Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
24-03-2020 15:08:54
 
SvømmeSport blev oprettet af Dansk Svømmeunion i 2012. Frem til 2018 har nyhedssitet været drevet af studentermedarbejdere. Dette koncept ophørte imidlertid medio 2018. Herefter er hjemmesiden blevet driftet af Dansk Svømmeunions ansatte. Fokus på SvømmeSport er primært: high performance svømning, åbent vand, high performance udspring og konkurrencelivredning. Emnerne behandles primært på skrift men også via video i den udstrækning, det er muligt. Hjemmesiden skal gerne betragtes på lige fod med øvrige nyhedssites om svømning.
 
SvømmeSport er ikke at forveksle med Dansk Svømmeunions organisations-hjemmeside, som du finder på www.svoem.org 
 
Har ovenstående givet anledning til kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, på telefon: 44 39 44 53, e-mail: nt@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

Euro Meet

NM kortbane Færøerne 

 

Tekst
Tekst


Danmark på podiet ved EM


03-08-2018 19:17:00:
Af: Klaus Bach Christensen

I ny dansk rekord svømmer den danske kvindeholdkap i 4x100 den første EM-medalje hjem til Danmark


Det danske landshold skulle blot bruge et enkelt finaleafsnit på at sikre Danmark den første medalje ved EM Langbane 2018, der startede tidligere i dag. Holdkappen havde kvalificeret sig til aftenens finale i 8. hurtigste tid, og fra yderbanen lykkedes det Mie. Ø Nielsen at holde forspringet til fjerdepladsen, da hun svømmede fjerdeturen i den danske holdkap.

 

Til stor jubel for de øvrige holdkapsvømmere - og de faktisk mange danske tilskuere i hallen, slog holdkappen ind i tiden 3.37.03, hvilket er ny dansk rekord på distancen. Den tidligere rekord lød på 3.37.45 og var svømmet tilbage i 2012 under OL i London, hvor Pernille Blume, Mie Ø. Nielsen, Lotte Friis og Jeanette Ottesen blev samlet nummer seks.

 

Pernille Blume, Signe Bro, Mie Ø. Nielsen og Julie Kepp Jensen med deres EM-medaljer.

Foto: Patrick B. Kraemer

 

Overblik over de enkelte tider

Pernille Blume, Holbæk Svømmeklub/NTC 52.83

Signe Bro, Triton Ballerup/NTC 54.59

Julie Kepp Jensen, JGI/A6 55.19

Mie Ø. Nielsen, Aalborg Svømmeklub/NTC 54.42

Den nye danske rekord på 4x100 meter fri lyder nu på - 3.37.03

 

På SvømmeSport fangede vi holdkappen til en kort snak i mixed zone efter medaljeceremonien. Se interviewet her.

 

Alle resultater fra EM kan findes ved at klikke her.

 

SvømmeSport ønsker landsholdssvømmerne stort tillykke med medaljen og ikke mindst rekorden!



 

Se de seneste nyheder

27-03-2020 08:34:53

Det Nationale Træningscenter deler ud af sin viden og samler landets svømmetrænere med onlinesessions.

 
25-03-2020 11:07:21

Mentaltræning ender ofte som en glemt træningsøvelse. Brug coronapausen til at komme godt i gang med mindfulness.

 
25-03-2020 08:07:10

Jeanette Ottesen forventer at kunne svømme endnu hurtigere til et muligt OL i 2021. Det fortæller hun til Politiken.

 
24-03-2020 15:08:54

De olympiske lege i Tokyo udskydes, men forventes at blive afholdt senest i sommeren 2021.

 
24-03-2020 08:19:02

LEN oplyser om foreløbige afholdelsesdatoer for EM og udskyder EM Junior.