Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
22-02-2019 10:39:58
 
21-02-2019 13:03:17
 
11-02-2019 18:20:00
 

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes og driftes af Dansk Svømmeunion. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

23
Februar
2019
Svømning
Fördemaster
Flensborg
1
Marts
2019
Svømning
Kronborg Open 2019
Helsingør Svømmehal
8
Marts
2019
Svømning
Øst Junior/Senior, Langbane
East Kilbride Badet

NM & NM-Junior 

 

Tekst
Tekst


PRM: Mads Glæsner får sin guldmedalje fra VM-kortbane i Istanbul


04-02-2014 18:09:07:
Af: Christian Søes

FINA har netop offentliggjort at Mads Glæsner får sin guldmedalje fra VM-kortbane i Istanbul tilbage. 


Pressemeddelelse, udsendt af Dansk Svømmeunion i dag, tirsdag den 4. februar 2014:

 

Mads Glæsner vinder appelsag imod det internationale svømmeforbund FINA

 

Dermed får den danske elitesvømmer sin verdensmesterskabstitel i 1500 m fri retur – en titel, som Mads Glæsner opnåede den 16. december 2012 ved VM på kortbane i Istanbul. Det er domstolen CAS, Court of Arbitration for Sport, der har afsagt dommen.

 

I juni 2013 idømte FINAs doping panel Mads Glæsner en dom for overtrædelse af dopingreglerne ved VM på kortbane i Istanbul december 2012. Her svømmede Mads sig til en bronzemedalje i 400 m fri og en guldmedalje i 1500 fri. Dommen medførte en diskvalifikation af samtlige Mads´ løb ved mesterskabet.

 

CAS afgørelsen

Dansk Svømmeunion har læst beskrivelsen af sagsforløbet fra CAS, der fylder hele 25 sider. Her skal blot nævnes det væsentligste i selve afgørelsen:

 

Appelsagen indgivet af Mads Glæsner, imod FINAs doping panels afgørelse, er godkendt.

 

FINA skal udsende en pressemeddelelse hvoraf det fremgår, at Mads Glæsner fejlagtigt blev diskvalificeret i 1500 m fri.

 

FINA skal betale Mads Glæsners omkostninger til juridisk bistand i forbindelse med appellen til CAS.

 

Glæde hos Dansk Svømmeunion

I Dansk Svømmeunion er glæden stor over afgørelsen i CAS. Direktør Pia Holmen udtaler: - Udover, at vi har fået et verdensmesterskab retur, så glæder jeg mig over det principielle i sagen. At Mads Glæsner vælger at appellere sagen, hænger meget stærkt sammen med hans retfærdighedssans. Det har været en lang sej kamp og en helt sikker forfærdelig ventetid. Men familien har holdt fast, og nu kommer belønningen endelig. Det kan jeg naturligvis kun glædes over. Det er dejligt for Mads Glæsner, men det er så sandelig også samtidig dejligt for dansk elitesvømning. Når sådan en god nyhed tikker ind, bliver vi alle både glade og lettede i hele organisationen.

 

En mærkelig dom fra FINA

Direktør Pia Holmen udtaler om FINAs dom, som blev afsagt i juni 2013, at den var mærkelig. Med mærkelig mener direktøren, at Mads Glæsner fik frataget sit verdensmesterskab i 1500 m fri, til trods for, at han ved den lejlighed blev testet negativ. Den positive test blev taget to dage tidligere i forbindelse med den danske svømmers deltagelse i 400 m fri. CAS har givet Mads Glæsner medhold i, at der ikke er juridisk, moralsk eller retfærdighedsmæssigt belæg for, at have frataget Mads VM-titlen på den baggrund.

 

En lettet Mads Glæsner føler sig renset

Om afgørelsen fra CAS udtaler Mads Glæsner: - Jeg er glad for det endelige resultat og kan nu lægge alt dette bag mig og bruge fuld fokus på fremtiden.

 

 

Sagen kort

Ved en dopingkontrol under VM på kortbane i december 2012 i Istanbul blev den danske svømmer, Mads Glæsner, testet positiv for Levmetamfetamine. Den positive prøve blev afgivet efter Mads Glæsners finale på 400 m fri den 14. december, hvor danskeren vandt bronze. Mads blev ved samme stævne to dage senere, den 16. december, testet negativ, i forbindelse med, at han blev verdensmester i 1500 m fri.

 

Levmetamfetamine er et stof, som kan virke stimulerende på centralnervesystemet. Stoffet findes i den amerikanske, men ikke danske, udgave af Vicks inhalator. Der er tale om en forbyttelse af de to ”inhalatorer” som ligner hinanden, men indeholder forskellige stoffer. Mængden, der blev fundet i Mads Glæsners urin var minimal og ikke-præstationsfremmende. Stoffet levmetamfetamine indgår som et ”specificeret stof” under den milde kategori på dopinglisten.

 

 

For yderligere information

Direktør i Dansk Svømmeunion, Pia Holmen, kan kontaktes på mobil: 2920 6161.

 

Venlig hilsen

Dansk Svømmeunion





 

Se de seneste nyheder

22-02-2019 10:39:58

Aalborg Svømmeklub inviterer til Åbent Hus i Svømmeland i Nørresundby. Det sker som led i partnerskabsaftalen med Dansk Svømmeunion, Aalborg Kommune og Elitesport Aalborg.

 
21-02-2019 13:03:17

For tredivte gang afholdes der Sommer Universiade for alle sportsatleter, som er tilmeldt og studerer på universitetet eller er i gang med en anden videregående uddannelse.

 
11-02-2019 18:20:00

Den danske OL-guldvinder Pernille Blume har i begyndelsen af året fået foretaget en vellykket operation for at få lukket et mindre hul ved hjertet.

 
11-02-2019 09:17:00

Martin Bang Christensen har de forgangne to weekender forberedt sig til Grand Prix i Rostock - det resulterede i en flot førsteplads ved tysk tårnmesterskab.

 
05-02-2019 10:01:00

Du kan godt begynde at glæde dig. Der er præcis to måneder til, at de første svømmere hopper i vandet ved Danish Open, som i år har fået helt nyt format.