Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af Klaus Bach Christensen og Freja Marquardt Østergaard. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

14
December
2018
Svømning
DM-H 3. division
Viborg Svømmehal
14
December
2018
Svømning
DM-H Finale Åben Turnering
Gribskov Svømmehal
14
December
2018
Svømning
DM-H 1. Division
Birkerød Svømmehal

NM & NM-Junior 

 

Tekst
Tekst


Køge Svømmeklub og Dansk Svømmeunion indgår partnerskabsaftale som talentudviklingsmiljø


23-01-2018 10:27:00:
Af: Nora Thomsen

Partnerskabet skal løfte talentudviklingen i svømmesporten i Sydøstsjælland - blandt andet gennem videndeling og fælles træningsaktiviteter for såvel svømmere som trænere i områdets klubber. 


Pressemeddelelse udsendt af Dansk Svømmeunion i dag, tirsdag den 23. januar:

Underskriften på en partnerskabsaftale mellem Køge Svømmeklub og Dansk Svømmeunion betyder, at der tages et nyt fælles skridt i retningen mod stærkere talentmiljøer på Sydøstsjælland. Aftalens lange sigte er atfremme vilkårene for international high performance og den dertil hørende talentudvikling i dansk svømmesport.


Partnerskabsaftalen blev underskrevet mandag aften. Fra venstre: Lars Warm (formand Køge Svømmeklub), Lars Green Bach (sportschef Dansk Svømmeunion), Jan Hansen (klubchef Køge Svømmeklub), Morten Brønnicke (bestyrelsesmedlem Køge Svømmeklub) og Kenneth Nielsen (talentansvarlig Køge Svømmeklub).

- Køge Svømmeklub er en klub med en årelang tradition for at prioritere arbejdet med talentudvikling af svømmere. Vi glæder os derfor over, at vi nu har kunnet underskrive en partnerskabsaftale med Køge Svømmeklub, som kan bygge videre på det fundament der er i Køge, og derigennem bidrage til en styrket sammenhæng mellem junior- og seniorsvømning på internationalt niveau i dansk svømmesport, udtaler sportschef i Dansk Svømmeunion, Lars Green Bach, og fortsætter:

- Sportslige partnerskaber er en integreret del af vores aktuelle sportslige strategi og handleplan med henblik på at fastholde og videreudvikle talentfulde og bæredygtige udviklingsmiljøer. I Køge ser vi frem til, at vi gennem en række fælles indsatser inden for blandt andet videndeling, træningsfællesskaber og trivselsundersøgelser kan skabe en rigtig stærk platform for en stærk fødekæde af talenter med internationalt resultatperspektiv på seniorniveau, og som kan bidrage til ærlige og stolte klubmiljøer.

Formand for Køge Svømmeklub, Lars Warm, ser med den nye partnerskabsaftale frem til at styrke både det regionale og nationale samarbejde om at udvikle potentialerne i dansk svømmesports talentarbejde.

- I Køge Svømmeklub har vi altid prioriteret udviklingen af egne talenter, og i de seneste år været igennem en reorganisering af vores organisatoriske setup og prioriteret ansættelse af trænere med fokus på at forbedre træningsmiljøet for vores svømmere.
Køge Svømmeklubs ambition har hele tiden været at udvikle flest mulige svømmere imod international high performance, og med denne partnerskabsaftale, er vi i Køge Svømmeklub klar til at tage næste skridt og sikre, at Køge vil blive det naturlige regionale knudepunkt for talentudviklingen indenfor konkurrencesvømning. Vi skal samtidig være med til at sikre en god overlevering til større og stærkere træningsmiljøer for de svømmere, som vokser ud af de lokale træningsmiljøer. Jeg glæder mig til, at vi i Køge Svømmeklub tager fat på opgaven og sammen med Dansk Svømmeunion sikrer, at træningsvilkårene for alle de mange dygtige svømmere i regionen bliver endnu bedre, udtaler formand Lars Warm fra Køge Svømmeklub og fortsætter:


- Det har altid været mit mål, at vi igennem samarbejde får løftet talentarbejdet i Sydøstsjælland og dermed Køge. Vi må konstatere, at konkurrencen imellem og kravene til hver enkelt klub er stigende. Der er mange klubber, der har svært ved at honorere træningskrav på grund af for få træningstimer samt at rekruttere og fastholde de dygtigste trænere i området. Vi vil igennem samarbejdet klubberne imellem og med Dansk Svømmeunion fokusere lige så meget på faglig udvikling og sparring imellem trænerne som på udvikling af det enkelte talent, lyder det afslutningsvist fra Køge Svømmeklubs formand Lars Warm. 

Partnerskabsaftalen er toårig og afsluttes således ved udgangen af december 2019.
Med aftalen har Dansk Svømmeunion nu indgået ialt tre aftaler om talentudviklingsmiljøer. P.t. ligger der ydermere to aftaler, hvor indholdet er på plads, og hvor der blot mangler at blive sat en underskrift fra klubberne/kommunerne.

Dansk Svømmeunion har ifølge sin sportslige strategi til hensigt at indgå minimum otte aftaler i løbet af perioden 2017 - 2020. 

For yderligere information kontakt:
Jan Hansen, klubchef, Køge Svømmeklub, mobil: 27 57 46 07.
Lars Warm, formand, Køge Svømmeklub, mobil: 50 55 15 78.
Lars Green Bach, sportschef, Dansk Svømmeunion, mobil: 29 20 61 60.


Venlig hilsen
Dansk Svømmeunion



 

Se de seneste nyheder

14-12-2018 12:37:00

DM for hold 2018 begynder i dag fredag og der konkurreres på livet løs i flere svømmehaller frem til søndag, hvor det endelige resultat foreligger.

 
13-12-2018

De danske svømmere, der deltog ved NM og NM Junior i weekenden leverede stribevis af flotte præstationer.

 
12-12-2018 12:00:00

Canadiske Dean Boles har valgt at stoppe som landstræner for de danske svømmere med udgangen af 2018.  

 
10-12-2018 19:45:00

Prisen gik til Bruno Martiri, som har taget et langt sejt træk for sporten i klubben i 30 imponerende år.

 
10-12-2018 12:25:00

Lørdag havde få danske starter, mens søndag blev dagen, hvor Danmark tog yderligere tre podieplaceringer i form af to bronzemedaljer og en sølvmedalje.