Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
16-01-2020 08:41:00
 

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes og driftes af Dansk Svømmeunion. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

EM-kortbane Glasgow

 

NM kortbane Færøerne 

 

Tekst
Tekst


Et fremragende EYOF for SvømmeDanmark


27-07-2019 10:30:00:
Af: Rebecca Hegelund

Det blev et rigtig godt European Youth Olympic Festival (EYOF) for de to danske svømmere, der deltog ved begivenhederne i Baku, Aserbajdsjan.


Det blev et rigtig flot European Youth Olympic Festival (EYOF) for dansk svømning, der stillede med to svømmere – Amalie Staghøj Andersen fra Esbjerg Svømmeklub og Rasmus Nickelsen fra Kvik Kastrup.

 

 

Begge svømmere leverede præstationer, der tog dem videre fra de indledende heats til både semifinaler og finaler, hvor særligt Rasmus Nickelsen havde is i maven og svømmede således både rekorder og medaljer hjem til Danmark.

 

– Rasmus Nickelsen har svømmet et fremragende stævne og vist meget stor fremgang, siden hans deltog ved udtagelsesstævnet i begyndelsen af april. Han har ved EYOF forbedret sig henholdsvis 2,2 procent og 1,6 procent i 100m fri svømning og 100m butterfly, fortæller talentansvarlig i Dansk Svømmeunion Thoams Stub.

 

 

Under den ugelange konkurrence i Baku satte Rasmus Nickelsen danske junior rekord på 100m fly, hvilket han gjorde af to omgange. Den første rekord satte han i semifinale med tiden 0:53.47, mens den anden og nuværende blev sat under finalen og lyder på 0:52.95. Det gamle rekord på 0:53.50 blev sat tilbage i 2013 af Daniel Steen Andersen.

 

De flotte juniorrekorder sikrede ham således en guldmedalje, mens Rasmus Nickelsen svømmede en bronzemedalje hjem i 100m fri svømning.

 

– Under sådanne multisportsevents hører der altid en række forstyrrelser og omskiftelige forhold til. Her har Rasmus Nickelsen vist en imponerende evne til at håndtere de mange forstyrrelser, som følger med, og hele vejen igennem formået at holde fokus på opgaven foran sig, lyder vurderingen fra Tomas Stub.

 

 

Amalie Staghøj Andersen leverede også en række flotte præstationer, hvor særligt hendes 200m brystsvømning var værd at bemærke. Her svømmede den esbjergensiske svømmer sig i mål i semifinalen i tiden 02:38.42, hvilket sikrede hende en samlet 14. plads.

 

– Amalie Staghøj Andersen kommer til Baku uden ret meget international stævneerfaring, og det er en stor udfordring at skulle præstere ved et stort internationalt set-up med masser af forstyrrelser og ukendte forhold. Alligevel formår hun at svømme sig i en semifinale i 200m bryst, hvilket vidner om, at Amalie Staghøj Andersen har formatet til at komme endnu længere, end ved denne udgave af EYOF. Det er en oplevelse at deltage ved sådan et event, og jeg er overbevist om, at hun tager erfaringerne fra sine spændende opgør mod andre virkelig dygtige svømmere med tilbage til Esbjerg for at bruge dem til at styrke sin egen udviklingsproces, vurderer Thomas Stub.

 

 

European Youth Olympic Festival (EYOF ) blev afviklet i perioden 21.-27. juli 2019. De to danske svømmere var sammen med 38 andre danske atleter med til at repræsentere Danmark ved legene i  Baku i Aserbajdsjan.

 

Alle resultater kan hentes her

 

 



 

Se de seneste nyheder

16-01-2020 08:41:00

Vi har en god nyhed til alle forældre til unge talenter i dansk svømmesport.

 
13-01-2020 09:40:00

Den nye træner har en spændende ”atletprofil” at byde ind med i trænerteamet og er samtidig den første kvindelige træner på NTC. 

 
09-01-2020 07:23:00

Opsigelsen skyldes et ønske i familien om at vende hjem til Island oven på 13 år i Danmark.

 
05-01-2020 12:50:00

Den fornemme hæder blev tildelt svømmeren fra AGF Svømning/NTC ved den årlige sportsgalla ”Sport 2019” i Jyske Bank BOXEN i Herning lørdag aften. 

 
18-12-2019 20:30:00
Der søges lokalarrangører til en række nationale events i 2020. Er det noget for din klub?