Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
SvømmeSport blev oprettet af Dansk Svømmeunion i 2012. Frem til 2018 har nyhedssitet været drevet af studentermedarbejdere. Dette koncept ophørte imidlertid medio 2018. Herefter er hjemmesiden blevet driftet af Dansk Svømmeunions ansatte. Fokus på SvømmeSport er primært: high performance svømning, åbent vand, high performance udspring og konkurrencelivredning. Emnerne behandles primært på skrift men også via video i den udstrækning, det er muligt. Hjemmesiden skal gerne betragtes på lige fod med øvrige nyhedssites om svømning.
 
SvømmeSport er ikke at forveksle med Dansk Svømmeunions organisations-hjemmeside, som du finder på www.svoem.org 
 
Har ovenstående givet anledning til kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, på telefon: 44 39 44 53, e-mail: nt@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

20
Oktober
2024
23
Oktober
2024

OL-kvalifikationsstævne 2021

Danish Open

 

Tekst
Tekst


Sigma Swim præsenterer ny førsteholdstræner


26-10-2017 22:21:00:
Af: Klaus Bach Christensen

Førsteholdssvømmerne i Sigma Swim får ny træner fra 1. januar 2018


Sigma Swim har her til aften udsendt en pressemeddelelse, hvori de præsenterer deres kommende førsteholdstræner, Jonas Lundström. Jonas Lundström tiltræder i stillingen den 1. januar 2018. 

 

Nedenfor kan hele pressemeddelelsen læses:

 

Svensk toptræner bliver Sigmas nye førsteholdstræner

 

Det er med stor glæde og stolthed, at Sigma Swim kan præsentere sin kommende førsteholdstræner. Fra den 1. januar 2018 vil den succesrige svenske træner Jonas Lundström stå i spidsen for Sigmas førstehold 

 

Jonas Lundström kommer fra en stilling som elitetræner i Helsingborgs Simsällskap, som er en af Sveriges førende svømmeklubber. Han har i en årrække desuden fungeret som træner på det svenske landshold. Siden 2006 har han således trænet svømmere, der har deltage t i EM, VM og OL, ligesom han har trænet 12 forskellige svenske mestre.

    

International profil støtter op om Sigmas vision

Det er ikke en hemmelighed, at Sigma Swim har store ambitioner for fremtiden, og at man i søgningen efter en ny elitetræner for klubbens førstehold har kigget efter en international profil. Og det er netop, hvad man nu får med ansættelsen af Jonas Lundström.

 

- I Sigma arbejder vi målrettet mod, at vores svømmere kvalificerer sig til såvel EM, VM, OL og EJM. Derfor har det været vigtigt for os at få fat på en træner med gode internationale resultater på sit CV, siger Inga Nørby, bestyrelsesformand i Sigma Swim Birkerød, og hendes formandskollega i Sigma Swim Allerød, Louise Krag Andersen, supplerer:

 

- Med ansættelsen af Jonas Lundström mener vi netop at have fundet en træner, der kan være med til at virkeliggøre og videreudvikle vores ambition om at være blandt de førende svømmeklubber herhjemme og i Norden.

 

Svømmeglæde en grundlæggende drivkraft

Hvad er så hemmeligheden bag Jonas Lundströms mange imponerende resultater? Spørger man ham selv, er han ikke i tvivl:

 

- Det, som jeg lægger størst vægt på som træner, er, at der skal være en grundlæggende glæde hos mine svømmere. En anden vigtig ting, som jeg lægger vægt på, er kontinuitet over tid og en lyst og nysgerrighed i forhold til at ville udvikle sig som svømmer.

 

Om sine mål som Sigma Swims kommende elitetræner siger han:

 

- Et af målene er selvfølgelig, at Sigma skal være Danmarks bedste klub på både junior- og senior niveau. Et andet mål er, at Sigma skal være ledende i Norden, og at Sigma skal være det ledende elitemiljø i Danmark – og det potentiale ser jeg helt klart i Sigma!!

 

Kontakt:

Eventuelle spørgsmål kan rettes til formand for Sigma Swim Birkerød, Inga Nørby (tlf. 30 75 18 54) eller formand for Sigma Swim Allerød, Louise Krag Andersen (tlf. 30 27 48 95)).



 

Se de seneste nyheder

10-02-2021 14:56:44

Freja Røjkjær Rasmussen er én iblandt vores knap 200.000 tørlagte medlemmer.

 
01-02-2021 13:28:16

Fra dags dato til 21. april er det muligt at kvalificere sig til europamesterskaberne på langbane.

 
26-01-2021 14:14:58

Tørlagte foreninger og medlemmer inviteres til online hjemmetræning.

 
21-01-2021 12:08:32

Landsholdssvømmerne Andreas Hansen og Matilde Schrøder er nye atletrepræsentanter.

 
15-01-2021 12:00:35

Årgangs- og børnecuppen afholdes som en række lokale og/eller regionale stævner.