Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af Klaus Bach Christensen og Freja Marquardt Østergaard. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

21
December
2018
Svømning
Dutch Open Swimming Championships
Tilburg
25
Januar
2019
Svømning
Reykjavik International Games
Reykjavik
26
Januar
2019
Svømning
Limfjords Cup 2019
Struer Energi Park

NM & NM-Junior 

 

Tekst
Tekst


”Der skal skabes lidt ekstra stemning”


19-02-2018 18:34:41:
Af: Freja Marquardt

Svømmeklubben S68 afholder i samarbejde med Dansk Svømmeunion Vest Junior/Senior Langbanemesterskab i Hjørring. 


Om en lille måned, nærmere bestemt den 16-18. marts,  afholdes Vest Junior/Senior Langbane Mesterskab i Hjørring. SvømmeSport har talt med Heine Brunø, som er cheftræner i hjemmebaneklubben S68, om hvad det betyder for svømmerne at deltage ved et stort mesterskab på hjemmebane.

 

- Rent praktisk giver det svømmerne mulighed for at være i vante omgivelser. De kan sove hjemme og forhåbentligt være mere udhvilede til når de skal i bassinet. Derudover kan vi også forvente en del ekstra forældre og måske bedsteforældre, som vil være til stede hallen. Det er ikke så tit, at de har muligheden for at se svømmerne live, siger Heine Brunø.

 

Der er mange fordele ved at konkurrere på hjemmebane, men Heine Brunø er også opmærksom på, at der kan være nogle ulemper.

 

- Vi skal også være opmærksomme på, at der skal skabes lidt ekstra stemning, sådan at svømmerne kommer rigtigt i stævnegear. Risikoen ved et hjemmebanestævne er, at kroppen tænker det som en træningssituation, siger Heine Brunø.

 

Klubbens forberedelse til mesterskabet startede allerede tilbage i december, og Heine Brunø tror, at det vil give gode resultater, at have haft en fuld træningscyklus frem mod mesterskabet.

 

I vinterferien har klubben trænet ekstra hårdt med to træningspas hver dag på langbane. Selvom det ikke er det samme som en reel træningslejr, så ser Heine Brunø, at det har rykket svømmerne en del. Den øgede træningsmængde er en stor opgradering fra den vante dagligdag, og cheftræneren har store forventninger til det kommende mesterskab.

 

- Min forventning er, at vi kommer til at svømme stærkt. Målet er at være bedre rangeret på resultatlisten end startlisten. Det er et meget ungt hold og de fleste svømmere er kun førsteårs juniorer, så kommer der finaler, er det kun ekstra godt, siger Heine Brunø.  

 

Vest Lang er det første i rækken af langbanestævner, som S68 deltager i henover foråret. Selv afholder klubben Hjørring Park Vendia Swimcup fra den 4-6. Maj. Stævnerne skal bruges som erfaringsgrundlag for at konkurrere på langbane, sådan at svømmerne er bedst forberedte på sommerens  Danske Mesterskaber på langbane.

 

SvømmeSport takker Heine Brunø for interviewet! 



Se de seneste nyheder

14-12-2018 12:37:00

DM for hold 2018 begynder i dag fredag og der konkurreres på livet løs i flere svømmehaller frem til søndag, hvor det endelige resultat foreligger.

 
13-12-2018

De danske svømmere, der deltog ved NM og NM Junior i weekenden leverede stribevis af flotte præstationer.

 
12-12-2018 12:00:00

Canadiske Dean Boles har valgt at stoppe som landstræner for de danske svømmere med udgangen af 2018.  

 
10-12-2018 19:45:00

Prisen gik til Bruno Martiri, som har taget et langt sejt træk for sporten i klubben i 30 imponerende år.

 
10-12-2018 12:25:00

Lørdag havde få danske starter, mens søndag blev dagen, hvor Danmark tog yderligere tre podieplaceringer i form af to bronzemedaljer og en sølvmedalje.