Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
SvømmeSport blev oprettet af Dansk Svømmeunion i 2012. Frem til 2018 har nyhedssitet været drevet af studentermedarbejdere. Dette koncept ophørte imidlertid medio 2018. Herefter er hjemmesiden blevet driftet af Dansk Svømmeunions ansatte. Fokus på SvømmeSport er primært: high performance svømning, åbent vand, high performance udspring og konkurrencelivredning. Emnerne behandles primært på skrift men også via video i den udstrækning, det er muligt. Hjemmesiden skal gerne betragtes på lige fod med øvrige nyhedssites om svømning.
 
SvømmeSport er ikke at forveksle med Dansk Svømmeunions organisations-hjemmeside, som du finder på www.svoem.org 
 
Har ovenstående givet anledning til kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, på telefon: 44 39 44 53, e-mail: nt@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

16
November
2025
16
November
2025

OL-kvalifikationsstævne 2021

Danish Open

 

Tekst
Tekst


Rekordstort antal tilmeldte til Christiansborg Rundt


15-07-2014 18:45:00:
Af: Anne Vegeberg Hansen

Dansk Svømmeunion har modtaget omkring 2100 tilmeldinger til det store åbent vand-arrangement i København.


Der er stadig mere end én måned til, at dette års Christiansborg Rundt skydes i gang. Men allerede nu er der tilmeldt flere svømmere, end der deltog sidste år.

 

- I 2013 var der omkring 2040 individuelle tilmeldinger, og det har vi allerede rundet i år i og med, at vi har modtaget omkring 2100 tilmeldinger på nuværende tidspunkt. Og det er vi selvfølgelig meget glade for, fortæller udviklingskonsulent ved Dansk Svømmeunion Morten Hinnerup.

 

- Vi har et drømmemål, der hedder 3000, så der mangler vi fortsat nogen. Men det er bestemt ikke urealistisk, at vi kommer tæt på, tilføjer han.

 

Foruden de mere end 2000 individuelle tilmeldinger til dette års Christiansborg Rundt, har Dansk Svømmeunion også modtaget cirka 70 tilmeldinger til det, der hedder Krüger Stafetten. Her tilmelder man sig som hold bestående af fire svømmere, der deles om at svømme den to kilometer lange strækning rundt om Christiansborg slot – altså 4x500 m.

 

- Tilmeldingerne til Krüger Stafetten stiger knap så hurtigt, som de individuelle tilmeldinger, men den skal nok komme efter dem. Det er jeg helt sikker på, vurderer Morten Hinnerup, der afslører, at drømmemålet er at få omkring 100 hold tilmeldt til stafetten.

 

Det er snart 10 år siden, at det første Christiansborg Rundt blev stablet på benene i forbindelse med, at Dansk Svømmeunion havde sit 100 års jubilæum. Dengang lå man på omkring 250 deltagere til arrangementet, men siden har tallet været stødt stigende, hvis man ser bort fra 2011, hvor en ringe vandkvalitet betød, at man var nødsaget til at aflyse.

 

Spørger man Morten Hinnerup, hvorfor åbent vand-arrangementet i de københavnske kanaler omkring Christiansborg er så populært, er svaret simpelt:

 

- Vi følger tidens trend både i forhold til, at den generelle motion rykker mere og mere udenfor, men også i og med at svømning generelt er en stor motionsform – også for voksne.

 

- Der er rigtig mange voksne, som træner for at motionere – om det så er løb, svømning eller noget helt tredje. Og så er det fint at have et mål i form af et maraton eller et åbent vand-arrangement som det her, siger Morten Hinnerup, der samtidig vurderer, at svømning i åbent vand passer meget godt ind i en tid, hvor en Ironman trumfer et maraton.

 

- Samtidig har vi også et snert af det ekstreme, fordi der er tale om svømning. Vores erfaringer er, at mange folk nemt kan løbe og cykle, men ikke nødvendigvis svømme. Så på den måde er det lidt ekstremt – især også fordi det er udenfor, hvor de fleste er vant til at svømme indendørs, tilføjer Morten Hinnerup.

 

Christiansborg Rundt finder sted den 30. august. Læs mere om arrangementet her.





 

Se de seneste nyheder

10-02-2021 14:56:44

Freja Røjkjær Rasmussen er én iblandt vores knap 200.000 tørlagte medlemmer.

 
01-02-2021 13:28:16

Fra dags dato til 21. april er det muligt at kvalificere sig til europamesterskaberne på langbane.

 
26-01-2021 14:14:58

Tørlagte foreninger og medlemmer inviteres til online hjemmetræning.

 
21-01-2021 12:08:32

Landsholdssvømmerne Andreas Hansen og Matilde Schrøder er nye atletrepræsentanter.

 
15-01-2021 12:00:35

Årgangs- og børnecuppen afholdes som en række lokale og/eller regionale stævner.