Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
SvømmeSport blev oprettet af Dansk Svømmeunion i 2012. Frem til 2018 har nyhedssitet været drevet af studentermedarbejdere. Dette koncept ophørte imidlertid medio 2018. Herefter er hjemmesiden blevet driftet af Dansk Svømmeunions ansatte. Fokus på SvømmeSport er primært: high performance svømning, åbent vand, high performance udspring og konkurrencelivredning. Emnerne behandles primært på skrift men også via video i den udstrækning, det er muligt. Hjemmesiden skal gerne betragtes på lige fod med øvrige nyhedssites om svømning.
 
SvømmeSport er ikke at forveksle med Dansk Svømmeunions organisations-hjemmeside, som du finder på www.svoem.org 
 
Har ovenstående givet anledning til kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, på telefon: 44 39 44 53, e-mail: nt@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

4
December
2024

OL-kvalifikationsstævne 2021

Danish Open

 

Tekst
Tekst


Rikke Møller Pedersen og Holbæk Svømmeklub indstiller samarbejdet


06-06-2018 20:27:00:
Af: Klaus Bach Christensen

Som følge af en strategiændring har Holbæk Svømmeklub opsagt samarbejdet med Rikke Møller Pedersen og udsendt følgende pressemeddelelse.


Pressemeddelelse fra Holbæk Svømmeklub:

 

Rikke Møller Pedersen og Holbæk Svømmeklub indstiller samarbejdet

Med stor beklagelse har Holbæk Svømmeklub som følge af en strategiændring opsagt samarbejdet med Rikke Møller Pedersen. Sportschef Ricki Clausen udtaler i den forbindelse:

 

”På alle måder er vi fuldt ud tilfredse med Rikkes indsats. Vi har dog – ifbm. klargøring til Sportsbyen – været nødt til at ændre strategi og fokusere kræfterne på de ressourcer, der skal puttes ind i det daglige arbejde i vores nye anlæg. Derfor er det alene af økonomiske årsager, vi har opsagt Rikke.

 

Rikke har overpræsteret på samtlige parametre, hun var ansat på, og har været en lysende inspiration for svømmerne samt en fremragende ambassadør i byen og i alle fora, hvor hun har repræsenteret os.

 

Vi ønsker Rikke alt mulig held og lykke med fremtiden. Hun vil blive savnet, men vi har naturligvis også forståelse for, at for en svømmer af Rikkes kaliber er klubtilhørsforholdet en branche og at man ikke kan betale husleje med gode intentioner og badehætter. Det respekterer vi fuldt ud. Jeg kan kun beklage, at vi har været nødt til at prioritere som vi har. Rikke vil blive inderligt savnet!”

 

Om indstillingen af samarbejdet udtaler Rikke selv:

Det er med stor ærgrelse, at mit samarbejde med Holbæk Svømmeklub slutter. Holbæk Svømmeklub er en klub der tør tænke nyt og som altid har fart over feltet med nye initiativer. Der er ikke en dag, der har været den samme, hvilket er en sjældenhed for mig efter 22 år med mange ens svømmebassin-bunde. Jeg er fra dag et af blevet lukket ind i klubfællesskabet og har følt mig omringet af svømmekammerater. Jeg har udviklet mig i min træning og jeg har fået nogle af min svømmekarrieres bedste oplevelser som svømmer i Holbæk Svømmeklub.

 

Jeg vil ønske Holbæk Svømmeklub held og lykke i fremtiden og følge med i deres udvikling af en ny flot pool i samarbejde med Sportsbyen”.

 

Rikke Møller Pedersen og Holbæk Svømmeklub skiltes med udgangen af maj måned. Eventuelle spørgsmål til denne pressemeddelelse kan rettes til Ricki Clausen på rc@swimhsk.dk eller 26 25 25 31.

 

Hvis man ønsker at kontakte Rikke Møller Pedersen kan man få kontaktinfo fra Ricki Clausen ved henvendelse på ovenstående nummer eller email.

 

Mvh Holbæk Svømmeklub



 

Se de seneste nyheder

10-02-2021 14:56:44

Freja Røjkjær Rasmussen er én iblandt vores knap 200.000 tørlagte medlemmer.

 
01-02-2021 13:28:16

Fra dags dato til 21. april er det muligt at kvalificere sig til europamesterskaberne på langbane.

 
26-01-2021 14:14:58

Tørlagte foreninger og medlemmer inviteres til online hjemmetræning.

 
21-01-2021 12:08:32

Landsholdssvømmerne Andreas Hansen og Matilde Schrøder er nye atletrepræsentanter.

 
15-01-2021 12:00:35

Årgangs- og børnecuppen afholdes som en række lokale og/eller regionale stævner.