Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
11-02-2019 18:20:00
 

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes og driftes af Dansk Svømmeunion. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

23
Februar
2019
Svømning
Fördemaster
Flensborg
1
Marts
2019
Svømning
Kronborg Open 2019
Helsingør Svømmehal
8
Marts
2019
Svømning
Øst Junior/Senior, Langbane
East Kilbride Badet

NM & NM-Junior 

 

Tekst
Tekst


Esbjerg sender andenholdet til Eindhoven på træningslejr


05-02-2018 21:58:14:
Af: Freja Marquardt

Esbjerg Svømmeklub sender andenholdet på træningslejr i den hollandske by Eindhoven 


Lørdag den 10 februar kører Esbjerg Svømmeklubs andenhold mod Holland, hvor de i en uge skal være på træningslejr i Eindhoven. Bo Jacobsen og førsteholdet skal også på træningslejr, men de drager først mod Bulgarien efter Vest Lang.

 

Svømmetræningen vil foregå på Pieter van den Hoogenband Svømmestadion, og de skal bo i en hyggelig hytte i en forstad til Eindhoven. SvømmeSport har talt med Kris Wesselink, som er ansvarlig træner for holdet og én af to trænere, der skal afsted, om, hvilke forventninger han har til træningslejren, og hvad svømmerne gerne skulle tage med derfra.  

 

-  En af de ting vi trænere gerne vil have ud af træningslejren er, at svømmerne skal prøve at være 24/7 atleter. Altså atleter på fuldtid. Der vil være fokus på sund varieret kost efter Team DK's "tallerken model", og så vil svømmerne få flere træningspas, end de plejer. Der vil være fokus på at lægge en rigtig god aerob base frem mod Vest Lang, siger Kris Wesselink.

 

Målet med træningslejren er, at svømmerne skal i en rigtig god aerob form, sådan at træningen de sidste uger frem mod Vest Lang kan være anaerob og til sidst sprintfokuseret, sådan at svømmerne er helt klar til mesterskabet. Til Vest Lang vil der være et væddemål mellem Kris Wesselink og svømmerne, og hvis de leverer over 75 % PR til stævnet, så skylder træneren en pizza- og videoaften.

 

Svømmetræningen i Eindhoven vil foregå på langbane, og svømmerne skal igennem 13 træningspas og dertilhørende dryland. De fleste dage vil være bygget op, sådan at formiddagens træning vil have fokus på det tekniske samt indlæring af gode vaner, mens træningen om eftermiddagen vil være noget mere intens. Derudover har Kris Wesselink planer om at øve stævnesituationen med svømmerne.

 

- Jeg har udarbejdet en stævnedag, hvor vi om morgen simulerer et indledende afsnit, mens eftermiddagens træning skal forestille at være et finaleafsnit. Så skal svømmerne have en raceplan, som vi tester om morgenen, og den plan evaluerer vi så på i frokostpausen for at gøre den endnu bedre til eftermiddagens træning, siger Kris Wesselink.

 

Onsdag den 14 holdes eftermiddag og aften træningsfri, og i stedet skal svømmerne hygge med en Virtual Reality turnering, som både trænere og svømmere ser frem til. Planen er at aftenen sluttes af på et traditionelt Hollandsk Pandekagehus.

 

Generelt vægtes det sociale højt i Esbjerg, og det er også noget som vil fylde en stor rolle på træningslejren i Eindhoven, hvor aftenerne gerne skulle byde på billige grin og gode historier.

 

- Det sociale er meget vigtigt på et hold, og jeg mener, at talenter udvikles bedst i et super fedt og motiverende miljø. Derfor vil vi om aftenen lave lidt underholdning både lavet af svømmerne og af trænerne. En af holdlederne kom på den idé at lave en joke-postkasse, så vi får i hvert fald en dagens joke alle dage, siger Kris Wesselink.

 

Ifølge Kris Wesselink glæder svømmerne sig meget til træningslejren, og der bliver også fortalt gode historier fra sidste års træningslejr. At den foregår i Holland er kun et ekstra plus, og svømmerne ser frem til at smage nogle af de hollandske specialiteter som eksempelvis morgenmadsproduktet Hagelslag, der mest af alt minder om chokolade krymmel, og som hollænderne fx bruger ovenpå brød.

 

SvømmeSport takker Kris Wesselink for interviewet og ønsker andenholdet fra Esbjerg en god træningslejr i Eindhoven! 



Se de seneste nyheder

11-02-2019 18:20:00

Den danske OL-guldvinder Pernille Blume har i begyndelsen af året fået foretaget en vellykket operation for at få lukket et mindre hul ved hjertet.

 
11-02-2019 09:17:00

Martin Bang Christensen har de forgangne to weekender forberedt sig til Grand Prix i Rostock - det resulterede i en flot førsteplads ved tysk tårnmesterskab.

 
05-02-2019 10:01:00

Du kan godt begynde at glæde dig. Der er præcis to måneder til, at de første svømmere hopper i vandet ved Danish Open, som i år har fået helt nyt format.

 
01-02-2019 17:04:00

Partnerskabet mellem H2Odense, Odense Kommune og Dansk Svømmeunion skal blandt andet resultere i et styrket strategisk fokus på processen fra talentudvikling til international high performance, udviklingsplaner for konkurrencetrænerne samt bidrag, der skal styrke samspillet mellem træningsmiljøerne på Fyn.

 
01-02-2019 13:53:00

De kommende tre uger venter tre stævner for 20-årige Martin, som har afgørende betydning for udspringerens mulighed for deltagelse ved de kommende store internationale mesterskaber.