Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af Klaus Bach Christensen og Freja Marquardt Østergaard. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

21
December
2018
Svømning
Dutch Open Swimming Championships
Tilburg
25
Januar
2019
Svømning
Reykjavik International Games
Reykjavik
26
Januar
2019
Svømning
Limfjords Cup 2019
Struer Energi Park

NM & NM-Junior 

 

Tekst
Tekst


Juniorrekordholder har EJM-podieplaceringer for øje


06-05-2018 15:51:00:
Af: Klaus Bach Christensen

Titlen som juniorrekordindehaver har givet Alexander Aslak Nørgaard et kæmpe boost og blod på tanden efter at gøre det endnu bedre.


20 svømmere er udtaget til at repræsentere Danmark ved EM Junior, der til sommer bliver afholdt i den finske hovedstad, Helsinki. En af de udtagende svømmere er langdistancesvømmeren, Alexander Aslak Nørgaard fra Sigma Swim Birkerød, der under årets Danish Open formåede at forbedre juniorrekorden på henholdsvis 800 og 1500 meter fri. 

 

Sammen med de andre udtagende EJM-svømmere deltog han i sidste uge på juniorlandsholdets norske teambuilding tur. Under turen var Sigma Swim Birkerød-svømmeren særligt imponeret over, at alle i gruppen var så positive og viste stor gejst for at løse opgaverne. Det resulterede i, at svømmerne blev rystet godt sammen.

 

- Ugen efter Danish Open var for alle os EJM-svømmere en let uge med få træningspas. Turen til Bergen var derfor svømmemæssigt en let opstart med få pas og begrænset styrketræning. I vandet var der fokus på teknik samt sjove og anderledes øvelser. Derudover lavede vi en masse teambuildings øvelser, som skulle ryste holdet sammen, og for at vi kunne lære hinanden bedre at kende, som gik rigtig fint, siger Alexander Aslak Nørgaard og fortæller yderligere om en særlig aktivitet. 

 

- En af øvelserne var fotosafari, som Thomas Stub (Talentansvarlig i Dansk Svømmeunion) kalder det. Vi blev inddelt i grupper, som skulle dyste mod hinanden i at finde forskellige seværdigheder i Bergen og tage billederne af dem. For at opnå point var kravene simple. Fotoene skulle indeholde de nævnte seværdigheder, gruppen, samt naturligvis vores sponsor Trygfonden.

 

Alexander Aslak Nørgaard fra Sigma Swim Birkerød er efter Danish Open

dansk juniorrekordindehaver på 800 og 1500 meter fri.

Foto: Privatfoto.

 

Under Danish Open lykkedes det Alexander Aslak Nørgaard at slette Anton Ørskov Ipsens seks år gamle danske juniorrekord i 800 m fri svømning, da han satte hånden i væggen i en så hurtig tid som 8.03,37. Det var en forbedring af den gamle rekordtid med ikke mindre end 6,3 sekunder. 

 

I 1500 meter fri imponerede langdistancesvømmeren endnu en gang, da det lykkedes ham at slette en af de meget gamle rekorder. Denne gang var det Mads Glæsners 12 år gamle rekord, der blev erstattet af Alexanders Aslak Nørgaards tid på 15.26,97, hvilket var en forbedring af rekorden med 71 hundrededele af et sekund. Om det yderste vellykkede mesterskab og sine generelle forbedringer i 2017/2018 sæsonen fortæller Birkerød-svømmeren.

 

- Jeg skiftede fra sæsonstart til SIGMA, da jeg ikke længere kunne modstå Tulles (Sebastian Tullberg) fristelser. Bo Jacobsen var træner for vores fantastiske drengehold i kortbanesæsonen. Han fik hele holdet til at forbedre sig, og han fik også mig kvalificeret til EM i Royal Arena. Til langbanesæsonen fik vi Jonas og Flemming, som gør alt for at løfte os videre ind i langbanesæsonen, og det er virkelig lykkes. Ikke bare for mig men for hele holdet. Vi er 5 svømmere fra SIGMA, der skal til EJM. Alt dette, sammenholdt med det professionelle setup i SIGMA, gør, at man bliver motiveret til at yde det bedste, og alt dette, tror jeg, gør, at det bare går så godt for mig.

 

Den nye, dobbelte juniorrekordindehaver er naturligvis tilfreds med sine præstationer og tider under Danish Open, men som en hver anden sportsmand stiler Alexander Aslak Nørgaard efter mere. 

 

- Min 800 fri sad lige i skabet, hvorimod der er plads til tekniske forbedringer både i 1500 og 400 fri. Så det må jeg gøre bedre til EJM, siger juniorsvømmeren og sætter ord på sine mål til EJM.


- Jeg lægger altid stort pres på mig selv, da det giver mig motivation, så mit mål til EJM er at opnå en podieplads i Helsinki. Der er, som jeg nævnte før, nogle tekniske forbedringer, som jeg sammen med mine trænere skal arbejde med, og så er der dømt hård træning. Det glæder jeg mig til!

 

SvømmeSport ønsker endnu en gang Alexander Aslak Nørgaard tillykke med de flotte tider og EJM-udtagelsen.



Se de seneste nyheder

17-12-2018 10:06:00

Det blev startfællesskabet Sigma Swim, der i weekenden formåede at svømme flest point hjem og dermed vinde DM for Hold 2018 med i alt 53.477 point.
 

 
14-12-2018 12:37:00

DM for hold 2018 begynder i dag fredag og der konkurreres på livet løs i flere svømmehaller frem til søndag, hvor det endelige resultat foreligger.

 
13-12-2018

De danske svømmere, der deltog ved NM og NM Junior i weekenden leverede stribevis af flotte præstationer.

 
12-12-2018 12:00:00

Canadiske Dean Boles har valgt at stoppe som landstræner for de danske svømmere med udgangen af 2018.  

 
10-12-2018 19:45:00

Prisen gik til Bruno Martiri, som har taget et langt sejt træk for sporten i klubben i 30 imponerende år.