Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af Klaus Bach Christensen og Freja Marquardt Østergaard. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

21
December
2018
Svømning
Dutch Open Swimming Championships
Tilburg
25
Januar
2019
Svømning
Reykjavik International Games
Reykjavik
26
Januar
2019
Svømning
Limfjords Cup 2019
Struer Energi Park

NM & NM-Junior 

 

Tekst
Tekst


Laura Glerup Jensen under EM-krav på 200 fri


14-04-2018 14:55:49:
Af: Freja Marquardt

Til fredagens finaleafsnit svømmede Laura Glerup Jensen under kravtiden på 200 fri til sommerens Europæiske Langbanemesterskab 


Til fredagens finaleafsnit til Danish Open svømmede Laura Glerup Jensen fra H2Odense under kravtiden til sommerens Europæiske Langbanemesterskab på 200 fri. Hun vandt finaleafsnittet i tiden 2.00,51, og kravtiden til EM lyder på 2.00,73. 

 

Det gode resultat var en glædelig overraskelse for svømmeren fra H2Odense, som ellers havde nedtonet sine forventninger til Danish Open grundet sygdom.

 

- Det var utroligt overvældende. Jeg blev meget overrasket, da jeg slog ind og så min tid. Jeg havde slet ikke regnet med det. Jeg har været syg de sidste måneder, og derfor havde jeg også en meget afslappet tilgang til løbet. Morgenens indledende afsnit viste gode takter, men jeg havde slet ikke regnet med det, siger Laura Glerup Jensen.

 

 

Undervejs på de 200 meter havde Laura Glerup Jensen fuld kontrol over sit løb og fulgte samme raceplan, som hun altid gør. 

 

- Jeg ligger altid og holder øje med tiden undervejs, så jeg har styr på, hvordan jeg ligger i forhold til planen. Jeg kan godt lide at være lidt "bagefter" på de første 100 meter, og så smadrer jeg igennem de sidste. Sådan har jeg altid gjort det. Men det føltes godt undervejs i finalen, og det føltes faktisk hårdere til mit løb om morgenen. Jeg følte, at jeg havde overskud til at give den ekstra gas til sidst i finalen, siger Laura Glerup.

 

Da EM-kvalifikationen blev råbt op over højtaleren, kunne Laura Glerup Jensen mærke den gode stemning i hele hallen, og da hun kom op af bassinet, blev hun mødt med lykønskninger fra både svømmere og trænere. 

 

I aftenens finaleafsnit skal Laura Glerup Jensen svømme A-finale i 100 fri. Morgenens indledende tid på 57,35 kvalificerede hende som nr. 8 i finalen, og her håber hun, at hun kan komme ned og svømme omkring 56,1 som er hendes PR. 

 

Du kan læse flere resultater fra finaleafsnittet fredag her

Du kan læse Dansk Svømmeunions pressemeddelelse fra fredag aften her.



 

Se de seneste nyheder

17-12-2018 10:06:00

Det blev startfællesskabet Sigma Swim, der i weekenden formåede at svømme flest point hjem og dermed vinde DM for Hold 2018 med i alt 53.477 point.
 

 
14-12-2018 12:37:00

DM for hold 2018 begynder i dag fredag og der konkurreres på livet løs i flere svømmehaller frem til søndag, hvor det endelige resultat foreligger.

 
13-12-2018

De danske svømmere, der deltog ved NM og NM Junior i weekenden leverede stribevis af flotte præstationer.

 
12-12-2018 12:00:00

Canadiske Dean Boles har valgt at stoppe som landstræner for de danske svømmere med udgangen af 2018.  

 
10-12-2018 19:45:00

Prisen gik til Bruno Martiri, som har taget et langt sejt træk for sporten i klubben i 30 imponerende år.