Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
SvømmeSport blev oprettet af Dansk Svømmeunion i 2012. Frem til 2018 har nyhedssitet været drevet af studentermedarbejdere. Dette koncept ophørte imidlertid medio 2018. Herefter er hjemmesiden blevet driftet af Dansk Svømmeunions ansatte. Fokus på SvømmeSport er primært: high performance svømning, åbent vand, high performance udspring og konkurrencelivredning. Emnerne behandles primært på skrift men også via video i den udstrækning, det er muligt. Hjemmesiden skal gerne betragtes på lige fod med øvrige nyhedssites om svømning.
 
SvømmeSport er ikke at forveksle med Dansk Svømmeunions organisations-hjemmeside, som du finder på www.svoem.org 
 
Har ovenstående givet anledning til kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, på telefon: 44 39 44 53, e-mail: nt@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

OL-kvalifikationsstævne 2021

Danish Open

 

Tekst
Tekst


Sportschef og landstræner blåstempler EM


12-08-2018 08:47:00:
Af: Klaus Bach Christensen

I perioden fra den 3. til den 9. august deltog Danmark ved EM Langbane 2018, hvor det blandt andet blev til fire medaljer.


Landsholdet har i den forgangene uge deltaget ved EM Langbane, hvor Danmark var repræsenteret med 17 svømmere. Under europamesterskabet blev det blandt andet til fire medaljer, fire danske rekorder samt et utal af personlige rekorder. Umiddelbart efter europamesterskabets afslutning evaluerede sportschef i Dansk Svømmeunion, Lars Green Bach, mesterskabet og den evaluering holder han stadig fast i.   

 

- Jeg glædes over, at vi er lykkedes med det, vi overordnet set er kommet for ved EM, nemlig resultater, som er bedre end de, som vi havde med i udgangspunktet. Vi har set en lang række svømmere, der har hævet deres niveau og præsteret mange personlige rekorder samt danske rekorder og en dansk juniorrekord. Hertil skal også nævnes alle de kvalifikationer, som svømmerne har præsteret til henholdsvis semifinaler og finaler, siger Lars Green Bach og fortsætter. 

 

- Som ved EM på kortbane i København i december lykkes mange af de mindre rutinerede svømmere med at omsætte deres træning til gode resultater ved et internationalt mesterskab. Det giver et virkelig godt fundament for deres videre udvikling i international sammenhæng. I de tre holdkapper, som vi deltager i, opnår vi finalepladser samt medaljer i to af de tre finaler. Netop holdkapper udgør en central del af vores sportslige strategi for at videreudvikle dansk svømning. Så også dette glæder mig naturligvis at kunne konstatere. 

 

Forud for europamesterskabets start blev landsholdet fotograferet.

Foto: Patrick B. Kraemer.

 

De danske svømmeres præstationer i tal:

4 danske rekorder

1 dansk juniorrekord

4 medaljer: 3 sølv, 1 bronze

10 finaler

18 semifinaler

Talrige personlige rekorder

 

Landstræner Dean Boles evaluerede sammen med landsholdet den danske deltagelse, inden de i fredags rejste hjem fra Glasgow i samlet flok. Her var fokus blandt andet på de nøglepunkter, som EM-holdet sammen har arbejdet på at italesætte og blive bevidst om under EM-forberedelserne.

 

- Det er min fornemmelse, at I alle har lært meget af dette europamesterskab og hver især er blevet klogere på jer selv og jeres svømning. Det kan jeg se ved, at flere af jer undervejs har svømmet personlige rekorder og dermed optimeret det potentiale, som I gik ind til EM med. For nogle af jer har det resulteret i avancement til semifinaler og finaler - for nogen endda medaljer, siger Dean Boles. 

 

Landstrænerens evaluering af europamesterskabet tog blandt andet afsæt i the 'Performance Penguin'.

Foto: SvømmeSport.

 

Som også sportschef, Lars Green Bak, omtaler, så er Dean Boles også svært tilfreds med, at så mange svømmere formår at 'Move your Swim Forward' og 'Improved Times from Selection'.

 

- Resultatlisterne taler deres tydeligere sprog, og de viser, at rigtig mange af vores svømmere formår at rykke sig placeringsmæssigt fra startlisten til resultatlisten, hvilket er enormt vigtigt, og et element som mange af de store svømmenationer også har fokus på. Det er jeg naturligvis meget glad for, at vi lykkes med, siger Dean Boles.

 

Alt under EM forløb, som bekendt, ikke som håbet. Landstræneren og sportschefen fortæller herom. 

 

- Vi er fuldt ud opmærksomme på, at vi også har løb, vi ikke er lykkedes med ved disse mesterskaber. Her har vi en fælles opgave i at finde nogle svar på, hvordan de løb kan komme til at lykkes bedre i fremtiden.

 

SvømmeSport takker sportschef, Lars Green Bach, og landstræner, Dean Boles for interviewet. De kommende dage samler vi op på europamesterskabet med en af de danske medaljevindere samt en af de svømmere, der præsterede at svømme dansk rekord under det internationale mesterskab.



 

Se de seneste nyheder

10-02-2021 14:56:44

Freja Røjkjær Rasmussen er én iblandt vores knap 200.000 tørlagte medlemmer.

 
01-02-2021 13:28:16

Fra dags dato til 21. april er det muligt at kvalificere sig til europamesterskaberne på langbane.

 
26-01-2021 14:14:58

Tørlagte foreninger og medlemmer inviteres til online hjemmetræning.

 
21-01-2021 12:08:32

Landsholdssvømmerne Andreas Hansen og Matilde Schrøder er nye atletrepræsentanter.

 
15-01-2021 12:00:35

Årgangs- og børnecuppen afholdes som en række lokale og/eller regionale stævner.