Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
16-01-2020 08:41:00
 

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes og driftes af Dansk Svømmeunion. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

24
Januar
2020
25
Januar
2020

Euro Meet

NM kortbane Færøerne 

 

Tekst
Tekst


Sejrrig onsdagsfinale i Irland


25-07-2019 22:00:00:
Af: Rebecca Hegelund

De danske svømmere opnåede den ene sejr efter en anden ved Irish Summer National Championship, da det første finaleafsnit fandt sted


Førstedagens finaler er sejrrigt overstået for de danske svømmere, som deltager ved Irish Summer National Championship i disse dage.

 

Første finale med dansk deltagelse blev 200m fri for herrer med Mikkel Gadgaard fra Esbjerg Svømmeklub og Marcus Krøyer Svendsen fra NTC/Kvik Kastrup. Begge to svømmer de et sikkert løb, hvor Mikkel Gadgaard kommer i mål i en tid lidt langsommere end hans personlige rekord fra det indledende afsnit, mens Marcus Krøyer Svendsen forbedrer sin tid fra formiddagen.

 

Det bliver Mikkel Gadgaard, som snupper guldet, mens Marcus Krøyer Svendsen tager sølvet i henholdsvis 01:50.08 og 01:50.34.

 

Også i damernes 200m fri finale var der dansk dominans. Her var det Helena Rosendahl Bach fra Holstebro Svømme Club og Amalie Søby Mortensen fra Holbæk Svømmeklub, der vandt guld og sølv. Helena Rosendahl Bach i tiden 02:00.75 – også lidt langsommere end sin personlige rekord fra formiddagen – og Amalie Søby Mortensen i tiden 02:01.95, blot seks hundrededele af et sekund langsommere end formiddagens resultat.

 

Mia Steen Duus fra Sigma Swim Birkerød leverede også en præstation, der sikrede hende guldet i 400m individuel medley finalen. Det gjorde hun i tiden 04:54.49.

 

Læs også nyheden om førstedagens indledende afsnit her

 

Danmark var ikke færdig med at indsamle guldmedaljer ved finalen onsdag aften, idet Line Jørgensen Bruun, Aalborg Svømmeklub, Caroline Erichsen, Sigma Swim Birkerød, Amalie Søbye Mortensen og Helena Rosendahl Bach tog sejren i finalen i 4x100m fri for damer. Med en tid på 03:46.74 kom de i mål et sekund før tyskerne på andenpladsen og et irsk klubhold på tredjepladsen.

 

Under finaleafsnittet blev der jublet ekstra højt, da den danske herreholdkap på 4x100m fri – foruden deres førsteplads – satte dansk rekord med tiden 03:19.29. Det er en forbedring på knap 3,5 sekund af den gamle rekord fra 2013, som lød på 03:22.78. Holdkappen bestod af Mathias Rysgaard, NTC/Holbæk Svømmeklub, Kevin Witt Christensen, Farum Svømmeklub, Frederik Rindshøj, Sigma Swim Birkerød, og Marcus Krøyer Svendsen.

 

Den danske herreholdkap, der satte dansk rekord i 4x100m fri svømning ved Irish Summer National Championship.

 

Flere danskere videre efter indledende torsdag

Torsdag formiddag blev det andet af fem indledende afsnit afviklet ved Irish Summer National Championship i Dublin.

 

Her lykkedes det for flere af de danske landsholdssvømmere, Great Danes-svømmere og svømmere på det nye holdkap-projekt at svømme sig videre til aftenens finaleafsnit, om end det ikke blev til lige så mange finaler, som håbet på.  

 

Kevin Witt Christensen snuppede en finaleplads i 50m fri med den tredjehurtigste tid om formiddagen på 0:23.25.  

 

I de indledende heat i 100m fly var der hård kamp om finalepladserne, hvor kun to udenlandske svømmere får lov til at være med. Både Amalie Mikkelsen fra NTC/Gladsaxe Svømmeklub, Caroline Erichsen fra Sigma Swim Birkerød, Cecilie Wiuff fra Startfællesskabet A6, Regitze Gaard fra Kvik Kastrup og Mia Steen Duus fra Sigma Swim Birkerød kæmpede om de to finalepladser. Det blev kun til en dansk plads i finalen, og den indtog Amalie Mikkelsen efter et flot indledende løb i tiden 01:00.44.

 

Sidst men ikke mindst vil det ved aftenens finaleafsnit blive spændende at følge den danske holdkap i 4x100m holdmedley mix, hvor der netop er sat den første danske rekord på langebane ved VM i Gwangju. 

 

Irish Summer National Championship

Afholdes i Dublin fra den 24. til den 28. juli 2019.

 

Følgende svømmere deltager:

Amalie Mikkelsen, NTC/Gladsaxe Svømmeklub

Amalie Søby Mortensen, Holbæk Svømmeklub         

Andreas Hansen, Vejle Svømmeklub

Caroline Erichsen, Sigma Swim Birkerød

Cecilie Wiuff, Startfællesskabet A6

Frederik Rindshøj, Sigma Swim Birkerød

Helena Rosendal Bach, Holstebro Svømme Club      

Kevin Witt Christensen, Farum Svømmeklub             

Line Jørgensen Bruun, Aalborg Svømmeklub            

Marcus Krøyer Svendsen, NTC/ Svømmeklubben Kvik Kastrup

Mathias Zander Rysgaard, NTC /Holbæk Svømmeklub

Mia Steen Duus, Sigma Swim Birkerød

Mikkel Gadgaard, Esbjerg Svømmeklub

Regitze Gaard, Svømmeklubben Kvik Kastrup

Sebastian Tullberg, Hørsholm Svømmeforening



 

Se de seneste nyheder

22-01-2020 13:26:00

Partnerskabet skal blandt andet være med til at styrke setuppet omkring de bedste svømmere i Sigma Swim, kompetenceudvikle trænerne samt bidrage til udvikling af samspillet mellem træningsmiljøerne i området om den lokale talentudvikling. 
 

 
20-01-2020 09:16:00

Bliv bedre til at støtte dit barn og få gode råd med hjem når Janne R. Mortensen, Mental Motion, kommer med oplæg herom ved DM Årgang i Gladsaxe.

 
16-01-2020 08:41:00

Vi har en god nyhed til alle forældre til unge talenter i dansk svømmesport.

 
13-01-2020 09:40:00

Den nye træner har en spændende ”atletprofil” at byde ind med i trænerteamet og er samtidig den første kvindelige træner på NTC. 

 
09-01-2020 07:23:00

Opsigelsen skyldes et ønske i familien om at vende hjem til Island oven på 13 år i Danmark.