Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
24-04-2018 21:47:00
 

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af Klaus Bach Christensen og Freja Marquardt Østergaard. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

27
April
2018
Svømning
Ullbergstrofén 2018
Göteborg
4
Maj
2018
Svømning
Hjørring Park Vendia Swim Cup 2018
Vandhuset Park Vendia Hjørring
7
Maj
2018
Svømning
Landsholdet
Gloria Tyrkiet

Antwerp Diamond Speedo Race

 

FFN Golden Tour Paris

 

Tekst
Tekst


Talentansvarlig godkender VM junior


30-08-2017 17:34:00:
Af: Klaus Bach Christensen

Talentansvarlig, Thomas Stub, evaluerer Danmarks deltagelse ved VM for juniorsvømmere, hvor fire pigesvømmere deltog. 


FINA har fra den 23. til og med den 28. august afholdt VM for juniorsvømmere i Indianapolis i USA. Verdensmesterskabet for juniorer har tidligere været afholdt seks gange, men i år er første gang med dansk deltagelse. Talentansvarlig i Dansk Svømmeunion, Thomas Stub, fortæller herom.

 

- Grunden til, at vi ikke har været med før, skyldes, at vi har vurderet, at niveauet til EM for juniorsvømmere har været højt nok til at kunne matche vores bedste juniorsvømmeres niveau. For noget tid siden tog vi den beslutning, at vi som en forsøgsordning også ville deltage og være repræsenteret til VM for juniorsvømmere.

 

Julie Kepp Jensen i selskab med en terapihund til VM. 

Foto: Thomas Stub

 

På baggrund af de første indtryk og udmeldinger fra det netop afsluttende verdensmesterskab, virker beslutningen om deltage meget fornuftig. Blandt andet forbedrede Julie Kepp Jensen sin danske juniorrekord på 50 meter fri, som du kan læse mere om ved at klikke her.

 

- Stævnet har helt sikkert givet os, det vi kom efter. Svømmerne blev udfordret, og alle sammen rykkede niveau. Svømmerne havde i alt 13 starter, hvor det lykkedes pigerne at forbedre seedningerne i 11 af disse. Sportsafdelingen og jeg selv har fået en masse nye indryk, som nu skal hjem og bearbejdes. Alt i alt et meget godkendt stævne, siger Thomas Stub og fortsætter.

 

- Når det er sagt, skal det også siges, at niveauet i år har været det hidtidig højeste. Foruden Danmark var også andre europæiske lande repræsenteret til stævnet for første gang. Derudover deltog flere af de juniorsvømmere, som tidligere på sommeren stillede til start til VM for seniorsvømmere også. For mig er det stærke indikationer på, at stævnet fortsat er under udvikling, og niveauet forsat vil vokse.

 

Udover de godkendte danske præstationer og det historisk høje niveau var der også andre ting, som sprang Dansk Svømmeunions talentansvarlige, Thomas Stub, i øjnene under stævnet:

 

- Når vi kommer ud i international mesterskabsregi, er det altid interessant at se, hvad de andre nationer gør. I Indianapolis blev jeg særligt imponeret over det setup, som de store svømmenationer bringer med til et verdensmesterskab for juniorsvømmere. USA, Japan og Australien havde alle kæmpe support teams med. Det er lidt vildt, når vi selv deltager med fire svømmere og to trænere.

 

- Arrangørerne i Indianapolis havde også taget et særligt tiltag og hidkaldt såkaldte terapihunde. Deres formål er at skulle afstresse svømmerne. Julie Kepp Jensen synes virkelig godt om tiltaget, afslutter Thomas Stub sin evaluering af VM for juniorer.

 

Foruden Julie Kepp Jensen deltog også Cecilie Wiuff, Mia Steen Duus og Victoria Bierre. Svømmere og trænere er i øjeblikket på vej hjem til Danmark.  

 

Tak til Thomas Stub for evalueringen. 



Se de seneste nyheder

26-04-2018 09:00:00

Afsløringen fandt sted ved Københavns Kongres & Event Award på Københavns Rådhus onsdag aften.

 
24-04-2018 22:00:00

Der er stadig åbent for tilmelding til første udgave af holdstævnet i september 2018.

 
24-04-2018 21:47:00

De danske juniorsvømmere, der til sommer skal repræsentere Danmark til EM Junior 2018, er rejst til Norge, hvor de skal uddannes og rystes sammen.

 
22-04-2018 11:29:46

 

Aalborg Svømmeklub deltager med 13 svømmere til DM i basinlivredning, der afholdes i dag, søndag den 22. April, på Bellahøj Svømmestadion. 

 
22-04-2018 11:26:05

Til søndagens DM i indendørs konkurrencelivredning deltager Ronnie Dalsgaard fra KL SLSC. Målsætningen for stævnet er at kvalificere sig til sommerens VM og at sætte to Masters Verdensrekorder.