Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af Klaus Bach Christensen og Freja Marquardt Østergaard. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

21
December
2018
Svømning
Dutch Open Swimming Championships
Tilburg
25
Januar
2019
Svømning
Reykjavik International Games
Reykjavik
26
Januar
2019
Svømning
Limfjords Cup 2019
Struer Energi Park

NM & NM-Junior 

 

Tekst
Tekst


Dobbelt dansk EM-medaljevinder: Det var en barnedrøm


15-08-2018 16:41:00:
Af: Klaus Bach Christensen

Årets Damesvømmer, Emilie Beckmann, svømmede ved EM Langbane to sølvmedaljer hjem til Danmark.


Under vinterens EM Kortbane i København fik Emilie Beckmann fra Tune IF/GTI/NTC sit endelige gennembrud, og ved sommerens EM Langbane i Glasgow slog hun så endelig fast, at hun er kommet for at blive. Tre løb resulterede i tre finalepladser og i ikke mindre end to sølvmedaljer.

 

- Jeg synes, EM gik rigtig godt - forstået på den måde, at jeg nåede de mål, som jeg havde sat mig inden europamesterskabet. Jeg skulle i finalen på 50- og 100 meter butterfly, hvilket jeg lykkedes med, og derudover var jeg med til at kvalificere holdkappen til finalen, siger Emilie Beckmann og uddyber om sidstedagen ved EM, hvor de to sølvmedaljer kom i hus.

 

- At EM kulminerer med, at jeg får to sølvmedaljer om halsen. Det havde jeg ikke lige regnet med. Efter jeg havde svømmet 50 meter butterfly i det indledende løb, havde jeg dog fået et lille håb om, at det godt kunne lade sig gøre. Da jeg så vandt semifinalen, der blev der tændt et eller andet i mig, og jeg tænkte. “Det her, det kan jeg godt. Der er ikke nogen i det felt, udover Sarah (red. Sarah Sjöström), der kan slå mig, når jeg er på mit bedste." Så det handlede om at finde det frem. 

 

Emilie Beckmann med sin sølvmedalje i hånden efter finalen i 50 meter butterfly.

Foto: Patrick B. Kramer

 

Senere samme aften gjaldt det så finalen i damernes holdkap 4x100 meter medley, for butterflysvømmeren. Om morgenen havde Beckmann været med til at svømme holdkappen videre efter, hvad hun selv siger, var et tungt morgenløb. I finalen gled den danske svømmer dog elegant gennem vandet, hvilket blandt andet skyldes den tidligere medaljeceremoni. 

 

- Når man går ned og vinder en medalje, så er det som om alt det, der gør ondt i kroppen, det glemmer man lidt, og så lader man bare adrenalinen pumpe og glæden fylde. Det var vigtigt for mig at svømme hurtigt og derved være med til at løfte stævnet en lille smule for de andre piger. At det så slutter af, på den næsten bedst mulige måde, er jo meget godt.

 

Beckmann forklarer, at de gode EM-resultater var en stor personlig sejr, da de indikerer, at hun håndterede både hendes egne og omverdenen forventninger helt rigtigt. Ifølge hende handler det om ikke at lade forventningerne stige en til hovedet, men i stedet bruge dem som en positiv opmuntring.

 

Læs også: Emilie Beckmann vinder EM-sølv på 50 meter butterfly.

 

Ovenpå den lange sæson og de intense EM-dage venter der nu et par ugers sommerferie for Emilie Beckmann, inden svømningen og 3. semester på statskundskab atter kalder. 

 

- Den næste tid står på en masse sol, strand og shopping. Jeg tager sammen med Pernille Blume et smut til Barcelona og Lisabon, hvor det handler om at få hygget, koblet af og gøre de ting, som piger i vores alder nu en gang får tiden til at gå med, siger Beckmann og forklarer, hvad hendes næste store mål er.

 

- Jeg ville virkelig gerne deltage ved VM Kortbane, men det er desværre prioriteret fra. Istedet skal vi i løbet af efteråret på træningslejr i Tykio, hvor vi i den forbindelse deltager ved et World Cup stævne, hvilket for mit vedkommende bliver første gang.

 

SvømmeSport ønsker Emilie Beckmann tillykke med det veloverståede EM og ønsker hende en god sommerferie. VI glæder os til at se dig i bassinet igen.



 

Se de seneste nyheder

14-12-2018 12:37:00

DM for hold 2018 begynder i dag fredag og der konkurreres på livet løs i flere svømmehaller frem til søndag, hvor det endelige resultat foreligger.

 
13-12-2018

De danske svømmere, der deltog ved NM og NM Junior i weekenden leverede stribevis af flotte præstationer.

 
12-12-2018 12:00:00

Canadiske Dean Boles har valgt at stoppe som landstræner for de danske svømmere med udgangen af 2018.  

 
10-12-2018 19:45:00

Prisen gik til Bruno Martiri, som har taget et langt sejt træk for sporten i klubben i 30 imponerende år.

 
10-12-2018 12:25:00

Lørdag havde få danske starter, mens søndag blev dagen, hvor Danmark tog yderligere tre podieplaceringer i form af to bronzemedaljer og en sølvmedalje.