Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
19-08-2019 21:00:00
 

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes og driftes af Dansk Svømmeunion. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

23
August
2019

EM-junior i Kazan

 

 

Tekst
Tekst


Påsken har budt på god forberedelse hos Viborg Svømmeklub.


31-03-2018 11:56:52:
Af: Freja Marqurdt

I påskeferien har Viborg Svømmeklub sat ekstra fokus på træning for at få svømmerne klar til deres topning ved enten Danish Open eller Herning Open. Begge stævner afholdes midt i april. 


I påskeferien har de fleste klubber skruet op for træningen, og det gælder også i Viborg Svømmeklub. Her fortæller cheftræner Mia Duedahl til SvømmeSport, hvordan de i klubben har sat ekstra ind i påsken for at få svømmerne helt klar til deres topning i midten af april.

 

- Vores Elitehold trænede de første fire dage i påsken med et morgen-og et aftenpas, begge bestående af to timers varighed. Derudover har vi tre styrketræningspas og til de resterende fem vandtræninger var der dryland. Vi har i år valgt at holde fri de sidste dage i påsken, for at skabe en superkompensation, inden den sidste nedtrapningsperiode starter efter påsken, fortæller Mia Duedahl.

 

Den ekstra træning har givet pote, og Mia Duedahl kan allerede se nu, at svømmernes niveau har flyttet sig. Hun tror ikke, det skyldes de få dages ekstra træning, men derimod at svømmernes grænser er blevet rykket, og at de nu i højere grad tør give alt, hvad de har i sig.

 

- Vi startede påsken ud med at svømmerne skulle svømme en broken, og vi sluttede også af med én. Der var rigtig gode forbedringer bare på få dage. Både fordi svømmerenes form er blevet bedre, men mest fordi svømmerne tør afprøve deres grænser, og de er blevet bedre til at holde et rigtig godt fokus. Derudover var der en god opbakning fra alle, fortæller Mia Duedahl.

 

Påsken træning har været rettet imod at få svømmerne helt klar til topning i midten af april, hvor svømmerne fra eliteholdet i Viborg enten skal deltage ved Danish Open eller Herning Open. Specielt har aerobpower, anaerob power og sprint træning været i fokus.

 

- Nu skal svømmerne restituere godt henover de næste dage, og i næste uge og fremover skal de møde ind og fortsat holde fast i deres koncentration, og turde holde fast i deres gameplan, så nedtrapning og de sidste omgange med broken bliver spot on, fortæller Mia Duedahl.  

 

 

Nogle af svømmerne fra Viborg Svømmeklubs Elitehold. 

Copyright Mia Duedahl.

 

Cheftræneren forventer, at påskens træning har givet alle svømmerne en god portion læring, og at de alle har givet sig fuldt ud. Hun håber også, at træningen har indskærpet svømmernes fokus på, at de er i en topningsperiode, og at svømmerne agerer efter dette som en 24/7 atlet.

 

- Jeg ser et hold lige nu, der er et godt sted og svømmernes indsatser er gode. Jeg tror på, at holder de deres koncentration, og tør de være tro mod deres gameplan, når de står bag skamlen, så bliver både Herning Open og Danish Open to rigtig gode stævner for Viborg Svømmeklub, fortæller Mia Duedahl.

 

SvømmeSport takker Mia Duedahl for interviewet! 



 

Se de seneste nyheder

22-08-2019 22:00:00

Thea Blomsterberg satte endnu en gang dansk junior rekord – denne gang på 100m brystsvømning.

 
22-08-2019 10:00:00

Konkurrencelivredningens mange alsidige discipliner vil kunne opleves på tæt hold, når det går løs med et tætpakket program på lørdag ved Rødbyhavn Strand.
 

 
20-08-2019 22:00:00

VM for juniorer på langbane indledtes tirsdag med dansk junior rekord til Thea Blomsterberg på 50m brystsvømning.

 
19-08-2019 21:00:00
Tirsdag morgen indledes 2019-udgave af verdensmesterskaberne for juniorer i Budapest.
 
15-08-2019 14:15:00

Ny opdatering pr. august 2019.