Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
11-02-2019 18:20:00
 

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes og driftes af Dansk Svømmeunion. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

23
Februar
2019
Svømning
Fördemaster
Flensborg
1
Marts
2019
Svømning
Kronborg Open 2019
Helsingør Svømmehal
8
Marts
2019
Svømning
Øst Junior/Senior, Langbane
East Kilbride Badet

NM & NM-Junior 

 

Tekst
Tekst


Open Water sæsonen er skudt i gang!


07-05-2018 16:48:57:
Af: Freja Marquardt

Open Water sæsonen blev skudt i gang i weekenden, hvor ”Svøm ud” blev afholdt den første søndag i maj.


Open Water sæsonen er nu i gang, og traditionen tro var der flere steder rundt omkring i Danmark mødt både nye og gamle svømmere op til en kold dukkert i solskin da der i søndags blev afholdt ”Svøm ud”. 

 

Det første Open Water stævne er da også om få uger, og der er masser af stævner at se frem til henover de kommende sommermåneder. 

 

Herning Open Water finder sted den 1. Juni i Fuglsang Sø, og til stævnet vil der være tre distancer – 1000 m, 1900 m og 400 m. Det er muligt at tilmelde sig helt frem til på selve stævnedagen. 

 

Søndag den 17. Juni afholdes der DM i 5 km i Roskilde og det sker i forlængelse af det traditionsrige Vikinge Svøm, hvor man tilbagelægger 2,5 km igennem Roskilde Fjord. Tilmeldingen til DM 5 km lukker den 10. juni, mens tilmeldingen til Vikinge Svøm lukker 15 juni. 

 

Den 23. juni er det Gudenaa Open Water, og her kan deltagerne vælge mellem fire distancer. 1,5 km, 3,2 km, 5,7 km eller 10 km. Der er garanti for medstrøm og flot udsigt hele vejen igennem. Det er muligt at tilmelde sig indtil den 22. juni. 

 

Ugen efter, den 30. juni, gælder det AROS Open Water. Her vil det være muligt at svømme 500 m, 1,5 km eller deltage i et timeløb, hvor det gælder om at svømme længst. Her er der altså håb for de, som måske er lidt udfordret af at navigere. Tilmelding er mulig indtil den 29. juni. 

 

Efter en lille sommerferiepause ligger Open Water stævnerne igen klar til alle vandglade. Amager Open Water finder sted den 11. august, og her vil deltagerne kunne vælge mellem adskillige distancer, når de svømmer rundt ved Amager Strandpark. 200 m (8-12 årige), 2 km, 3,8 km, 5 km og 10 km. Tilmelding er mulig frem til den 10. august. 

 

Dagen efter, den 12. august, gælder det Holbæk Fjordsvøm. Her kan man vælge mellem distancer 1,8 km og 3,8 km. Tilmelding lukker den 31. juli, men det er muligt at eftertilmelde sig helt frem til selve stævnedagen. 

 

Den 18. august er det for 12. gang muligt at deltage i Limfjordskrydseren. Her vil det være muligt at deltage frem i tre distancer; 250 m (børn), 600 m og 1,5 km. Det er muligt at tilmelde sig frem til den 17. august. 

 

Lørdag den 25. august finder TrygFonden Christiansborg Rundt og her vil der være en helt unik mulighed for at se København fra den anden side - nede fra kanalerne. Starten går fra Den Sorte Diamant, og der vil være adskillige seværdigheder at spotte undervejs på svømmeturen. Det vil være muligt at tilbage de 2 km alene eller som en del af Krüger Stafetten, hvor fire deltagere hver svømmer 500 meter. 

 

Dagen efter, søndag den 26. august, er det muligt at deltage ved Lasertryk.dk - Aarhus Open Water, hvor der kan vælges mellem distancerne 4,2 km eller 6 km. 

 

Esrum Open Water slutter Open Water sæsonen af i det sjællandske, og her vil det være muligt at svømme 925 m, 1750 m eller 3 km. Stævnet finder sted den 8. september og det er muligt at tilmelde sig frem til den 6. september. 

 

Dagen efter, den 9. september, afsluttedes Open Water sæsonen - i hvert fald stævnemæssigt, når Rold Skov Open Water finder sted. Her vil det være muligt for deltagerne at svømme i Store Økssø. Søen er kendt for sin karakteristiske farve, og der er garanti for en smuk svømemtur uanset hvilken distance, man kaster sig ud i. Det er muligt at vælge mellem 500 m, 1,5 km og 3 km. 

 

SvømmeSport ønsker alle Open Water svømmere en god sæson. Husk at passe på jer selv - og hinanden - derude! 

 

 

 

 

 

 



Se de seneste nyheder

11-02-2019 18:20:00

Den danske OL-guldvinder Pernille Blume har i begyndelsen af året fået foretaget en vellykket operation for at få lukket et mindre hul ved hjertet.

 
11-02-2019 09:17:00

Martin Bang Christensen har de forgangne to weekender forberedt sig til Grand Prix i Rostock - det resulterede i en flot førsteplads ved tysk tårnmesterskab.

 
05-02-2019 10:01:00

Du kan godt begynde at glæde dig. Der er præcis to måneder til, at de første svømmere hopper i vandet ved Danish Open, som i år har fået helt nyt format.

 
01-02-2019 17:04:00

Partnerskabet mellem H2Odense, Odense Kommune og Dansk Svømmeunion skal blandt andet resultere i et styrket strategisk fokus på processen fra talentudvikling til international high performance, udviklingsplaner for konkurrencetrænerne samt bidrag, der skal styrke samspillet mellem træningsmiljøerne på Fyn.

 
01-02-2019 13:53:00

De kommende tre uger venter tre stævner for 20-årige Martin, som har afgørende betydning for udspringerens mulighed for deltagelse ved de kommende store internationale mesterskaber.