Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
03-06-2019 16:30:00
 
 

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes og driftes af Dansk Svømmeunion. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

20
Juni
2019
21
Juni
2019
Svømning
Sommerstævne
Kildeskovshallen

EISM 2019

 

 

Tekst
Tekst


Så blev DM/NM i åbent vand indviet på Amager.


19-08-2012:

Læs Ellen Garnes beretning fra Amagers friske vand


Den 17. august 2012 stod der 5000 meter på menuen. Der blev konkurreret i tre kategorier: DM/NM, DM for Masters og Motion. Ifølge reglerne svømmes ”rigtigt” DM/NM uden våddragt, hvis vandet er 18 grader eller varmere. Det var der flere, der ikke havde nærlæst, da de meldte sig til, men heldigvis var det muligt at skifte kategori før starten gik.

 

Tilmeldingslisten har ærligt talt set lidt tyndt befolket ud hen over sommeren, men mon ikke vejrudsigterne var med til, at tilmeldingslisterne for mindre end en uge side voksede temmelig hurtigt? Forståeligt nok, i grunden, det er jo nok de færreste, der foretrækker regn og rusk frem for sol og varme. At dagen også bød på let pålandsvind, behøver man ikke have prøvet ret mange brandmands-kollisioner for at sætte stor pris på.

 

En trafikulykke lukkede Storebæltsbroen for al trafik mod Sjælland, hvilket desværre forsinkede nogle deltagere fra vest-Danmark. Heldigvis var stævnearrangørerne så flinke at udsætte starten, så alle nåede frem. DM/NM-deltagere i badetøj og de masters-og-motions-deltagere, der endnu ikke havde lukket våddragtens overdel, kunne glæde sig over et ekstra skud D-vitamin i ventetiden. De mere startklare kunne til gengæld nyde lidt ekstra våddragts-sauna i solen, sådan er held nogle gange så ubarmhjertigt fordelt.

 

Men så blev der briefet: Der skulle svømmes højre om Lagune-øen. Der var ikke meget strøm og vind at se i lagunen fra start-og-mål-området ved jollerampen, men på øst-siden, ude i det rigtige fri, var der udsigt til modvind. Uha! Vandet var 20 grader, så for at deltage i DM/NM skulle man gennemføre turen uden våddragt. Det var nu nok blevet lækket før briefingen, for længe før var der godt med svinefedt og andre lækkerier at se på kuldefølsom hud på dem, der gjorde klar til 5k uden våddragt.

 

Af sted kom de så endelig, drengene, og hu hej hvor det gik! At kalde det samlet flok er nok en overdrivelse, men det er jo netop noget af det sjove ved OW-events: Alle veje går til mål. Næsten, i hvert fald.

 

Ti minutter senere var det pigernes tur, og der var den så, lagunen. Lun som et badekar, lav som et fuglebad, tætbevokset som en grøftekant, kommunen har glemt at ødelægge. Vegetationen i lagunen lader sig åbenbart ikke forstyrre af hyppige besøg af kajakker, kitesurfere og svømmere, den vokser i hvert fald frejdigt mod himlen. Det er såmænd hyggeligt nok at glide hen over og igennem en orange-grøn underskov, men med en udækket stævnechip på ankelen får man hurtigt langstilkede grøntsager på slæb. Det kan man så vælge at svømme videre med, men mon ikke de fleste syntes, det var besværet værd at trække løsslupne grøntsager af i ny og næ?

 

Rundt om Helgoland gik turen let, men man skulle ikke ret langt uden om den nordlige spids før vandtemperaturen faldt og bølgerne tog fat. De kom lidt skråt forfra, bølgerne, store var de ikke, men de blev ved. Og ved. Og ved. Alle tog det heldigvis som en udfordring, så der blev svømmet både zig og zag gennem bølgerne for at nå forbi de store, orange bøjer og ned til de pæle, der ledte ind til de fredelige, lune vande i lagunen. Havde man ikke svømmet ruten før, kunne det godt være lidt svært at regne ud, at det var der, man skulle svømme ind for at komme i mål, og en skarp, lavthængende sol gjorde det ikke ligefrem lettere at få øje på slusen. En bøje foran slusen havde nok gjort det lidt lettere at finde vej, men ind kom vi da, og I år var der heldigvis ingen, der måtte samles op i Kastrup bagefter. 

 

Gennem kanalen og det sidste stykke fra broen til jollerampen var vandet det rene smør at svømme i. Glat og blankt og uden skyggen af bølger og strøm. Der var godt nok kloge-åger der påstod, vi havde medstrøm den sidste lille kilometer, men det kan umuligt være rigtigt. Vi var da bare fulde af overskud og tordnede derudaf efter næsten tre tunge bølge-kilometer!

 

Jacob Carstensen, West-Swim Esbjerg, var først i mål, skarpt forfulgt af svenske Tim Arnesson. Der blev mumlet lidt i krogene om, at Jacob lagde sig på ben af svenskeren hele vejen og kun gav den gas de sidste hundrede meter, men lad dem bare snakke. Det er til sidst, man skal føre, hvis man vil vinde, så Jacob svømmede helt efter bogen – smukt, Jacob! Nummer tre i det nordiske mesterskab for herrer var også en svensker: 18-årige Marcus Auren fra Vesterås.

 

Var drenge og piger startet samtidig, var Jacobs klubkammerat, Mathilde Riis Sørensen, kommet ind som nummer tre. Men men, Mathilde startede ti minutter senere, så med fornemme 1.05.06 måtte hun nøjes med at kunne muntre sig med at overhale alle de drenge, der svømmede deres 5k på mere end fem kvarter. Nåja, Mathilde kunne selvfølgelig også muntre sig lidt over at blive både Nordisk og Dansk mester.

 

Hos kvinderne var der også en svensker på NM-podiet: Sølv til Ellen Olsson fra Skåre Simklub. At Cecilia Wigant Eysturdal, årgang 96, var rejst hele vejen fra Færøerne for at svømme sin bronzemedalje i hus, var med til at gøre NM til et ”rigtigt” NM med deltagere fra flere nordiske lande.

 

Kort og godt om de danske mesterskaber: Hos herrerne var rækkefølgen Jacob Carstensen, Søren Mikkelsen, Kristian Ranghøj. Hos damerne Mathilde Riis Sørensen, Freja Østergaard, Lærke Wilhelmsen.

 

At nævne alle de danske mastersmestre rækker lidt vidt her, men resultater fra både NM, DM og DM for masters kan ses her: http://www.svoem.org/_files/_database/database140/amager5000m.pdf

 

SvømmeSport siger tak til Ellen for den skønne beretning!



Se de seneste nyheder

17-06-2019 12:00:00

Fem danske landsholdssvømmere har netop overstået Mare Nostrum i Barcelona med ganske respektable resultater.

 
12-06-2019 16:15:00

Dansk Svømmeunion kan i dag offentliggøre, at det nuværende træner-team på unionens og Team Danmarks Nationale Træningscenter (NTC) i svømning ændres.

 
03-06-2019 16:30:00

Ved den første udgave af FINA’s nye stævnekoncept, Champions Swim Series, viste Pernille Blume flotte takter mod verdens absolutte elite.

 
28-05-2019 14:30:00

Dansk Svømmeunion kan i dag præsentere den associeret træner, der er valgt til VM-holdets supportteam.

 
28-05-2019 09:30:00

Nivå Svømmeforening har præmiere på Familiesvømning i Øresund