Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
SvømmeSport blev oprettet af Dansk Svømmeunion i 2012. Frem til 2018 har nyhedssitet været drevet af studentermedarbejdere. Dette koncept ophørte imidlertid medio 2018. Herefter er hjemmesiden blevet driftet af Dansk Svømmeunions ansatte. Fokus på SvømmeSport er primært: high performance svømning, åbent vand, high performance udspring og konkurrencelivredning. Emnerne behandles primært på skrift men også via video i den udstrækning, det er muligt. Hjemmesiden skal gerne betragtes på lige fod med øvrige nyhedssites om svømning.
 
SvømmeSport er ikke at forveksle med Dansk Svømmeunions organisations-hjemmeside, som du finder på www.svoem.org 
 
Har ovenstående givet anledning til kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, på telefon: 44 39 44 53, e-mail: nt@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

4
December
2024

OL-kvalifikationsstævne 2021

Danish Open

 

Tekst
Tekst


SF’s gruppeformand: Jeg er optimistisk på foreningssvømningens vegne


16-05-2020 16:05:48:
Af: Klaus Bach Christensen

Det overrasker gruppeformand i SF Jacob Mark, at foreningssvømning først står til at åbne i fase 4.


En sand maveplasker fra 3 meter vippen. Sådan modtog Dansk Svømmeunion beskeden om, at dansk foreningssvømning ikke må åbne sammen med det øvrige indendørs idræts- og foreningsliv i fase 3, men må vente med at åbne til august.

 

Jacob Mark, der er gruppeformand i Socialistisk Folkeparti, fortæller, at han deler den undren og ærgrelse, der har bredt sig i SvømmeDanmark.

 

- Hvis jeg skal være helt ærlig, så blev jeg faktisk noget overrasket over, at foreningssvømning ikke var med i genåbningsplanens fase 3. Der er lavere smitterisiko i svømmehaller, end der er i relation til mange af de andre ting, som ellers er åbnet, siger Jacob Mark.

 

Han pointerer, at han og SF derfor vil gøre en stor indsats for, at foreningssvømning bliver en del af næste genåbningsfase.

 

- Man kommer nok ikke til at se en fuld genåbning af alle svømmehaller for alle mennesker, men jeg kan godt understrege, at vi i SF kommer til at arbejde benhårdt for, at foreningssvømning bliver en del af fase 3 genåbningen, siger Jacob Mark.

 

Jacob Mark mener, at foreningssvømning skal genåbnes i fase 3 af Danmarks genåbning.

Foto: Steen Brogaard.

 

Læs også: Socialdemokratiets idrætsordfører Malte Larsen mener, at svømning i foreningsregi bør åbne.

 

Den helt klare årsag til, at svømning som en af de eneste idrætter ikke åbner den 8. juni sammen med det øvrige indendørs idræts- og foreningsliv, skyldes, at beslutningstagerne i forhandlingerne ikke har skelnet synderligt mellem foreningssvømning og offentlig svømning. En sammenligning der ifølge SF’s gruppeformand skal brydes op.

 

- Det er sørgeligt, at foreningssvømning og offentlig svømning er endt i samme bås. Ved forhandlingsbordet har der været mange interesser på spil, men det skal ikke være nogen undskyldning. Andre idrætter åbner under restriktive vilkår, og jeg er sikker på, at de indspark og tanker, som Dansk Svømmeunion har præsenteret mig for, kan sikre en ansvarlig genåbning af foreningssvømningen, siger Jacob Mark og uddyber.

 

- Det præsenterer jeg naturligvis ved forhandlingsbordet, og jeg er faktisk ret optimistisk i forhold til at, foreningssvømning bliver en del af genåbningens fase 3.

 

Gruppeformanden for SF udtrykker i samme omgang bekymring over, at rigtig mange børn og unge har været isoleret hjemme i en længere periode. Han mener, at en tilbagevenden til foreningslivets sociale fællesskab i svømmeklubberne skal være med til at give de unge mennesker gnist og glæde tilbage.

 

Hjælp Dansk Svømmeunion med at sprede budskabet #tilbageivandet på Facebook og Instagram.

Stort tak til alle jer, som allerede har hjulpet.

 

Læs også: 200.000 danskere i klemme.



 

Se de seneste nyheder

10-02-2021 14:56:44

Freja Røjkjær Rasmussen er én iblandt vores knap 200.000 tørlagte medlemmer.

 
01-02-2021 13:28:16

Fra dags dato til 21. april er det muligt at kvalificere sig til europamesterskaberne på langbane.

 
26-01-2021 14:14:58

Tørlagte foreninger og medlemmer inviteres til online hjemmetræning.

 
21-01-2021 12:08:32

Landsholdssvømmerne Andreas Hansen og Matilde Schrøder er nye atletrepræsentanter.

 
15-01-2021 12:00:35

Årgangs- og børnecuppen afholdes som en række lokale og/eller regionale stævner.