Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
20-07-2019 09:40:00
 
19-07-2019 14:15:00
 
 

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes og driftes af Dansk Svømmeunion. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

EM-junior i Kazan

 

 

Tekst
Tekst


Pressemeddelelse fra Swimteam Neptun:


16-04-2019 18:50:00:
Af: Rebecca Hegelund

Glæde over fysisk trænerteam i verdensklasse.


Pressemeddelelse fra Swimteam Neptun:

 

 

Fysisk trænerteam i verdensklasse!

I Swimteam Neptun er det svært at få armene ned, for tiden. I dag har formand Kim Hornbæk, og cheftræner Morten Aurvig Lystlund Brøndum, afholdt planlægningsmøde med det nye fysiske trænerteam i Swimteam Neptun – og dét er et spændende team!

 

Teamet består af Neptun svømmer Esben Røjkjær Rasmussen, der udover svømningen, igennem længere tid har udvist stor nysgerrighed og interesse for den fysiske træning. Lise Skjærris Lund er næste personage i trænerteamet. Lise er en person, der udover stor erfaring med fysisk træning, også er uddannet fysioterapeut, og ekspert i genoptræning og skadesforebyggelse. En fagligt stor kapacitet!  Trænerteamet sidste person er, uden at fornærme de andre, en trænerkapacitet fra øverste faglige hylde; Lonnie Bo Pedersen.

 

 

Lonnies CV er enormt. Udover at eje sit eget fitness studio: LBP Strength and fitness, på Nikkelvej 1. Så har Lonnie Bo Pedersen adskillige uddannelser indenfor fysisk træning, og præstationsoptimering, og coaching. Uddannelser, som Lonnie har gjort god brug af ved flere lejligheder, også på sig selv, hvor hun har vundet bikini fitness, athletic fitness og body fitness mesterskaber ved mange lejligheder – Lonnie er uddannet i at præstationsoptimere, og lige netop dét har hun øvet sig rigtig meget, og rigtig godt, på! For at slutte det flotte CV af, er Lonnie selv tidligere konkurrencesvømmer fra Neptun.

 

Om det nye trænerteam udtaler cheftræner Morten Brøndum; ”Det er helt fantastisk det her. Vi har haft et flot år, på mange måder, men jeg har hele tiden ment, at der var et uudfoldet potentiale på dryland siden. Med ansættelsen af Lonnie, Lise og Esben får jeg et fysisk trænerteam til svømmerne, som matcher de største klubber i Dk! Det er virkelig stort, og det er fantastisk flot arbejde af bestyrelsen det her – det er svært at holde begejstringen tilbage. Jeg tror de vil løfte Swimteam Neptun til helt nye højder”.

 

Formand Kim Hornbæk supplerer: ”Det er virkelig svært at holde jublen tilbage! At ansætte trænere i det danske foreningsliv, er ikke altid verdens nemmeste opgave. At lande et trænerteam med så store faglige kompetencer, nysgerrighed og ambitioner, og så nærmest i første forsøg – det er helt vildt! Jeg er meget stolt af bestyrelsens arbejde, på dette område – og jeg er meget begejstret på klubbens vegne, for fremtiden. Det her er helt fantastisk spændende”.

Trænerteamet går i gang fra på lørdag, den 20., hvor svømmerne skal møde Lonnie, Lise og Esben. De skal vise, hvad de kan og testes igennem. Og så begynder arbejdet. Et arbejde, som bliver værd at holde øje med!

 

For evt. spørgsmål kan formand Kim Hornbæk kontaktes.

Tlf: 2374 2147



Se de seneste nyheder

20-07-2019 09:40:00

I morgen indledes European Youth Olympic Festival (EYOF) i Baku og her deltager to danske svømmere.

 
19-07-2019 14:15:00

Med Verdensmesterskaberne lige om hjørnet er der gerne stort fokus på verdensrekorder, for hvordan sættes sådan en egentligt? 

 
19-07-2019 09:25:00

Følg med når de danske svømmere kæmper for de røde og hvide farver ved VM i Gwangju den 21. til den 28. juli.

 
15-07-2019 18:00:00

Danmarksmesterskaberne på langbane 2019 bød på flere dage med spændende svømning og tætte opgør i et flot set-up i Helsingør Svømmehal.

 
15-07-2019 11:00:00

De danske juniorsvømmere leverede rigtig gode præstationer ved weekendens Nordiske Mesterskab for junior- og årgangssvømmere i DGI Huset Vejle.