Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
11-02-2019 18:20:00
 

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes og driftes af Dansk Svømmeunion. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

23
Februar
2019
Svømning
Fördemaster
Flensborg
1
Marts
2019
Svømning
Kronborg Open 2019
Helsingør Svømmehal
8
Marts
2019
Svømning
Øst Junior/Senior, Langbane
East Kilbride Badet

NM & NM-Junior 

 

Tekst
Tekst


Fokus skal være på ens egen bane


11-02-2018 14:14:16:
Af: Freja Marquardt

I Slagelse Svømmeklub er det vigtigt, at årgangssvømmerne lærer at holde fokus på dem selv og deres egen præstation fremfor at sammenligne sig med konkurrenter. 


Dansk Svømmeunion og H2Odense afholdte i fællesskab De Danske Årgangsmesterskaber på kortbane i sidste weekend. Syddansk Universitets Svømmehallen dannede rammen for de ældste årgangssvømmere, mens den yngste gruppe konkurrerede i Vollsmose Svømmehal.

 

Mie Bøgh, talentansvarlig og årgangstræner i Slagelse Svømmeklub, fortæller, at det for klubben er vigtigt, at svømmerne lærer, at det handler om deres egen præstation og ikke om at sammenligne sig med de andre svømmere fra deres årgang, når de deltager ved et stævne som DÅM.

 

- Inden stævnet havde jeg en forhåbning om, at mine svømmere ville mestre de tekniske færdigheder og mentale udfordringer, som vi har arbejdet med i løbet af sæsonen. DÅM er et stævne, hvor svømmerne nemt kan blive revet med af stemningen, og hvor det er let at komme til at sammenligne sig med de andre. Det har været vigtigt for mig og svømmerne, at de skulle prøve at abstrahere fra det og i stedet holde fokus på dem selv, fortæller Mie Bøgh

 

Selvom det kan være lettere sagt end gjort kun at fokusere på sig selv til et stort mesterskab, så er Mie Bøgh meget tilfreds med sine svømmere på det punkt.

 

- Jeg synes, svømmerne er kommet ud af stævnet med et positivt syn på deres egne resultater, og i stedet for at sammenligne sig med andre, så har vi kigget på deres tidligere præstationer, og nu har vi et godt udgangspunkt for videreudvikling. Det er også langt mere motiverende, fortæller Mie Bøgh

 

- Jeg bruger DÅM til at se, hvordan mine svømmere præsterer til en topning, og under stævnet kunne jeg godt se, at alle indtrykkene påvirkede dem. Det er rigtig godt at se dem i forskellige stævnesituationer, sådan jeg kan guide og vejlede dem på bedst mulig vis, fortæller Mie Bøgh.

 

 

 

Årgangssvømmerne fra Slagelse Svømmeklub, der deltog ved weekendens Danske

Årgangsmesterskaber på Kortbane, og talentansvarlig Mie Bøgh. 

Copyright Isabella Ipsen 

 

 

Slagelse Svømmeklub ser primært DÅM som et stævne, hvor de håber, at svømmerne vil hente erfaring og finde motivation. Årgangssvømmere er i gang med en proces, hvor det handler om at lære og suge til sig. Og om at have det sjovt.

 

- Svømmerne skal have det sjovt, når de er afsted. De skal forstå, hvad de skal gøre for at svømme hurtigt. Det arbejder vi videre med, så de kan udvikle sig. Mesterskabet er med til at styrke dem rent mentalt, og jeg tror, det vil være en hjælp for dem, når de senere står i lignende situationer, fortæller Mie Bøgh.

 

Sidst i september måned sidste år indgik Dansk Svømmeunion, Slagelse Svømmeklub og Slagelse Kommune en partnerskabsaftale med henblik på at løfte den vestsjællandske talentudvikling. Du kan læse om partnerskabsaftalen her

 

SvømmeSport takker Mie Bøgh for interviewet.



 

Se de seneste nyheder

11-02-2019 18:20:00

Den danske OL-guldvinder Pernille Blume har i begyndelsen af året fået foretaget en vellykket operation for at få lukket et mindre hul ved hjertet.

 
11-02-2019 09:17:00

Martin Bang Christensen har de forgangne to weekender forberedt sig til Grand Prix i Rostock - det resulterede i en flot førsteplads ved tysk tårnmesterskab.

 
05-02-2019 10:01:00

Du kan godt begynde at glæde dig. Der er præcis to måneder til, at de første svømmere hopper i vandet ved Danish Open, som i år har fået helt nyt format.

 
01-02-2019 17:04:00

Partnerskabet mellem H2Odense, Odense Kommune og Dansk Svømmeunion skal blandt andet resultere i et styrket strategisk fokus på processen fra talentudvikling til international high performance, udviklingsplaner for konkurrencetrænerne samt bidrag, der skal styrke samspillet mellem træningsmiljøerne på Fyn.

 
01-02-2019 13:53:00

De kommende tre uger venter tre stævner for 20-årige Martin, som har afgørende betydning for udspringerens mulighed for deltagelse ved de kommende store internationale mesterskaber.