Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
24-04-2018 21:47:00
 

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af Klaus Bach Christensen og Freja Marquardt Østergaard. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

27
April
2018
Svømning
Ullbergstrofén 2018
Göteborg
4
Maj
2018
Svømning
Hjørring Park Vendia Swim Cup 2018
Vandhuset Park Vendia Hjørring
7
Maj
2018
Svømning
Landsholdet
Gloria Tyrkiet

Antwerp Diamond Speedo Race

 

FFN Golden Tour Paris

 

Tekst
Tekst


VM dag 5, indledende: Flyvende Pernille Blume sætter dansk rekord i indledende 100 m fri ved VM 2017


27-07-2017 11:35:00:
Af: Laura Rosenkvist Schultz

I den danske rekordtid 53,13 sikrer Pernille sig en plads i semifinalerne som samlet to’er. Også Rikke Møller Pedersen svømmer sig til semifinalerne torsdag morgen som samlet nummer syv i indledende 200 m brystsvømning.


Pressemeddelelse fra Dansk Svømmeunion:

 

I torsdagens indledende afsnit af verdensmesterskaberne 2017 i Budapest blev der svømmet en dansk rekord hjem af 23-årige Pernille Blume, da hun i indledende 100 m fri flænsede bassinet i den forrygende tid 53,13.

Dermed slettes Jeanette Ottesens danske rekordtid fra OL i Rio og rekordtiden forbedres med 22/100 sekunder.

Svømmeren fra Gladsaxe Svøm/NTC bliver samlet nummer to, kun overgået af svenske Sarah Sjøstrøm, og er således videre til semifinalerne i overbevisende stil.

 

Med i samme indledende disciplin torsdag morgen var også Signe Bro, Lyngby Svømmeklub/NTC.

Signe bliver her noteret for tiden 55,40 og slutter som samlet nummer 23.

 

I damernes indledende 200 m brystsvømning senere i samme indledende afsnit kunne vi også glæde os til at følge Rikke Møller Pedersen.

For svømmeren fra Holbæk Svømme Klub/NTC bliver det til en tid i 2.24,69 og derved sikrer den 28-årige dansker sig en plads videre til aftenens semifinaler på distancen som samlet nummer syv.

 

Endelig var der også dansk deltagelse i formiddagens sidste løb – indledende 4 x 200 fri holdkap for damer.

Danmark bliver her nummer 10 i tiden 8.06,67.

 

Det danske hold bestod af følgende svømmere:

Signe Bro, Lyngby Svømmeklub/NTC: 2.01,29

Marina Heller Hansen, Sigma Swim Allerød: 2.00,56

Maj Howardsen, Sigma Swim Allerød: 2.02,38

Anina Nicole Lund, Sigma Swim Birkerød/USA: 2.02,44

 

Se alle resultater på: www.omegatiming.com

 

I aftenens finaleafsnit kan vi opsamlende glæde os til at følge Pernille Blume i 100 m fri semifinaler, hvor hun er med videre som samlet nummer to og Rikke Møller Pedersen i 200 m brystsvømning semifinaler, hvor danskeren stiller til start i syvendehurtigste tid fra indledende afsnit. To rigtig spændende semifinaler set med danske øjne.

 

Finaleafsnittet begynder klokken 17.30.

 

Se detaljeret VM-program, præsentation af de danske VM-svømmere, relevante links med mere i Dansk Svømmeunions VM Mediaguide.

VM-program med dansk deltagelse.

 

Officiel eventside: www.fina-budapest2017.com/en/sports/swimming

Dansk Svømmeunions nyhedssite (SvømmeSport): www.svoem.dk

 

Al pressekontakt til VM-svømmerne bedes gå via Dansk Svømmeunions sportschef, Lars Green Bach, som kan kontaktes på mobil: 29 20 61 60.

 

Venlig hilsen

Dansk Svømmeunion




Tags: VM 2017

 

Se de seneste nyheder

24-04-2018 22:00:00

Der er stadig åbent for tilmelding til første udgave af holdstævnet i september 2018.

 
24-04-2018 21:47:00

De danske juniorsvømmere, der til sommer skal repræsentere Danmark til EM Junior 2018, er rejst til Norge, hvor de skal uddannes og rystes sammen.

 
22-04-2018 11:29:46

 

Aalborg Svømmeklub deltager med 13 svømmere til DM i basinlivredning, der afholdes i dag, søndag den 22. April, på Bellahøj Svømmestadion. 

 
22-04-2018 11:26:05

Til søndagens DM i indendørs konkurrencelivredning deltager Ronnie Dalsgaard fra KL SLSC. Målsætningen for stævnet er at kvalificere sig til sommerens VM og at sætte to Masters Verdensrekorder. 

 
21-04-2018 08:41:00

Pressemeddelelse: For andet år i træk kunne Helsingør Svømmeklub lade sig hylde som Årets Klub