Anna Wermuth: Det var en stor forløsning
12-11-2017 13:18:00:
Af: Klaus Bach Christensen
I gårsdagens finaleafsnit svømmede Anna Wermuth under EM-kravet på 200 meter bryst.
H2Odense-svømmer Anna Wermuth vandt i går 200 meter bryst og svømmede i samme omgang et pænt stykke under EM-kravet til de danske mesterskaber, som afholdes i Greve Svømmehal. SvømmeSport fangede dagen guldmedaljevideren til et kort interview.
- Det er virkelig en stor forløsning, og jeg kunne næsten ikke falde i søvn i går aftes, fordi jeg bare var så begejstret. Jeg har det seneste år været lidt inde og lide ude af landsholdet, men jeg må også erkende, at jeg er kommet til et punkt, hvor det nærmest er et must for mig at være med på det her niveau i forhold til min alder og mine ambitioner, siger Anna Wermuth og uddyber.
- Egentlig havde jeg bare håbet på at svømme under kravtiden, som er 2.26.45, så jeg er virkelig overrasket og imponeret over, at jeg svømmede så stærkt (2.24.77), som jeg gjorde.
Anna Wermuths smil var fortsat stort dagen efter hendes sejr på 200 meter bryst.
Foto: Klaus Bach Christensen
H2Odense-svømmeren, som har været en del af dansk top svømning de seneste år, var også i finalen i 100 meter bryst, der blev svømmet i torsdag aften. På grund af manglende mental overskud blev det dog ikke til et super resultat for svømmeren i det løb.
- Klappen gik simpelthen bare ned fredag aften. Desværre. Det er virkelig et punkt, som jeg og min træner, Winnie Faber, har arbejdet rigtig meget med og fortsat kommer til at arbejde med. Efter fredagens finale havde vi en rigtig god snak, hvilket helt sikkert var stærkt medvirkende til min præstation i går, siger en smilende Anna Wermuth og fortsætter.
- Nu handler det om at komme hjem og træne videre på de ting og de områder, som jeg ved, at jeg kan udvikle mig på.
Anna Wermuth svømmere senere i dag finale på 50 meter bryst.
SvømmeSport ønsker H2Odense-svømmeren held og lykke og siger tak for interviewet.