Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
SvømmeSport blev oprettet af Dansk Svømmeunion i 2012. Frem til 2018 har nyhedssitet været drevet af studentermedarbejdere. Dette koncept ophørte imidlertid medio 2018. Herefter er hjemmesiden blevet driftet af Dansk Svømmeunions ansatte. Fokus på SvømmeSport er primært: high performance svømning, åbent vand, high performance udspring og konkurrencelivredning. Emnerne behandles primært på skrift men også via video i den udstrækning, det er muligt. Hjemmesiden skal gerne betragtes på lige fod med øvrige nyhedssites om svømning.
 
SvømmeSport er ikke at forveksle med Dansk Svømmeunions organisations-hjemmeside, som du finder på www.svoem.org 
 
Har ovenstående givet anledning til kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, på telefon: 44 39 44 53, e-mail: nt@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

15
September
2024
20
September
2024
Svømning - Svømmetider
REMA 1000 Cup 2024, Horsens

Aqua Forum, Forum Horsens (Aflyst)

OL-kvalifikationsstævne 2021

Danish Open

 

Tekst
Tekst


Tobias B. Bjerg: Det var en fantastisk følelse


14-04-2018 17:13:20:
Af: Freja Marquardt

Torsdag aften satte Tobias B. Bjerg fra AGF Dansk Senior Rekord på 50 bryst i tiden 27,76 til Danish Open.


I finaleafsnittet til Danish Open torsdag aften satte Tobias B. Bjerg Dansk Senior Rekord på 50 bryst. Rekorden lød på 27,89 og den tilhørte Philip Greve fra Farum Svømmeklub.Den nye rekordtid lyder på 27,76.

 

Allerede til morgenens indledende afsnit viste Tobias B. Bjerg gode takter, da han trods en dårlig nat formåede at svømme ny PR i tiden 27,91. Begge tider var under EM-kravtiden, der lyder på 27,92.

 

 

- Jeg havde en dårlig nat med næsten ingen søvn, så energiniveauet var lidt i bund inden morgenens indledende løb Men så var det bare at se, hvad det kunne blive til i den situation. Men det var et godt morgenløb. Det var en god følelse, siger Tobias B. Bjerg.

 

Dermed var linjen for aftenens finaleløb også lagt, og også denne gang lykkedes det Tobias. B. Bjerg at sætte PR – og Dansk Senior Rekord.

 

- Jeg havde regnet med, at det ville blive et godt finaleløb. Det hele spillede som det skulle. Jeg var godt ude, og hurtigt hjemme. Det var en fantastisk følelse, jeg havde undervejs, og da jeg nærmede mig kanten kunne jeg ikke se nogen andre. Det var fedt at mærke stemningen i hallen, da rekorden blev råbt op, siger Tobias B. Bjerg.

 

Svømmeren fra AGF havde inden da været i A-finalen i 50 fri, hvor han med tiden 23,21 sikrede sig en tredjeplads. Til morgenens indledende løb blev heatet kaldt ned inden starten, og selv for en trænet svømmer som Tobias B. Bjerg, så er det en forstyrende faktor. Men her gælder det om at holde hovedet koldt og nulstille løbet, så det ikke får indflydelse. 

 

Fredag morgen var Tobias B. Bjerg igen i vandet, og her svømmede han 100 bryst i tiden 1.02,80. Det sikrede ham en foreløbig førsteplads inden finaleafsnittet om aftenen. Tobias B. Bjerg lagde i det indledende løb ud i 28,95 og tilbagelægger dermed de sidste 50 meter på 33,85.

 

Til finalen svømmede Tobias B. Bjerg 1.02,40, og her lagde han ud i 28,46 og kom hjem på  33,94. Tiden var ikke nok til at komme under EM-kravet, der lyder på 1.01,54. 

 

- Det var et ærligt forsøg på at komme under EM-kravet. Jeg lagde hurtigere ud end i det indledende løb, og jeg gik bare med flowet. Jeg kom hurtigere ind i vendingen og formår at holde rytmen. Men de sidste 25 meter går det galt. Normalt er det mine ben, som bliver trætte, men her var det faktisk armene. Jeg mangler aerob base, og skal have trænet mere backend speed, siger Tobias B. Bjerg. 

 

Tiden var dog seks hundrededele under stabilitetskravet til EM, og selvom Tobias B. Bjerg også gerne ville have været nede omkring sin egen PR, så var det et godkendt løb.

 

Tobias B. Bjerg fra AGF satte torsdag aften ny Dansk Senior Rekord på 

50 bryst til Danish Open. Copyright Freja Marquardt.

 

 

Søndag morgen skal Tobias B. Bjerg svømme 50 ryg, og det er et løb, som han ikke har de store forventninger til. 

 

- Det bliver for træls, hvis alle løb altid skal være knald eller fald. Der skal også være nogle løb, hvor jeg ikke er 100 % fokuseret, og hvor jeg ikke står og er alt for nervøs inden start, siger Tobias B. Bjerg.

 

Svømmesport takker Tobias B. Bjerg for interviewet! 



 

Se de seneste nyheder

10-02-2021 14:56:44

Freja Røjkjær Rasmussen er én iblandt vores knap 200.000 tørlagte medlemmer.

 
01-02-2021 13:28:16

Fra dags dato til 21. april er det muligt at kvalificere sig til europamesterskaberne på langbane.

 
26-01-2021 14:14:58

Tørlagte foreninger og medlemmer inviteres til online hjemmetræning.

 
21-01-2021 12:08:32

Landsholdssvømmerne Andreas Hansen og Matilde Schrøder er nye atletrepræsentanter.

 
15-01-2021 12:00:35

Årgangs- og børnecuppen afholdes som en række lokale og/eller regionale stævner.