Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af Klaus Bach Christensen og Freja Marquardt Østergaard. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

21
Juni
2018
Svømning
Kaunas Grand Prix
Kaunas
29
Juni
2018
Svømning
SetteColli
Rom
30
Juni
2018
Svømning
DM Årgang Langbane
Bellahøj Svømmestadion

Glasgow International Swim Meet

 

 

FFN Golden Tour Paris

 

Tekst
Tekst


Masser af dansk deltagelse i aftenens EM-finaler


17-12-2017 12:59:00:
Af: Klaus Bach Christensen

Søndagens, og EMs sidste, indledende afsnit forløb som forventet - fem danske svømmere samt damernes 4x50 HM holdkap er semifinale- og finaleklar.


Der var endnu en gang fyldt godt op på tilskuerrækkerne, da det sidste indledende afsnit til EM Kortbane 2017 blev svømmet søndag formiddag i Royal Arena. Hele fem svømmere og kvindernes holdkap i 4x50 HM formåede at kvalificere sig til semifinalerne og finalerne, der svømmes senere i dag klokken 17.00.

 

I formiddagens første løb skulle kvinderne i aktion, da det gjaldt kampen om semifinalepladserne i 50 meter fri. Til start stillede blandt andet Emily Gantriis fra Helsinge Svømmeklub/NTC, Sarah Bro fra Holbæk Svømmeklub/NTC, gårsdagens finalist i 50 meter rygcrawl Julie Kepp Jensen JGI/A6 og Pernille Blume fra Gladsaxe/NTC. Det var de to sidstnævnte, som kvalificerede sig til aftenens semifinaler med tiderne 23.96 og 24.63, hvilket rakte til en samlet plads som 2 og 12.

Se videointerview med Sarah Bro umiddelbart efter hendes 50 meter fri.

Se videointerview med Julie Kepp Jensen efter hendes finale i går på 50 meter rygcrawl.

 

I herrernes 50 meter rygcrawl missede Magnus Jakupsson fra Farum Svømmeklub desværre semifinalen. Med tiden 24.30, hvilket blot er 7/100 af et sekund langsommere end hans kvalifikationstid fra DM i november, slutter rygcrawlsvømmeren på en plads som nummer 26.

 

Køb dine biletter til EM i Royal Arena ved at klikke her.

 

I kvindernes 200 meter bryst kvalificerede Rikke Møller Pedersen fra Holbæk Svømmeklub/NTC sig, som ventet, til finalen i 200 meter bryst. Den danske brystsvømmer er videre i tiden 2.21.15, hvilket seeder hende som nummer fem.

I 200 meter bryst var også Anna Wermuth fra H2Odesen med. Under det igangværende Europamesterskab har hun præsteret den ene personlige rekord efter den anden, og søndag skulle vise sig ikke at være nogen undtagelse. Med personlig rekord på mere end et sekund og en placering som nummer 10, lige uden for finalen, slutter H2Odense-svømmeren EM af på fornem vis. Wermuth svømmede 2.23.75 på distancen.

 

Glæd jer! Det bliver en stor dansk EM-aften.

Foto: Patrick B. Kraemer

 

Viktor B. Bromer fra Aalborg Svømmeklub/NTC stemplede også for alvor ind til EM, da han i tiden 1.53.00 på 200 meter butterfly avancerede til finalen i fjerdehurtigste tid.

 

Husk også at den danske EM-sølvmedalje vinder Emilie Beckmann fra Tune IF/GTI/NTC i aften svømmer EM-finale i 100 meter butterfly.

 

I de afsluttende holdkapper for herrer og damer i 4x50 HM lykkedes det for den danske herreholdkap at svømme dansk rekord i tiden 1.35.28, hvilket er en forbedring af den hidtidige rekord som lød på 1.35.77. Holdkappen blev svømmet af Magnus Ja?kupsson fra Farum Svømmeklub, Tobias B. Bjerg fra AGF, Daniel Steen Andersen fra Horsens Svømmeklub og Anders Lie fra Farum Svømmeklub. Tiden og den danske rekord var desværre ikke nok til videre avancement.

Se videointerview med herreholdkappen her.

 

Finaleklar er derimod den danske dameholdkap, som bestod af Julie Kepp Jensen fra JGI/A6, Josefine B. Pedersen fra MK 31/VAT-Copenhagen, Caroline Erichsen fra Sigma Swim Birkerød og Mie Ø. Nielsen fra Aalborg Svømmeklub.

 

Se alle resultater fra EM her.

 

Aftenens EM-semifinaler og finaler starter klokken 17.00.




Tags: EMK2017

 

Se de seneste nyheder

17-06-2018 16:39:00

Roskilde Fjord dannede rammerne om årets afholdelse af DM på 5 kilometer i åbent vand, der blev svømmet tidligere i dag. 

 
11-06-2018 21:00:00

Lærke Ruby begyndte at svømme Open Water tilbage i 2014. I år skal hun for tredje gange deltage ved det Europæiske Juniormesterskab for Juniorer i Open Water. Målet er klart. Hun drømmer om at blive en af Danmarks bedste. 

 
08-06-2018 08:55:00

Samtidig indstiller klubben samarbejdet med sportschef Ricki Clausen. Læs klubbens udsendte pressemeddelelse her.

 
07-06-2018 20:16:00

Fem danske NTC-svømmere deltager den næste håndfuld dage ved Mare Nostrum, hvor de krydser klinger med verdenseliten.

 
06-06-2018 20:43:00

Den 1. august 2018 starter Thomas Lund som cheftræner i VG17, der er startfælleskabet mellem Glostrup Svømmeklub og Svømmeklubben Vest Brøndby.