Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af Klaus Bach Christensen og Freja Marquardt Østergaard. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

15
September
2018
Svømning
Holdstævne Årgang, Gentofte
Kildeskovshallen
15
September
2018
Svømning
Holdstævne Årgang, Fredericia
Fredericia Idrætscenter
15
September
2018
Svømning
HVIDOVRE MADWAVE CHALLENGE 2018
HVIDOVRE

EM-Junior langbane

 

Nordiske Junior Langbane

 

 

Tekst
Tekst


Juniorrekordindehaver nyder at hamre til den under sin træning


15-07-2018 10:31:00:
Af: Klaus Bach Christensen

Alexander Aslak Nørgaard, der nu er juniorrekordholder på både 400-, 800- og 1500 meter fri, glæder sig over, at han ramte sin topning perfekt under EM Junior, hvor han blandt andet vandt en sølvmedalje.


Juniorsvømmeren Alexander Aslak Nørgaard, fra Sigma Swim Birkerød, er en af de svømmere, som virkelig har udviklet sig i løbet af svømmesæsonen 2017/2018. Undervejs har han deltaget ved store mesterskaber såsom Nordiske Mesterskaber for juniorsvømmere, EM i Royal Arena og senest EM for juniorsvømmere i Helsinki. Under sidstnævnte mesterskab vandt en sølvmedalje og satte ikke mindre en tre nye juniorrekorder. Sidste uges finske hattrick står da også stærkt i crawlsvømmerens hukommelse.

 

- Det var jo helt fantastisk. Under EM i Royal Arena følte jeg desværre ikke helt, at jeg ramte min topning, hvilket skyldes, at jeg blev syg lige op til europamesterskabet. Denne gang sad min svømning bare lige i skabet, og det var rart at få lov at vise alt det, som jeg kan og har trænet på. Så det var virkelig en fantastisk oplevelse, siger Alexander Aslak Nørgaard.

 

Læs: 'Aslak' sætter tre juniorrekorder under EM Junior.

 

Sigma-svømmeren forbedredede i løbet af europamesterskabet for juniorsvømmere sine to juniorrekorder på henholdsvis 800- og 1500 meter fri, hvor tiden, i det sidstnævnte løb, tilmed sikrede ham en EJM-sølvmedalje - Danmarks eneste medalje ved juniormesterskabet. Endelig lykkedes det ham også at svømme ny juniorrekord på 400 meter fri.

 

For et år siden kan jeg huske, at jeg tænkte: "De tider kommer jeg aldrig i nærheden." Men da jeg så ligesom kom tættere på, kunne jeg godt se, at jeg pludselig havde mulighed for at slå henholdsvis Mads Glæsners, Anton Ørskov Ipsens og Frederik Siems juniorrekorder, siger Alexander Aslak Nørgaard, inden han fortæller om det, som han virkelig glæder sig over

 

Det er helt afgjort nogle store navne indenfor dansk svømning, hvis bedste juniortider jeg har slået, men det er dog forbedringerne, som jeg primært har haft i fokus. Det har været så motiverende at slå så meget af mine egne tider, for det indikerer, at jeg endnu ikke er stoppet med at forbedre mig, og at jeg stadig har mulighed for at bygge yderligere på.

 

Alexander Aslak Nørgaard vandt sølv ved EM Junior i Helsinki. 

I denne weekend deltager han ved DM Langbane.

Foto: Klaus Bach Christensen

 

Under det i gangværende DM Langbane har Sigma-svømmeren allerede markeret sig ved at vinde 400-, 800- og 1500 meter fri samt 4x200 m fri sammen med sine klubkammerater. Han forklarer, at det også betyder meget for ham at vinde i klubregi og ikke mindst sammen med sine venner og træningskammerater. Og netop sulten efter at vinde og ønsket om konstant at forbedre sig er en stor årsag bag den stadig unge svømmers succesfulde sæson.

 

Jeg ændrer hele tiden min teknik en lille smule, da jeg forsøger at finde ud af, hvordan jeg lige kan få presset hundrededelene lidt ned og vendt dem til min fordel. Derudover er mine resultater kommet af hård træning, hvor jeg lærer min krop at kende og lærer, hvordan jeg kommer hurtigst muligt frem, siger Alexander Aslak Nørgaard og uddyber.

 

- De kortbanetider, som jeg svømmede ved EM tilbage i december og DM i november har jeg svømmet på langbane på det seneste. Det har været rigtig fedt, og jeg tror, det hænger sammen med, at min træning fungerer sindssygt godt for mig i øjeblikket. Jeg føler, at jeg har et godt overskud til alle træningerne, hvilket gør, at jeg kan hamre til den under hvert eneste træningspas.

 

Læs: Allerede inden EM Junior havde juniorrekordindehaver fokus rettet mod topplaceringerne.

 

De flotte tider gennem foråret har da også kvalificeret Sigma-svømmeren til landsholdet, hvilket betyder, at flere landsholdsaktiviteter venter Alexander Aslak Nørgaard efter sommerferien. Dem ser han frem til, og så håber han på at indfri næste sæsons store mål.

 

- Jeg er vildt motiveret for at forbedre mig yderligere, og jeg håber, at det resulterer i kvalifikation til de store mesterskaber, hvor VM Langbane er mit primære mål. Mine præstationer og sølvmedaljen under EM Junior har i hvert fald vist, at jeg kan svømme hurtigt, når jeg rammer topningen perfekt. Det ser virkelig godt ud for fremtiden.

 

SvømmeSport ønsker Alexander Aslak Nørgaard et fortsat godt DM. Vi glæder os til at følge dig fremadrettet!

 

Husk det sidste finaleafsnit ved DM Langbane har start klokken 17.00, og kan følges live ved at klikke her.



Se de seneste nyheder

20-08-2018

Holdkapmedalje til Danmark

 
19-08-2018 15:47:00

Jels Sø ved Rødding dannede i dag rammerne om de Danske Mesterskaber i åbent vand svømning.

 
17-08-2018 12:24:00

Aldrig før har så mange været tilmeldt TrygFonden Christiansborg Rundt. Arrangøren bag glæder sig til at byde de mange svømmere velkommen.

 
16-08-2018 15:57:00

På søndag afholdes der DM i Open Water for senior-, junior- og masterssvømmere samt DM for hold.

 
16-08-2018

Danmark stiller med fem svømmere ved EM i Parasvømning i Dublin