Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
SvømmeSport blev oprettet af Dansk Svømmeunion i 2012. Frem til 2018 har nyhedssitet været drevet af studentermedarbejdere. Dette koncept ophørte imidlertid medio 2018. Herefter er hjemmesiden blevet driftet af Dansk Svømmeunions ansatte. Fokus på SvømmeSport er primært: high performance svømning, åbent vand, high performance udspring og konkurrencelivredning. Emnerne behandles primært på skrift men også via video i den udstrækning, det er muligt. Hjemmesiden skal gerne betragtes på lige fod med øvrige nyhedssites om svømning.
 
SvømmeSport er ikke at forveksle med Dansk Svømmeunions organisations-hjemmeside, som du finder på www.svoem.org 
 
Har ovenstående givet anledning til kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, på telefon: 44 39 44 53, e-mail: nt@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

5
Juni
2020
5
Juni
2020
Svømning - Svømmetider
Vest Årgang 2020, Aalborg

Haraldslund Vand- og Kulturhus (Aflyst)
5
Juni
2020

Euro Meet

NM kortbane Færøerne 

 

Tekst
Tekst


Aalborg Svømmeklub til DM i bassinlivredning


22-04-2018 11:29:46:
Af: Freja Marquardt

 

Aalborg Svømmeklub deltager med 13 svømmere til DM i basinlivredning, der afholdes i dag, søndag den 22. April, på Bellahøj Svømmestadion. 


Scott Stegenborg og Jonathan Kristensen fra Aalborg Svømmeklub deltager i søndagens DM i Bassinlivredning. Det er tredje gang for Scott, mens det for Jonathan er første gang, han deltager ved et Dansk Mesterskab i Bassinlivredning.

 

De svømmer begge konkurrencesvømning i Aalborg Svømmeklub, men én gang ugentligt har de et træningspas kun rettet mod konkurrencelivredning. Her går tiden primært med at tilpasse deres svømmestil fra konkurrencesvømningen til livredningen, men der øves også en del med det udstyr, som anvendes under de forskellige discipliner.

 

- Det er lidt tricky at starte fra skamlen med finnerne på. Så det er sådan noget, vi bruger tid på at få styr på. Men det handler også meget om at få tilpasset sine svømmetag, så de bliver effektive i forhold til at kunne bjærge en dukke, siger Scott Stegenborg, mens Jonathan Kristensen supplerer

 

- I svømning gælder det om at have lange armtag, men hvis farten skal holdes jævn, når man bjærger, så gælder det om at have små hurtige svømmetag, siger Jonathan Kristensen. 

 

 

Scott Stegenborg (t.v.) og Jonathan Kristensen (t.h.) fra Aalborg Svømmeklub.

Foto: Freja Marquardt

 

 

Stævnet minder meget om et almindeligt svømmestævne, som de kender fra konkurrencesvømningen med opvarmning i bassinet og senere igen på kanten inden deres løb.  Men der er en lidt mere afslappet stemning, som er i hallen, og de er begge enige i, at det er sjovt og afvekslende at prøve kræfter med konkurrencelivredningen.

 

- Der er god stemning, og man skal ud og lave noget, som adskiller sig markant fra det, vi kender. Det er hårdt på en helt anden måde end konkurrencesvømning, fordi der er forhindringer og udstyr, som man skal tage højde for. Dukken vi bjærger er eksempelvis meget tung, og den er hård at svømme med, siger Scott Stegenborg.

 

Jonathan Kristensens yndlingsløb er linekast, og det er dagens sidste løb. Linekast går ud på at hive en line ind, og derefter skal den igen kastes ud i vandet, hvor en anden svømmer skal gribe den, og så skal svømmeren som kastede trække den anden ind.

 

- Det gælder virkelig om ikke at filtre rebet sammen i det kast. Så går det galt, og det bliver næsten helt umuligt at få det kastet ud, siger Jonathan Kristensen.

 

Derimod er det 100 meter bjærgning, som er Scott Stegenborgs favoritdisciplin. Her skal man først svømme eller dykke 50 meter, inden man skal hente en dukke fra bunden og bjærge den hjem. 

 

- I det løb har jeg mine fiberfinner på, og så dykker jeg næsten de første 50 meter. Jeg tager lige en vejrtrækning, inden jeg dykker ned og henter dukken, og så bjærger jeg den ellers hjem de sidste 50 meter, siger Scott Stegenborg. 

 

Ingen af drengene har tidligere prøvet at deltage ved udendørs DM i konkurrencelivredning, men til sommer håber de begge at kunne deltage.

 

SvømmeSport takker Scott Stegenborg og Jonathan Kristensen for interviewet!

 



Se de seneste nyheder

29-05-2020 10:17:33

Coronakrisen har store konsekvenser for dansk svømmesport, da lukkede svømmehaller gør det umuligt at træne optimalt.

 
29-05-2020 08:54:45

Der er så god kontrol over coronasmitten, at svømmehallerne kan åbnes. Det siger Radikale Venstres partileder.

 
28-05-2020 09:50:26

Sportsafdelingen orienterer om den seneste uges udmeldinger.

 
28-05-2020 09:04:00

Kirsten Detlef bliver pr. 1. august ny cheftræner i Horsens Svømmeklub.

 
27-05-2020 14:28:00

Dansk Svømmeunion inviterer til generalforsamling i Idrættens Hus i Brøndby lørdag den 12. september.