Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af Klaus Bach Christensen og Freja Marquardt Østergaard. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

21
December
2018
Svømning
Dutch Open Swimming Championships
Tilburg
25
Januar
2019
Svømning
Reykjavik International Games
Reykjavik
26
Januar
2019
Svømning
Limfjords Cup 2019
Struer Energi Park

NM & NM-Junior 

 

Tekst
Tekst


Dansk rekordholder stiller sulten til start


07-04-2018 14:53:00:
Af: Klaus Bach Christensen

Teknisk og fysisk udvikling skal vises frem til Danish Open, hvilket, Philip Greve håber, kulminerer med EM-kvalifikation til EM på langbane i Glasgow.


Årets Danish Open er mindre end seks dage fra at blive skudt, og spændingen stiger så småt i det danske svømmemiljø. Her mødes den danske svømmeelite, da der både skal svømmes om udtagelse til EM for junior- og seniorsvømmere. En af seniorsvømmerne, der i december repræsenterede Danmark under EM i Royal Arena, er Philip Greve, der glæder sig til at hoppe i vandet i Bellahøj Svømmestadion.

 

- Jeg føler, at jeg befinder mig et rigtig godt sted både mentalt og fysisk samt i og udenfor bassinet. Derfor er mine ambitioner for Danish Open også høje. Min træning har båret præg af både teknisk og fysisk udvikling, så jeg glæder mig enormt meget til at få testet det hele af i en situation, hvor jeg har mulighed for at præstere mit bedste, siger Philip Greve og forklarer nærmere om sine ambitioner.

 

- Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg går efter kvalifikation til EM i Glasgow. Jeg har svømmet under det samlede krav på 50 og 100 bryst før, så jeg håber selvfølgelig at gøre det igen. For at være specifik så ligger mit fokus på at tage de to individuelle EM-kravtider på 50- og 100 meter bryst.

 

Philip Greve er dansk rekordholder på 50- og 100 meter bryst på langbane.

Foto: Patrick B. Kraemer.

 

Tilbage i november kvalificerede den stærke brystsvømmer sig til EM på kortbane, der som bekendt blev afholdt i december i Royal Arena. EM-kvalifikationen vurderer Farumsvømmeren ikke har nogen større betydning i forhold til muligheden for at kvalificere sig til sommerens EM på langbane. I stedet fokuserer han på, at Danish Open netop svømmes i et 50 meter bassin.

 

- Jeg er stærkest på langbane, hvilket min træning også er struktureret efter. Så som udgangspunkt burde det være en fordel for mig, at Danish Open er på langbane. Men der er jo mange andre svømmere, der også gør sig godt på langbane. Et af mine svage punkter er vendingerne, men det er så småt en svaghed, som jeg er ved at få vendt til en styrke. Jeg håber derfor, at jeg kommer godt ud af min vending på 100 meter bryst, siger Philip Greve.

 

Farumsvømmeren forklarer yderligere, at han er en af de svømmere, der bruger kortbanesæsonen som forberedelse til langbanesæsonen, så han glæder sig til for alvor at vise, hvad han arbejdet med når Danish Open starter den 12. april.

 

Tidligere har vi fulgt landsholdet på deres Europaturné. Har deltog flere af de danske landsholdssvømmere i to stævner og en teknisk træningslejr. Philip Greve var en af de deltagende landsholdssvømmere og fortæller herom.

 

- Det er altid fedt at komme udenfor landets grænser og svømme mod nogle, man ikke er vant til at konkurrere mod. Først og fremmest var det en god måde at teste formen af på og se, hvor jeg befandt mig i processen. Stævnerne lå også så tæt på Danish Open, at det var svært at gøre andet end at finjustere nogle små detaljer. Derfor var det også super fedt, at vi havde en teknisk tilgang under de fire dage ved testanlægget i Antwerpen, efter Speedo Diamond Race. Desværre var rammerne for stævnet i Frankrig ikke så optimale for mine præstationer, derfor er det også mest den mentale forberedelse, jeg tager med derfra.

 

Se eller gense Philip Greves rundvisning på den tekniske træningslejr i Antwerpen her.

 

- Derudover Det er altid fedt, at være afsted med de andre danske svømmere. Det er klart, at alle har deres svagheder og styrker. Derfor var der rigtig god mulighed for, at lære af de andre svømmere under den tekniske uge i Antwerpen.

 

Fra nu kan dagene frem mod Danish Open næsten kun gå for langsomt for Philip Greve, der virkelig er motiveret for at flytte sit nuværende niveau til næste trin.

 

- For at være ærlig, så glæder jeg mig bare ekstremt meget til at komme ud og give den gas og forhåbentlig præstere mit absolut bedste, når det gælder, siger Farumsvømmeren.

 

Philip Greve er dansk rekordholder på 50- og 100 meter brystsvømning på langbane, så det skal blive spændende at se, om han forbedre sine nuværende rekorder.

 

SvømmeSport takker Philip Greve for interviewet og ønsker ham held og lykke.



 

Se de seneste nyheder

14-12-2018 12:37:00

DM for hold 2018 begynder i dag fredag og der konkurreres på livet løs i flere svømmehaller frem til søndag, hvor det endelige resultat foreligger.

 
13-12-2018

De danske svømmere, der deltog ved NM og NM Junior i weekenden leverede stribevis af flotte præstationer.

 
12-12-2018 12:00:00

Canadiske Dean Boles har valgt at stoppe som landstræner for de danske svømmere med udgangen af 2018.  

 
10-12-2018 19:45:00

Prisen gik til Bruno Martiri, som har taget et langt sejt træk for sporten i klubben i 30 imponerende år.

 
10-12-2018 12:25:00

Lørdag havde få danske starter, mens søndag blev dagen, hvor Danmark tog yderligere tre podieplaceringer i form af to bronzemedaljer og en sølvmedalje.