Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
SvømmeSport blev oprettet af Dansk Svømmeunion i 2012. Frem til 2018 har nyhedssitet været drevet af studentermedarbejdere. Dette koncept ophørte imidlertid medio 2018. Herefter er hjemmesiden blevet driftet af Dansk Svømmeunions ansatte. Fokus på SvømmeSport er primært: high performance svømning, åbent vand, high performance udspring og konkurrencelivredning. Emnerne behandles primært på skrift men også via video i den udstrækning, det er muligt. Hjemmesiden skal gerne betragtes på lige fod med øvrige nyhedssites om svømning.
 
SvømmeSport er ikke at forveksle med Dansk Svømmeunions organisations-hjemmeside, som du finder på www.svoem.org 
 
Har ovenstående givet anledning til kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, på telefon: 44 39 44 53, e-mail: nt@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

Euro Meet

NM kortbane Færøerne 

 

Tekst
Tekst


VM-kvalifikationer på spil ved Swim Open Stockholm


10-04-2019 15:38:00:
Af: Rebecca Hegelund

De danske seniorsvømmere har igen i år en sidste mulighed for at kvalificere sig til VM, når der i de kommende dage afholdes kvalifikationsstævne i Stockholm.


De har kæmpet hårdt under Danish Open og DM Junior. Men for nogle svømmere lykkedes det ikke at komme under de individuelle VM-krav. De har dog en sidste mulighed for at kvalificere sig ved de kommende dages Swim Open Stockholm 2019.

 

Allerede i morgen torsdag rejser svømmerne fra det Nationale Træningscenter (NTC) samt flere danske klubsvømmere til Sverige for at deltage ved det sidste af forårets kvalifikationsstævner til VM. Konkurrencerne foregår i Eriksdalsbadet, hvor svømmerne får stillet et 50m bassin og 10 baner til rådighed.

 

For de stærkeste seniorsvømmere som Daniel Skaaning, Mie Ø. Nielsen og Julie Kepp Jensen er hovedmålet at komme under det individuelle VM-krav til sommerens mesterskaber på langbane i Gwangju, idet de ikke nåede under ved det netop overståede Danish Open i Taastrup Svømmehal.

 

Daniel Skaaning i aktion. Foto: Das Büro.

 

Foruden de svømmere, som fortsat aspirerer til en individuel kvalifikation, deltager også nogen af de svømmere, som allerede har en kravtid i hus – heriblandt den danske rekordindehaver på 50m og 100m bryst, Tobias B. Bjerg. For disse svømmere er det ikke VM-kravtider, det er på spil, men derimod en mulighed for at konkurrere med andre internationale topatleter.

 

– Jeg glæder mig til at se de bedste danske svømmere blive matchet i hård international konkurrence med andre dygtige svømmere. Samtidig håber jeg at se, at svømmerne har taget ved lærer af de erfaringer, som de har gjort sig ved Danish Open, og at vi deraf får endnu et par svømmere under VM-kravet og med til sommerens mesterskab, fortæller landstræner Stefan Hansen forud for svømmernes afgang mod Stockholm.

 

Swim Open Stockholm afholdes fra den 12. til den 15. april i Eriksdalsbadet.

Programmet findes her, og hele stævnet kan følges live via Livetiming



 

Se de seneste nyheder

25-09-2020 13:13:00

På sundhedsmyndighedernes anbefaling har regeringen indført en række nye tiltag for at hindre ukontrolleret spredning af Corona-virus, som også har betydning for adfærden i forenings- og klubregi.
 

 
25-09-2020 09:55:56

I Solrød Svømmeklub er konkurrencesvømmerne atter at finde i stævnebukser og konkurrencedragter.

 
24-09-2020 11:53:32

Viden om startspring skal understøtte en langsigtet sportslig udvikling.

 
23-09-2020 08:23:44

Vidensdeling om landsholdsarbejdet skal resultere i vidensbaseret udvikling.

 
21-09-2020 12:23:39

Se her den kommende sportslige strategi og handleplan for dansk svømmesport.