Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
SvømmeSport blev oprettet af Dansk Svømmeunion i 2012. Frem til 2018 har nyhedssitet været drevet af studentermedarbejdere. Dette koncept ophørte imidlertid medio 2018. Herefter er hjemmesiden blevet driftet af Dansk Svømmeunions ansatte. Fokus på SvømmeSport er primært: high performance svømning, åbent vand, high performance udspring og konkurrencelivredning. Emnerne behandles primært på skrift men også via video i den udstrækning, det er muligt. Hjemmesiden skal gerne betragtes på lige fod med øvrige nyhedssites om svømning.
 
SvømmeSport er ikke at forveksle med Dansk Svømmeunions organisations-hjemmeside, som du finder på www.svoem.org 
 
Har ovenstående givet anledning til kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, på telefon: 44 39 44 53, e-mail: nt@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

20
Oktober
2024
23
Oktober
2024

OL-kvalifikationsstævne 2021

Danish Open

 

Tekst
Tekst


Clausen og Larsen på plads i Herlev Svømning


27-05-2020 12:34:09:
Af: Klaus Bach Christensen

Ricki Clausen og Ejnar Larsen overtager ansvaret for konkurrenceafdelingen i Herlev Svømning pr. 1. august.


Dansk Svømmeunion har modtaget følgende pressemeddelelse fra Herlev Svømning:

 

Herlev Svømning ansætter Ricki Clausen & Ejnar Larsen

 
Herlev Svømning er glade for at kunne meddele, at trænerkabalen omkring klubbens konkurrencehold er faldet på plads. Således starter Ejnar Larsen og Ricki Clausen i Herlev Svømning 1. august og vil varetage træningen af klubbens førstehold. Ricki Clausen vil derudover have ansvaret for resten af konkurrenceafdelingen.
 
Klubchef Maj-Britt Mikkelberg er glad for den nye duo: ”Med ansættelsen af to trænere med international erfaring og tilsammen tæt på 50 år på kanten, synes jeg vi har fundet den bedst mulige løsning fra 1. august. Ejnar og Ricki har præsenteret os for en ny team-tilgang til træningen af det bedste hold, og vi er spændte på at se det udfoldet.”
 
Om ansættelsen siger Ricki Clausen: ”Det er gennem det sidste halve års tid blevet lysende klart for mig, at jeg savner at beskæftige mig dybt med svømning igen. Samtidig har det været klart for mig, at jeg ville have en chef, der var ansat frem for frivillig og en kollega, der også havde arbejdet med international seniorsvømning. Begge dele kunne lade sig gøre i Herlev, og det er jeg ovenud tilfreds med. Jeg er sikker på, Ejnar og jeg sammen kan videreføre meget af det gode arbejde, der er blevet lavet af Mick Steen Nielsen og Magnus Andersen de sidste mange år. Jeg ser rigtig meget frem til at komme i gang!”
 
Tilgangen fra den nye trænerduo kommer til at fokusere meget på både timerne i hallen og udenfor hallen. Således vil der blive anvendt biodata fra svømmerne i optimeringen af træningen. Ejnar Larsen har brugt meget af sin tid, siden han sidst var svømmetræner, på at dygtiggøre sig i netop biodata og registrering af både træning og øvrig fysiologisk data. Ejnar udtaler i den forbindelse: ”Jeg har set både på min egen krop og på talrige testpersoner, hvor vigtigt det er at have styr på resten af dagen, hvis man vil have optimalt udbytte af træningstimerne. Den del kommer vi til at automatisere og optimere for de svømmere, der gerne vil tage det næste skridt. Det bliver et spændende nyt element sammenlignet med sidst, jeg var træner. Der er rigtig meget at komme efter for langt de fleste atleter i alle idrætsgrene.”
 
Ejnar Larsen og Ricki Clausen starter 1. august, men vil inden længe indbyde de kommende svømmere på førsteholdet til et møde og en snak om fremtiden, så den mere konkrete planlægning af næste sæson kan starte i god tid.
 
Eventuelle spørgsmål til ovenstående kan rettes til:
 
Klubchef Maj-Britt Mikkelberg    24 85 06 50
Cheftræner Ricki Clausen 26 25 25 31
Elitetræner Ejnar Larsen 22 14 02 19
 


 

Se de seneste nyheder

10-02-2021 14:56:44

Freja Røjkjær Rasmussen er én iblandt vores knap 200.000 tørlagte medlemmer.

 
01-02-2021 13:28:16

Fra dags dato til 21. april er det muligt at kvalificere sig til europamesterskaberne på langbane.

 
26-01-2021 14:14:58

Tørlagte foreninger og medlemmer inviteres til online hjemmetræning.

 
21-01-2021 12:08:32

Landsholdssvømmerne Andreas Hansen og Matilde Schrøder er nye atletrepræsentanter.

 
15-01-2021 12:00:35

Årgangs- og børnecuppen afholdes som en række lokale og/eller regionale stævner.