Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
 

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes og driftes af Dansk Svømmeunion. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

29
Marts
2019
29
Marts
2019
Svømning
Vest Årgang Kortbane
THYHALLENS SVØMMECENTER

EISM 2019

 

 

Tekst
Tekst


Træningslejr med overraskelser


27-02-2019 09:29:03:
Af: Rebecca Hegelund

Svømmerne på det Nationale Træningscenter er i øjeblikket på træningslejr i Sydafrika, hvor den står på masser af træning, men også på en lille overraskelse fra trænerne.


Det er tre intensive træningsuger i Sydafrika, som 14 svømmere fra det Nationale Træningscenter (NTC) i øjeblikket er i gang med forud for den kommende langbanesæson. Det er dog ikke kun træning morgen, middag og aften, der er på programmet i løbet af de tre uger, træningslejren varer. NTC-trænerne Martin Truijens og Mads Bjørn Hansen havde nemlig også planlagt en overraskelse.

 

– Vi overraskede svømmerne med et stævne, fordi det også er vigtigt, at svømmerne får træning i at kunne konkurrere. At være konkurrenceparat handler i høj grad om at være i stand til og kunne tage højde for uforudsete samt udfordrende omstændigheder. Jeg ville med overraskelsesstævnet gerne se, hvordan svømmerne ville reagere og handle på sådanne omstændigheder, foruden at hjælpe dem med at bringe disse læringer med sig videre, fortæller cheftræner Martin Truijens.

 

Stævnet foregik over to dage med indledende heats i den varme aftenstund fredag den 23. februar og finaler lørdag den 24. februar om morgenen. Det var en helt bevidst, at stævneprogrammet havde denne opdeling, eftersom afsnittene kom til at afspejle de forhold, som venter svømmerne ved OL i Tokyo i 2020.

 

– Det var et vigtigt ekstra element i konkurrencen at forsøge at skabe tilsvarende tidsforhold, som svømmerne kommer til at konkurrere under ved OL i Tokyo. Jeg er heller ikke i tvivl om, at svømmerne med denne overraskelse har lært, hvad det vil sige at forberede sig og være fleksible, forklarer Martin Truijens.

 

Generelt klarede svømmerne sig flot ved stævnet i Sydafrika. En stor del af dem, som eksempelvis Mathias Rysgaard på 100m fri, Signe Bro på 50m fri, Amalie Mikkelsen på 100m fly og Tobias Bjerg på 50m bryst, lå meget tæt på deres personlige rekorder, mens Andreas Kaas Elmgreen svømmede under sin personlige rekord på 100m fri.

 

– Helt generelt gør alle svømmerne et rigtig godt stykke arbejde i forhold til de mange udfordringer, de møder undervejs på træningslejren, hvilket deres tider ved stævnet er et bevis på. De var klar og håndterede den uforudsete situation rigtig godt, og det er en værdifuld lektion at tage med sig videre, lyder vurderingen fra cheftræner Martin Truijens.

 

Foruden stævnet havde NTC-trænerne endnu en overraskelse til svømmerne, idet tre af dem endte med at vinde billetter til en rugbykamp. Vinderne blev udpeget af et dommerpanel bestående af Mads Brink Hansen, fysisk træner fra Team Danmark, Nina Due Stagis, sportspsykolog fra Team Danmark samt Nicolaj Poulsen, fysisk træner fra Dansk Svømmeunion.

 

– De tre vindere endte med at blive Andreas Elmgreen, Mathias Rysgaard og Matilde Schrøder. De vandt på baggrund af forskellige parametre, hvor dommerne blandt andet lagde vægt på, om de udviste begejstring over at konkurrere, om de forstod at omfavne udfordringen, og om de forblev positive, fortæller Martin Truijens.

 

NTC-svømmerne er på træningslejr i Cape Town i Sydafrika, hvor de skal være fra 16. februar til og med 10. marts. Herefter vil de have fokus på det kommende Edinburgh International Swim Meet og hjemmebanemesterskabet, Danish Open.

 

Holdet i Sydafrika:

Svømmere:

Amalie Mikkelsen, Gladsaxe Svømmeklub, GSC

Andreas Kaas Elmgreen, Lyngby Svømmeklub

Daniel Skaaning, Swim Team Taastrup / VAT Copenhagen

Emilie Beckmann, Tune I.F. / Startfællesskabet GTI

Emily Gantriis, Helsinge Svømmeklub

Marcus Krøyer Svendsen, Kvik Kastrup 

Mathias Zander Rysgaard, Holbæk Svømme Klub

Matilde Schrøder, Berns Swim Team

Mie Ø. Nielsen, Aalborg Svømmeklub

Pernille Blume, Holbæk Svømme Klub

Signe Bro, Svømmeklubben Triton Ballerup

Tobias Bjerg, AGF

Victoria Bierre, Gladsaxe Svømmeklub, GSC 

Viktor B. Bromer, Aalborg Svømmeklub

 

Eksperter:

Martin Truijens, NTC-cheftræner, Dansk Svømmeunion

Mads Bjørn Hansen, NTC-træner, Dansk Svømmeunion

Nicolaj Poulsen, Fysisk træner, Dansk Svømmeunion

Lars Johansen, Sportsfysiolog, Dansk Svømmeunion

Mads Brink Hansen, Fysisk træner, Team Danmark

Marlene Søby Vestergaard, Fysioterapeut, Team Danmark

Nina Due Stagis, Sportspsykolog, Team Danmark



 

Se de seneste nyheder

23-03-2019 11:39:09

Der blev både udvekslet gode ideer og massevis af erfaringer, da Aalborg Svømmeklub holdt Åbent Hus fredag den 22. marts.

 
21-03-2019 18:03:49

Dansk Svømmeunion har indgået aftale om at holde Danish Open og DM Junior 2019 i Taastrup Svømmehal.

 
21-03-2019 11:03:19

Når Danish Open og DM Junior løber af stablen til april, bliver det et noget anderledes stævne end de foregående år.

 
20-03-2019 11:45:00

Årets Danish Open og DM Junior skal ikke afholdes på Bellahøj grundet fund af bakterier og skimmelsvamp.

 
19-03-2019 13:30:00

Dansk Svømmeunion inviterer til infomøder for nye svømmere med interesse for projektet.