere på www.dif.dk.




Tags: DIF

Se de seneste nyheder

10-02-2021 14:56:44

Freja Røjkjær Rasmussen er én iblandt vores knap 200.000 tørlagte medlemmer.

 
01-02-2021 13:28:16

Fra dags dato til 21. april er det muligt at kvalificere sig til europamesterskaberne på langbane.

 
26-01-2021 14:14:58

Tørlagte foreninger og medlemmer inviteres til online hjemmetræning.

 
21-01-2021 12:08:32

Landsholdssvømmerne Andreas Hansen og Matilde Schrøder er nye atletrepræsentanter.

 
15-01-2021 12:00:35

Årgangs- og børnecuppen afholdes som en række lokale og/eller regionale stævner.